Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af klage over afslag på lovliggørende dispensation pga. overskredet klagefrist

Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afgørelse af 5. februar 2024, hvor der blev meddelt afslag på lovliggørende dispensation til udvidelse af en træterrasse ved et sommerhus inden for strandbeskyttelseslinjen. Afgørelsen blev truffet i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 15.

Klagen blev indgivet til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 6. marts 2024 af ejendommens ejer, repræsenteret ved advokat. Klager anførte, at der ikke havde været fuldstændig klarhed over, hvornår den endelige afgørelse var truffet, da der efter afgørelsen var fremsendt, havde været dialog med Kystdirektoratet om en mindelig løsning.

Klagefrist og forvaltningsretlig praksis

Kystdirektoratets afgørelse indeholdt en klar klagevejledning, der angav, at klagefristen udløb fire uger efter meddelelsesdatoen, som var den 5. februar 2024. Dette betød, at klagefristen udløb den 4. marts 2024. Klagen blev dog først indgivet den 6. marts 2024, hvilket var to dage efter fristens udløb.

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at der ifølge Naturbeskyttelsesloven § 87, stk. 1 er en klagefrist på fire uger. Loven indeholder ingen bestemmelser om, at nævnet kan se bort fra overskridelser af klagefristen. Dog følger det af almindelig forvaltningsretlig praksis, at en myndighed i særlige tilfælde kan se bort fra en fristoverskridelse. Ved vurderingen tages der hensyn til fristoverskridelsens længde, undskyldelige omstændigheder (herunder korrekt klagevejledning) og hensynet til andre parter med modstående interesser.

Nævnets praksis med hensyn til klagefrister er restriktiv, især i sager med modstående interesser, og en klage indgivet efter fristens udløb vil som udgangspunkt blive afvist, selv ved en kort overskridelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Kystdirektoratets afgørelse af 5. februar 2024 om afslag på lovliggørende dispensation til udvidelse af en træterrasse inden for strandbeskyttelseslinjen.

Begrundelse for afvisning

Nævnet konstaterede, at klagen var indkommet efter klagefristens udløb, som var den 4. marts 2024. Nævnet fandt ikke, at der forelå særlige forhold, der kunne begrunde en fravigelse af klagefristen. Det blev lagt vægt på, at klagers efterfølgende korrespondance med Kystdirektoratet om en mulig løsning ikke suspenderede klagefristen. Der var heller ingen tilkendegivelser fra direktoratet, der kunne give klager en opfattelse af, at fristen var suspenderet.

Endvidere fremhævede nævnet, at Kystdirektoratets afgørelse indeholdt en fyldestgørende klagevejledning, der tydeligt angav klagefristens udløb. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Endelighed og retsprøvelse

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.