Planklagenævnet fastholder kommunes dispensation til overskridelse af bebyggelsesprocent for udhus ved autoværksted

Aarhus Kommune traf den 5. januar 2024 afgørelse om en lovliggørende dispensation fra lokalplan nr. 392, Boligområde ved Jyllands Allé, Rosenvangs Allé og Holmevej i Viby. Dispensationen vedrørte overskridelse af bebyggelsesprocenten i forbindelse med opførelse af et udhus på ejendommen [A1], 8270 Højbjerg. Kommunen vurderede samtidig, at udhuset i øvrigt var i overensstemmelse med planloven.

To genboer klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.

Ejendommen og lokalplanen

Klagen omhandler et allerede opført udhus på 23 m2 på ejendommen [A1]. Ejendommen består af 72 m2 beboelse og 156 m2 erhverv i form af et autoværksted. Udhuset er opført i forlængelse af autoværkstedets nordlige facade.

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 392, vedtaget den 11. oktober 1989. Lokalplanens formål er at sikre, at området anvendes til boligformål, at hindre omdannelse af områdets karakter af boligområde med fritliggende énbolighuse, og at der kun opføres eller indrettes én bolig pr. ejendom. Lokalplanen fastsætter i Lokalplan nr. 392 § 3, stk. 1 at områdets anvendelse er boligformål, og i Lokalplan nr. 392 § 3, stk. 4 at der kan tillades erhverv, der almindeligvis kan udøves i boligområder, uden at give ulemper for omboende. Lokalplan nr. 392 § 6, stk. 1 fastsætter, at bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ikke må overstige 25.

Kommunens afgørelse

Kommunen gav den 5. januar 2024 lovliggørende byggetilladelse til udhuset på 23 m2. Tilladelsen blev givet på vilkår om, at udhuset skal fjernes, når erhvervet ophører, eller når ejeren sælger ejendommen. Kommunen dispenserede samtidig fra Lokalplan nr. 392 § 6, stk. 1 til overskridelse af den tilladte bebyggelsesprocent på 25, da udhuset medfører en bebyggelsesprocent på 35,88. Dispensationen blev begrundet med, at udhuset ikke er til gene for omgivelserne, og at det allerede var opført, da ejeren købte ejendommen i 1996.

Klagen

Klagerne anførte, at udhuset reelt er en ny tilbygning til autoværkstedet og ikke udgør boligbebyggelse, hvorfor det ikke ville have været muligt at give tilladelse til bebyggelsen. De gjorde gældende, at der ikke er tale om ajourføring af eksisterende lovlig anvendelse, og at ejendommens anvendelse til autoværksted ophørte i 1991/1992, hvorefter der blev opstartet en brugtvognsforhandler, hvilket udgør et kontinuitetsbrud efter Planloven § 56, stk. 4. Klagerne henviste til CVR-registreringer og egne observationer. Endvidere anførte de, at kravet om drift fra egen bolig, jf. Lokalplan nr. 392 § 3, stk. 4, ikke er opfyldt. Klagerne mente desuden, at en dispensation ville være i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1, og at kommunens afgørelse var i strid med lighedsgrundsætningen, da kommunen tidligere havde givet afslag i lignende sager.

Planklagenævnet behandlede klagen over Aarhus Kommunes afgørelse og vurderede en række retlige spørgsmål.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet forstod kommunens byggetilladelse som en indirekte afgørelse efter planloven, som nævnet derfor kunne behandle.

Eksisterende lovligt forhold

Lokalplan nr. 392 fastsætter i Lokalplan nr. 392 § 3, stk. 1 at områdets anvendelse er boligformål. Det fremgik, at der siden 1960'erne har været et autoværksted på ejendommen, hvilket har karakter af en eksisterende lovlig anvendelse. Klagerne gjorde gældende, at anvendelsen til autoværksted var ophørt i mere end tre år, hvilket ville medføre kontinuitetsbrud efter Planloven § 56, stk. 4. Planklagenævnet lagde til grund, at driften af autoværkstedet ikke havde været ophørt, da der ikke forelå faktiske oplysninger, der understøttede det modsatte, og CVR-oplysninger alene ikke var tilstrækkelige. Nævnet fandt derfor, at retten til at anvende ejendommen til autoværksted ikke var bortfaldet.

Nævnet vurderede herefter, om udhusets anvendelse til brug for autoværkstedet havde karakter af en rimelig fortsat udnyttelse af den eksisterende lovlige anvendelse. Planklagenævnet fandt, at udhuset, der er af begrænset størrelse (23 m2) og anvendes til opbevaring for værkstedet, har karakter af en rimelig fortsat udnyttelse. Udhuset blev derfor anset for umiddelbart tilladt efter planloven.

Bebyggelsesprocenten

Lokalplanens Lokalplan nr. 392 § 6, stk. 1 fastsætter en maksimal bebyggelsesprocent på 25. Da ejendommens bebyggelsesprocent efter etablering af udhuset er 35,88, fandt Planklagenævnet, at dette var i strid med lokalplanen og krævede dispensation.

Mulighed for at give dispensation

Planklagenævnet vurderede, om kommunen havde hjemmel til at give dispensation fra lokalplanen, jf. Planloven § 19, stk. 1. Nævnet fandt, at dispensationen fra lokalplanens Lokalplan nr. 392 § 6, stk. 1 ikke var i strid med planens principper. Dette skyldes, at bestemmelsen om bebyggelsesprocent er en bebyggelsesregulerende bestemmelse, som ikke er specifikt henvist til i formålsbestemmelsen eller på anden måde udgør en del af planens principper. Kommunen havde derfor hjemmel til at give dispensation.

Lighedsgrundsætningen

Planklagenævnet vurderede, om kommunens afgørelse var i strid med lighedsgrundsætningen. Nævnet fandt, at de sager, klagerne henviste til (fældning af træer og klaverundervisning), ikke i det væsentlige svarede til den aktuelle sag om dispensation for et udhus til et autoværksted. Der var derfor ikke tale om usaglig forskelsbehandling.

Forhold som ikke behandles

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende afgørelsens hensigtsmæssighed (værdiforringelse, støj- og lysgener), da disse ikke vedrører retlige forhold efter planloven. Klagepunkter vedrørende overholdelse af olietankbekendtgørelsen og autoværkstedsbekendtgørelsen blev heller ikke behandlet, da disse hører under Miljøbeskyttelsesloven og Miljø- og Fødevareklagenævnets kompetence. Forhold efter byggelovgivningen blev heller ikke behandlet, da Planklagenævnet ikke har kompetence hertil, og klagen allerede var indgivet til Byggeklageenheden. Endelig blev klagepunktet om udvidelse af virksomheden "Q8" på en anden ejendom ikke behandlet, da det ikke var omfattet af den konkrete afgørelse, der var klaget over.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Aarhus Kommunes lovliggørende dispensation. Kommunens afgørelse står derfor ved magt. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, og er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.