Stadfæstelse af afslag på tilladelse til stenkastning med sandfodring

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Kystdirektoratets afslag på tilladelse til stenkastning med sandfodring på en ejendom i Udsholt By, Blistrup. Afgørelsen var påklaget af ejendommens ejer.

Baggrund for ansøgningen

• Der var ansøgt om tilladelse til kystbeskyttelse i form af stenkastning dækket med sand for at beskytte et sommerhus og en spildevandsledning mod erosion.
• Kystdirektoratet afslog ansøgningen med henvisning til, at stenkastning er en teknisk uacceptabel løsning med negative konsekvenser som læsideerosion og smallere strande, og at sandfodring alene kunne yde tilstrækkelig beskyttelse.

Klagerens argumenter

• Klager anførte, at afslaget var i strid med lighedsgrundsætningen, da andre ejendomme i området har fast kystsikring.
• Klager mente, at den ansøgte løsning var teknisk acceptabel, og at Kystdirektoratet havde tilsidesat private interesser ved at anbefale sandfodring i stedet for fast kystsikring.

Kystdirektoratets bemærkninger

• Kystdirektoratet henviste til en kystbeskyttelsesstrategi, der prioriterer bløde løsninger som sandfodring frem for hårde konstruktioner.
• Direktoratet anførte, at en stenkastning ikke var en hensigtsmæssig løsning for kyststrækningen som helhed, og at sandfodring kunne etableres med færre midler.

Miljø- og Fødevareklagenævnets vurdering

• Nævnet bemærkede, at det er et retligt spørgsmål, om Kystdirektoratets afgørelse har hjemmel i loven og er i overensstemmelse med forvaltningsretlige principper, mens det er et skønsmæssigt spørgsmål, hvilken type kystsikring, der er bedst egnet.
• Nævnet fandt, at Kystdirektoratet havde foretaget en konkret afvejning af de hensyn, der skal varetages efter kystbeskyttelseslovens § 1, og at direktoratet ikke havde tilsidesat forvaltningsretlige principper.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse om afslag på tilladelse til stenkastning med sandfodring. Nævnets afgørelse var baseret på følgende:

• Kystdirektoratet havde foretaget en konkret faglig vurdering af den ansøgte kystbeskyttelsesforanstaltning.
• Kystdirektoratet havde vurderet, at den ansøgte form for kystsikring ikke ville give en teknisk optimeret kystbeskyttelse.
• Kystdirektoratet havde redegjort for forskellene på klagers sag og de sager, som klager havde henvist til, og nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Kystdirektoratets vurdering.
• Nævnet vurderede, at Kystdirektoratet ved sin afgørelse havde foretaget en konkret afvejning af de hensyn, der skal varetages med kystbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, nr. 1.