Afslag på dispensation til ændret anvendelse af bygning inden for strandbeskyttelseslinjen stadfæstes

Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afslag på ændret anvendelse af en bygning inden for strandbeskyttelseslinjen på Samsø. Ejendommen, der tidligere har huset en cementvarefabrik, er i sin helhed omfattet af den oprindelige strandbeskyttelseslinje og ligger tæt på et beskyttet overdrev og ca. 6 meter fra stranden. Klager ønskede at omdanne en del af den eksisterende industribygning til én feriebolig på 42 m2 til erhvervsmæssig udlejning, uden at foretage ydre ændringer på bygningen eller friarealerne.

Kystdirektoratets afslag

Kystdirektoratet meddelte afslag på dispensationen med henvisning til Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1 og Naturbeskyttelseslovens § 15. Direktoratet vurderede, at der ikke forelå særlige forhold, der kunne begrunde en dispensation. De lagde vægt på, at en ændret anvendelse til feriebolig ville medføre øget færdsel og udnyttelse af kystarealerne, hvilket ville stride imod strandbeskyttelseslinjens formål om at friholde arealerne og sikre uberørt natur. Desuden frygtede direktoratet, at en dispensation kunne skabe uønsket præcedens, da bygningen ligger meget kystnært.

Klagerens anbringender

Klageren påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet med flere anbringender:

• Det ansøgte ville ikke medføre en øget påvirkning af kystlandskabet, da området allerede er præget af bebyggelse og turisme.
• Den ansøgte ændring var uvæsentlig, da den kun omfattede 42 m2 og to sengepladser, og den tidligere cementvarefabrik havde en væsentligt større aktivitet og miljøpåvirkning.
• Kystdirektoratet havde i 2018 tilkendegivet mulighed for et mere omfattende projekt på ejendommen, og sagsbehandlingen var usaglig og uklar.
• Der var i andre lignende sager meddelt dispensation fra strandbeskyttelseslinjen, hvilket klageren mente tilsidesatte lighedsgrundsætningen.

Klageren henviste også til en tilladelse fra Bolig- og Planstyrelsen fra 2022 til erhvervsmæssig udlejning af ti ferieboliger på ejendommen, dog betinget af landzonetilladelse og med bortfald ved ejerskifte.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afslag på dispensation til ændret anvendelse af bygningen inden for strandbeskyttelseslinjen. Nævnet fandt, at den ansøgte ændring fra cementvarefabrik til ferieboligudlejning udgjorde en tilstandsændring, der krævede dispensation fra strandbeskyttelseslinjen i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet vurderede, at der ikke forelå et "særligt tilfælde", som kunne begrunde en dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1. De lagde vægt på, at en ændret anvendelse til feriebolig ville medføre en mere intensiv benyttelse af bebyggelsen og de kystnære arealer, hvilket ville øge belastningen på naturen. Bygningens meget kystnære beliggenhed og det faktum, at ejendommen ligger inden for den oprindelige strandbeskyttelseslinje, hvor praksis er særligt restriktiv, blev også fremhævet. Desuden kunne en dispensation skabe uhensigtsmæssig præcedens i lignende sager.

Afvisning af klagerens anbringender

Nævnet bemærkede, at Kystdirektoratets tilkendegivelse fra 2018 ikke var en afgørelse, men en foreløbig vurdering, der krævede yderligere oplysninger. Klageren havde desuden modtaget vejledning i 2021 om den restriktive praksis for dispensationer. Lighedsgrundsætningen blev ikke anset for tilsidesat, da de af klageren anførte sammenlignelige sager ikke var tilstrækkeligt ensartede med den konkrete sag, idet de ofte omhandlede genopførelse eller andre anvendelsesformål. Tilladelsen fra Bolig- og Planstyrelsen vedrørte anden lovgivning med andre formål og kunne derfor ikke føre til et andet resultat.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.