Afslag på dispensation til etablering af parkeringsplads inden for strandbeskyttelseslinjen stadfæstes

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage fra Køge Kommune vedrørende Kystdirektoratets afslag på dispensation til etablering af en parkeringsplads med tilkørselsrampe inden for strandbeskyttelseslinjen på matr. nr. [Matrikelnummer 1] ved Køge Marina. Ejendommen, der er på 54.806 m2, ligger i landzone nord for Køge Marina og er primært omfattet af strandbeskyttelseslinjen, dog med en konkret reduceret linje i området. Det ansøgte areal er beliggende ca. 120 meter fra kysten og ca. 400 meter syd for Natura 2000-område nr. 147 Ølsemagle Strand og Staunings Ø. En del af ejendommen er registreret som beskyttet overdrev. Området fremstår som et åbent kystlandskab med direkte adgang til Køge Nordstrand. Klagen blev indbragt den 19. marts 2024.

Ansøgningens indhold og Kystdirektoratets afslag

Køge Kommune ansøgte den 2. februar 2023 om dispensation til en parkeringsplads på ca. 2.100 m2 med plads til ca. 160 biler. Ansøgningen begrundede behovet med mangel på parkeringspladser ved Køge Marina, især om sommeren, og den forventede udvikling af marinaen samt opførelsen af et badehotel, der alene ville kræve 150 parkeringspladser. Kommunen ønskede at placere parkeringspladsen på et areal, der ifølge ansøgningen ville være mindre synligt fra kysten, da det ligger 7-8 meter over strandniveau og bag en skovbeplantning. Dette skulle mindske biltrafik og parkering tættere på kysten og dermed beskytte de landskabelige værdier.

Kystdirektoratet meddelte afslag den 22. februar 2024 i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1 jf. Naturbeskyttelseslovens § 15. Direktoratet anførte, at en alternativ placering uden for strandbeskyttelseslinjen var mulig, og at kommunens planmæssige disponering med et hotel, der skaber øget parkeringsbehov, ikke kunne begrunde en dispensation.

Klagerens argumenter

Køge Kommune fastholdt i sin klage, at Kystdirektoratet med afslaget ikke havde varetaget beskyttelsesinteressen for kystlandskabet tilstrækkeligt. Kommunen argumenterede for, at den ansøgte placering ville være mindre synlig fra stranden end en alternativ placering på matr. nr. [Matrikelnummer 2], som er i niveau med stranden og dermed mere markant i kystlandskabet. Kommunen oplyste desuden, at arealet ikke blev inkluderet i en tidligere ansøgning om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen for Køge Marina og Tangmoseskoven, da kommunen på daværende tidspunkt ikke var opmærksom på behovet for en parkeringsplads netop der. Kystdirektoratet fastholdt, at en antaget mindre synlig placering ikke udgjorde en særlig begrundelse for dispensation.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har stadfæstet Kystdirektoratets afgørelse om afslag på dispensation til etablering af en parkeringsplads med tilkørselsrampe inden for strandbeskyttelseslinjen.

Nævnets vurdering af dispensationsmuligheder

Nævnet har lagt vægt på, at Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1 generelt forbyder ændringer i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen, herunder bebyggelse og terrænændringer. Formålet er at friholde strande og kystområder for indgreb, der ændrer deres nuværende tilstand og anvendelse.

Dispensation fra strandbeskyttelseslinjen kan kun meddeles i særlige tilfælde, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1. Dette kræver, at særlige forhold taler for det, herunder et nødvendigt formål, der bør gå forud for den generelle beskyttelsesinteresse, og at dispensationen ikke skaber uhensigtsmæssig præcedens. Bestemmelsen administreres meget restriktivt.

Begrundelse for afslag

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke, at der forelå et sådant særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation. Nævnet lagde vægt på følgende:

• Den ændrede anvendelse af arealet til parkeringsplads ville medføre en intensiveret brug og en øget belastning af det strandbeskyttede areal.
• Arealet ligger forholdsvis åbent og forhøjet mod kysten, hvilket ville kunne medføre en uønsket visuel påvirkning.
• Den ansøgte parkeringsplads med tilkørselsrampe er ikke forenelig med de kystlandskabelige hensyn, som strandbeskyttelseslinjen har til formål at varetage, herunder beskyttelse af kystlandskabets mere bagvedliggende områder.
• En dispensation ville kunne medføre en uhensigtsmæssig præcedens i lignende sager.

Nævnet afviste klagerens argument om, at en alternativ placering ville være mere synlig i kystlandskabet, da dette ikke kan inddrages i vurderingen af, om der foreligger et særligt tilfælde for den ansøgte placering.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke.