Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen handler om en kvindelig passager, der lider af PTSD og angst, og som er afhængig af sin certificerede psykiatriske servicehund for at kunne benytte offentlig transport. På grund af sit handicap og en udtalt lydfølsomhed har hun behov for at rejse i DSB's stillezoner, da hun ikke kan håndtere støjniveauet på de almindelige pladser. Klageren rettede henvendelse til DSB, da hun konstaterede, at servicehunde ikke er tilladt i stillezonerne, hvilket hun opfattede som ulovlig forskelsbehandling på grund af handicap.
Klageren anførte, at servicehunden er et nødvendigt hjælpemiddel på linje med en kørestol, og at den er trænet til at forholde sig fuldstændig i ro. Hun satte spørgsmålstegn ved placeringen af allergizonen i netop stillezonen og foreslog, at andre dele af toget i stedet kunne gøres allergivenlige. DSB redegjorde for deres zonestruktur og begrundelsen for de gældende regler:
| Område | Dyrepolitik | Begrundelse |
|---|---|---|
| DSB Standard | Dyr tilladt | Almindelig transport |
| DSB Stillezone | Dyr forbudt (også servicehunde) | Allergivenlig zone med lukkede døre |
| DSB Familiezone | Dyr forbudt (servicehunde tilladt) |
| Hensyn til små børn |
| DSB 1' | Dyr forbudt (servicehunde tilladt) | Premium-produkt for forretningsrejsende |
DSB argumenterede for, at stillezonen er den eneste zone, der effektivt kan indrettes som allergizone, fordi den er placeret bag lukkede døre, hvilket sikrer en fysisk barriere mod allergener. De oplyste desuden, at de i tilfælde af uro eller uhensigtsmæssige pladser altid forsøger at assistere kunder med servicehunde med at finde en bedre placering via togpersonalet. De juridiske spørgsmål i sagen kredsede om, hvorvidt forbuddet i stillezonen udgjorde ulovlig indirekte forskelsbehandling, eller om det var objektivt begrundet i hensynet til andres sundhed.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at DSB ikke havde handlet i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 5. Nævnet vurderede indledningsvist, at klageren har et handicap i lovens forstand grundet hendes PTSD og angst.
Nævnet fandt, at DSB's generelle forbud mod dyr i stillezonen udgjorde faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode indirekte forskelsbehandling, da det stillede en person med behov for servicehund ringere end andre. Herefter var det op til DSB at bevise, at forskelsbehandlingen var lovlig efter undtagelsesbestemmelsen i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 7.
Nævnet gav DSB medhold baseret på følgende kriterier:
Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, og klageren fik derfor ikke medhold i sin klage over forskelsbehandling.
Specialtandpleje får kritik for ikke at foretage en tilstrækkelig vurdering af behandlingsbehovet, før de afviste at behandle i narkose.
Sagen omhandler en kvinde, der ønskede at transportere sin hest med færge og i den forbindelse anmodede om særlige vilkår for at sikre hestens velfærd og sikkerhed under overfarten.
Klageren kontaktede færgeselskabet telefonisk i juni 2015. Ved den første samtale, som foregik på svensk, oplyste hun kun sit fornavn. Her fik hun at vide, at det ville være muligt at se til hesten under den to timer lange sejlads. Ved en efterfølgende samtale på engelsk blev denne besked bekræftet, men hun blev bedt om at sende en skriftlig forespørgsel for at få detaljerne på plads.
Da klageren sendte en e-mail på engelsk og inkluderede sit fulde navn, ændrede selskabet holdning. De meddelte, at det af sikkerhedsmæssige årsager ikke var tilladt for passagerer at opholde sig på eller få adgang til det lukkede bildæk under sejladsen.
Styrelsen for Patientklager frikender rehabiliteringsplads for kritik i sag om smertelindring af døende patient.
En lægeklinik får ikke kritik for at stoppe en patients behandling med Wegovy, da patienten havde opnået et normalt BMI, og medicinen ikke er godkendt til behandling af endometriose.
Klageren forsøgte herefter at forhandle om forskellige løsninger:
Selskabet fastholdt afslaget og tilbød i stedet at refundere billetten, da de ikke kunne imødekomme de ønskede vilkår.
Klageren anførte, at hun var blevet udsat for diskrimination baseret på hendes slaviske efternavn og hendes brug af det engelske sprog. Hun pegede på, at svenske hesteejere i lignende situationer angiveligt havde fået tilladelse til at se til deres dyr, og at hun selv fik et positivt svar, så længe hun talte svensk og var anonym. Hun mente, at selskabet behandlede hende som en "andenklasses borger".
Indklagede forklarede, at de er forpligtet til at følge de internationale SOLAS-regler (International Convention for the Safety of Life at Sea). Disse regler foreskriver, at ingen passagerer må have adgang til lukkede ro-ro dæk undervejs uden kaptajnens udtrykkelige samtykke. Selskabet oplyste, at de som standard altid giver afslag på forhånd, da en eventuel dispensation afhænger af kaptajnens konkrete vurdering af vejrforhold og sikkerhed på selve dagen.
Sagen omhandler en døv mand, der i august 2011 søgte et vikariat som chauffør hos en virksomhed (indklagede 1), der leve...
Læs mereSagen omhandler en kvinde med et arabisk klingende navn, der købte billetter til tre Champions League-kampe gennem en of...
Læs mereVejledning om fravigelse af ligebehandlingsprincippet mellem kvinder og mænd
