Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en tilladelse fra Kerteminde Kommune til etablering af en ca. 37 meter lang skråningsbeskyttelse af sten på to ejendomme ved Langø Strand, Hindsholm. Området er præget af moderat kronisk og akut erosion samt en sydgående sedimenttransport. Kommunen meddelte tilladelse den 15. februar 2024 efter Kystbeskyttelseslovens § 3, stk. 1.
Tilladelsen indeholdt et vilkår om, at der skulle foretages kompenserende sandfodring, hvis kommunen observerede en vigende strandbredde. Vurderingen skulle ske ud fra fikspunkter målt fra hjørnerne af sommerhusene på de berørte ejendomme. Formålet med vilkåret var at modvirke, at stranden foran anlægget blev smallere, sikre offentlighedens adgang og forhindre underminering af anlægget.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen med henvisning til, at vilkåret om sandfodring var utilstrækkeligt og uhåndhæveligt. Klager anførte, at:
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede sagen som et retligt spørgsmål i henhold til Kystbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, hvilket omfatter prøvelse af en afgørelses lovlighed og gyldighed. Nævnet fokuserede på, om det fastsatte vilkår om sandfodring var sagligt.
Nævnet fandt, at vilkåret om sandfodring ikke var sagligt. I henhold til Kystbeskyttelseslovens § 3, stk. 6 skal vilkår være præcise, saglige og proportionale. Nævnet lagde vægt på følgende mangler:
Nævnet henviste til Kystdirektoratets anbefalinger om, at der ved hårde kystbeskyttelsesanlæg bør etableres periodisk kompenserende kystfodring for at erstatte det sediment, der løbende fjernes.
På baggrund af disse væsentlige retlige mangler ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet Kerteminde Kommunes afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt.
KystdirektoratetArtiklen beskriver baggrunden for projektet om kystfodring og sandressourcer, hvor klimaændringer øger presset på de danske kyster.
KystdirektoratetKystdirektoratet
Sagen omhandler en klage over Gribskov Kommunes afgørelse af 21. august 2020, der gav tilladelse til skråningsbeskyttelse på matr. nr. F1, beliggende A1 i Gribskov Kommune. Tilladelsen blev givet med et vilkår om, at en eksisterende betonhøfde skulle fjernes og bortskaffes. Klageren, ejendommens ejer, påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 17. september 2020.
Ejendommen er et sommerhus beliggende direkte ud til kysten, hvor kyststrækningen er præget af mange kystbeskyttelsesanlæg. Den ansøgte skråningsbeskyttelse var en retlig lovliggørelse af en udvidelse af et eksisterende anlæg, der blev skadet under en storm før 2014. Anlægget består af 35 meter skråningsbeskyttelse opbygget af fiberdug, ral, sten og kampesten.
Aftale om kystbeskyttelse ved Skagen for Fællesaftaleperioden 2014-2018.
Kystdirektoratet har sammen med DHI og Geografisk Institut samarbejdet om at udvikle værktøjer til at designe kystbeskyttelse til fremtidens klimaforandringer.
Gribskov Kommune meddelte tilladelse til skråningsbeskyttelsen i medfør af Kystbeskyttelsesloven § 3, stk. 1. Kommunen vurderede, at der var behov for kystbeskyttelse på grund af bebyggelsens placering på skrænten og den store risiko for akut erosion. Kommunen vurderede også, at projektet ikke ville øge sedimentunderskuddet betydeligt.
Kommunen stillede vilkår om fjernelse af den eksisterende betonhøfde, da den vurderede, at høfden begrænsede den rekreative udnyttelse og adgangen til og langs kysten, hvilket er en lovsikret ret i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 22, stk. 3. Selvom en uvildig rådgiver vurderede høfden som begrænset virksom, fastholdt kommunen vilkåret med henvisning til passage langs kysten. Kommunen traf også afgørelse om, at projektet ikke skulle miljøvurderes, jf. Miljøvurderingsloven § 21, og at der ikke skulle udarbejdes en konsekvensvurdering, jf. Bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår kystbeskyttelsesforanstaltninger samt etablering og udvidelse af visse anlæg på søterritoriet § 3.
Klageren anførte, at vilkåret om fjernelse af betonhøfden var usagligt og uproportionalt. Klageren argumenterede for, at betonhøfden, der blev etableret for ca. 70 år siden, var funktionelt uafhængig af skråningsbeskyttelsen, da dens formål var at fastholde stranden, mens skråningsbeskyttelsen beskytter kystskrænten. Klageren fremhævede, at fjernelsen ville være yderst bekostelig (50.000-100.000 kr.) og medføre tab af kystbeskyttelse for sandstranden. Klageren mente, at en forbedret passage kunne opnås med et mindre indgreb, f.eks. ved at afkorte høfden med 3 meter, og at der allerede var god passagemulighed. Klageren påpegede desuden, at et kommende sandfodringsprojekt for hele kommunen ville skabe en bred sandstrand, der ville dække høfden og sikre passage, hvilket gjorde vilkåret unødvendigt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kystdirektoratets afslag på en ansøgning om lovliggørende dispens...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kystdirektoratets afslag på tilladelse til stenkastning med sandf...
Læs mere