Planklagenævnets afgørelse om lokalplan nr. 143-T3, Arbejderboligerne, Dronningvej i Hørsholm

Hørsholm Kommune vedtog den 27. november 2023 lokalplan nr. 143-T3, Arbejderboligerne, Dronningvej i Hørsholm, endeligt. En gruppe beboere i planområdet klagede over planvedtagelsen til Planklagenævnet.

Planklagenævnet behandlede en række specifikke spørgsmål i sagen, som alle vedrørte lovligheden af kommunens planvedtagelse. Nævnet har kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, herunder fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af almindelige forvaltningsretlige retsgrundsætninger.

Lokalplanens formål

Lokalplan nr. 143-T3 er et tillæg til lokalplan nr. 143, der blev vedtaget i 2012. Formålet med den nye lokalplan er at sikre den bevaringsværdige bebyggelse inden for planområdet, herunder at ombygninger, tilbygninger eller andre ændringer af bebyggelsens ydre sker med respekt for bebyggelsens oprindelige arkitektur, byggeskik og kvaliteter. Redegørelsen til lokalplan nr. 143-T3 fremhæver den store kulturhistoriske værdi af Arbejderboligerne på Dronningvej og anbefaler fælles retningslinjer for at styrke bebyggelsens homogenitet og bevaringsværdier.

Klagepunkter

Klagerne anførte flere punkter, som Planklagenævnet skulle vurdere:

• Lighedsgrundsætningen: Klagerne mente, at planvedtagelsen var udtryk for forskelsbehandling, da ejendommene på Dronningvej pålægges indskrænkninger og påbud, som ikke gælder for sammenlignelige ejendomme eller andre bevaringsværdige bygninger i kommunen.
• Officialprincippet: Klagerne gjorde gældende, at der ikke var dokumenteret historisk belæg for de vedtagne indskrænkninger og påbud, herunder krav til vinduesudformning. De bestred også kommunens oplysninger om termoruders betydning for ejendommenes udtryk og energieffektivitet. Desuden mente de, at ejerne ikke var blevet inddraget i den rådgivning, kommunen havde modtaget.
• Partshøring: Klagerne mente, at de ikke var blevet partshørt over de udtalelser, som kommunen havde indhentet fra eksterne rådgivere, jf. Forvaltningsloven § 19.
• Berettigede forventninger: Klagerne anførte, at kommunen siden 2012 havde meddelt byggetilladelser uden at håndhæve et påstået forbud mod termovinduer, hvilket skabte berettigede forventninger om, at sådanne vinduer var tilladte.
• Forholdet til tidligere lokalplan: Klagerne mente, at de nye indskrænkninger og påbud i lokalplan nr. 143-T3 savnede hjemmel i den tidligere lokalplan nr. 143, særligt forbuddet mod termoruder.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at lokalplan nr. 143-T3 fortsat er gældende.

Vurdering af lighedsgrundsætningen

Planklagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at fastslå, at kommunen havde tilsidesat lighedsgrundsætningen. Nævnet understregede, at kommunen har et særdeles vidt skøn i forhold til indholdet af lokalplaner, så længe indholdet er i overensstemmelse med Planloven § 15. Lighedsgrundsætningen er ikke til hinder for, at en kommune kan fastsætte forskellige bebyggelsesregulerende bestemmelser for ejendomme, selvom de måtte ligne hinanden, da formålet med planlægning netop er at udlægge områder til forskellige anvendelser.

Vurdering af officialprincippet

Nævnet fandt, at kommunen ikke havde handlet i strid med officialprincippet. Kommunen var ikke forpligtet til at tilvejebringe yderligere oplysninger eller undersøgelser vedrørende forskellen på koblede ruder og termoruder. Nævnet lagde vægt på, at lokalplanens bestemmelser var udarbejdet med input fra rådgivere specialiseret inden for bevaringsværdigt byggeri, og at bebyggelsen var udpeget gennem SAVE-metoden. Kommunen er ansvarlig for det faglige indhold, men kan overlade det tekniske arbejde til eksterne rådgivere.

Vurdering af partshøring

Planklagenævnet vurderede, at klagerne ikke var så væsentligt og individuelt berørt af planvedtagelsen, at de kunne betragtes som parter i sagen. Lokalplanen vedrører 17 ejendomme og fastsætter ensartede bebyggelsesregulerende bestemmelser for alle disse. Da klagerne ikke havde partsstatus, var kommunen ikke forpligtet til at foretage en partshøring efter Forvaltningsloven § 19, stk. 1.

Vurdering af berettigede forventninger

Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at kommunen havde tilsidesat klagernes berettigede forventninger. Kommunen har ret til at ændre planlægningen for et område, jf. Planloven § 13, stk. 1, og borgere kan ikke have berettigede forventninger om, at plangrundlaget ikke vil blive ændret. Lokalplanen kan lovligt indeholde bestemmelser om bebyggelsers omfang og udformning, herunder vinduestyper, jf. Planloven § 15, stk. 2, nr. 7 og Planloven § 15, stk. 2, nr. 21. En lokalplans retsvirkninger vedrører fremtidige forhold, og eksisterende lovlig brug kan fortsætte uanset planens bestemmelser.

Vurdering af forholdet til tidligere lokalplan

Planklagenævnet fandt, at der forelå den fornødne hjemmel til, at kommunen kunne vedtage lokalplan nr. 143-T3. Kommunen kan til enhver tid beslutte at tilvejebringe forslag til lokalplaner, herunder tillæg til eksisterende planer, jf. Planloven § 13, stk. 1. Nævnet bemærkede, at lokalplan nr. 143 efter vedtagelsen af tillægget er blevet opdateret, så det nu udtrykkeligt fremgår, at den ophæves for det område, der er omfattet af tillægget.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet havde ikke kompetence til at behandle klagepunkter vedrørende lokalplanens hensigtsmæssighed eller rimelighed, da dette ikke er et retligt spørgsmål. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, og er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Klagegebyret tilbagebetales ikke, da nævnet ikke gav klageren medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.