Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en mandlig IT-supporter, der var ansat i et fleksjob som værkstedsmedarbejder hos et malerfirma. Klageren er diagnosticeret med fibromyalgi, kognitive vanskeligheder og en kronisk smertetilstand i nakke og ryg som følge af et trafikuheld i 2004. På grund af disse helbredsmæssige forhold blev han i 2015 tilkendt fleksjob med en vurdering om varigt og væsentligt nedsat erhvervsevne.
Ved ansættelsen i malerfirmaet i januar 2019 blev der aftalt en ugentlig arbejdstid på 25 timer med en intensitet på 50 procent. Der blev fastsat specifikke skånebehov, herunder afvekslende arbejdsopgaver, undgåelse af tunge løft samt behov for struktur og stressminimering. Arbejdsopgaverne omfattede udbringning af varer, oprydning, serviceopgaver og eventuelt IT-arbejde.
I efteråret 2019 var klageren sygemeldt i ca. en måned grundet rygsmerter. Tre dage efter hans tilbagevenden fra sygemeldingen blev han afskediget med henvisning til manglende arbejde. Klageren anførte imidlertid, at han stod over for at skulle påbegynde sin forældreorlov blot en uge efter afskedigelsen.
De juridiske tvistepunkter i sagen er:
Klageren gjorde gældende, at hans opgaver blev overtaget af en anden medarbejder, og at skånehensynene vedrørende tunge løft ikke var blevet overholdt i det daglige arbejde. Indklagede anførte derimod, at klagerens sygefravær var ekstremt højt (52 % i de sidste tre måneder), og at han ikke var i stand til at varetage de væsentlige funktioner i stillingen, herunder de lettere IT-opgaver, han blev tildelt som et tilpasningsforsøg.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afskedigelsen hverken var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2 eller Ligebehandlingsloven.
Nævnet slog fast, at klageren har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Da afskedigelsen skete i nær tilknytning til sygefravær relateret til handicappet, var der påvist faktiske omstændigheder, der skabte en formodning for forskelsbehandling. Nævnet vurderede dog, at indklagede havde løftet sin bevisbyrde for, at ligebehandlingsprincippet ikke var krænket baseret på følgende:
For så vidt angår spørgsmålet om køn og forældreorlov efter Ligebehandlingsloven § 9, fandt nævnet det godtgjort, at orloven ikke var årsagen til opsigelsen. Nævnet lagde vægt på, at afskedigelsen reelt var begrundet i klagerens sygefravær og manglende arbejdsevne, samt at den økonomiske byrde ved orloven for arbejdsgiveren ville have været minimal.
| Tema | Afgørelse | Begrundelse |
|---|---|---|
| Forskelsbehandling (handicap) | Ikke medhold | Klager var ikke egnet til de væsentlige funktioner trods tilpasning. |
| Forskelsbehandling (køn/orlov) | Ikke medhold | Opsigelsen skyldtes sygefravær, ikke den kommende orlov. |
| Tilpasningsforpligtelse | Opfyldt | Arbejdsgiver forsøgte med lettere opgaver uden held. |
Kortuddannede seniorer med fysisk krævende job står over for en dobbelt udfordring, hvor dårligt helbred kræver nedsat tid, mens en presset økonomi tvinger dem til at blive på fuld tid.


Sagen omhandler en specialkonsulent, der var ansat som IT-arkitekt i en statslig styrelse. Efter en bilulykke i 2010 pådrog medarbejderen sig en nakkeskade med efterfølgende kognitive og fysiske gener, herunder koncentrationsbesvær, nedsat hukommelse og kroniske smerter. Dette medførte et omfattende sygefravær og en markant reduktion i den faktiske arbejdstid.
Klageren forsøgte at genoptage arbejdet delvist, men en lægeerklæring fra 2012 fastslog, at tilstanden var stationær med betydelige begrænsninger. Kommunen bevilgede klageren fleksjob i marts 2012. Arbejdsgiveren afgav i maj 2012 en udtalelse, hvori det fremgik, at klagerens opgaver var blevet ændret fra udførende til rådgivende, og at han var fritaget for de mest belastende opgaver med stramme deadlines.
Ledige seniorer har markant større sandsynlighed for at finde nyt job, hvis de udviser fleksibilitet omkring jobindhold og transport, viser ny rapport fra NFA og VIVE.
Der er en hel række håndtag at dreje på, hvis man vil gøre det attraktivt for medarbejdere i ældreplejen at forlænge deres arbejdsliv. Det kan handle om arbejdsmiljø, belastninger og arbejdstid, men også faktorer som anerkendelse og kompetenceudvikling.
I oktober 2012 varslede styrelsen en afskedigelse af klageren med begrundelse i hans lave ugentlige timetal på cirka 8,5 timer, hvilket ifølge arbejdsgiveren ikke var foreneligt med rollen som IT-arkitekt. Klageren anførte hertil:
Arbejdsgiveren gjorde gældende, at man havde foretaget omfattende tilpasninger, herunder mulighed for hjemmearbejde og fritagelse fra visse møder, men at stillingen som IT-arkitekt krævede et højere og mere stabilt fremmøde end det præsterede.

Sagen omhandler en uddannet tømrer, der blev ansat i et fleksjob som servicemedarbejder på en campingplads. Klageren, de...
Læs mere
Sagen omhandler en kvindelig turistbuschauffør, der blev ansat hos et busselskab i februar 2010. Da hun blev ansat, var ...
Læs mere