Stadfæstelse af indskærpelser vedrørende dyrevelfærd og transportforordningen i forbindelse med fejlplaceret tatovering på slagtesvin

Sagen omhandler en klage over Fødevarestyrelsens indskærpelser vedrørende dyrevelfærd, efter at et svin fra klagers besætning blev fundet med en fejlplaceret tatovering på halen ved en kødkontrol på slagteri. Fødevarestyrelsen konstaterede den fejlplacerede tatovering den 5. januar 2024 og udstedte indskærpelser den 24. januar 2024.

Fødevarestyrelsens indskærpelser

Fødevarestyrelsen indskærpede, at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, samt at enhver, der holder dyr, skal behandle dem omsorgsfuldt. Desuden blev det indskærpet, at personer, der håndterer dyr, skal udføre deres arbejde uden anvendelse af vold eller metoder, der kan påføre dyrene unødig frygt, skader eller lidelser. Indskærpelserne blev givet med henvisning til Dyrevelfærdslovens § 2 og Dyrevelfærdslovens § 3, samt Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 artikel 3, litra e. Fødevarestyrelsen henviste også til Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse af 12. maj 2009 om overdreven anvendelse af tatoveringshammer og vurderede, at tatovering på særligt følsomme områder udgør en overtrædelse af dyrevelfærdsloven. Indskærpelserne medførte et gebyrbelagt, opfølgende kontrolbesøg, med hjemmel i en nu ophævet bekendtgørelse om veterinær kontrol.

Klagerens argumenter

Klageren, repræsenteret ved dyrlæge, påklagede indskærpelserne den 20. februar 2024 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageren anførte, at der ikke var bevis for manglende fodring, vanding eller husning i overensstemmelse med Dyrevelfærdslovens § 3. Klageren mente, at Dyrevelfærdslovens § 2 var efterlevet, da den fejlplacerede tatovering var et uheld ud af 11.000 årlige tatoveringer. Klageren fremhævede, at de lovbekendtgørelser, Fødevarestyrelsen henviste til, var historiske og ikke gældende. Vedrørende Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 artikel 3, litra e, anførte klageren, at kontrolrapporten ikke dokumenterede vold, og at et fejlslag med tatoveringshammeren var et uheld, ikke vold. Klageren fandt det utilfredsstillende, at der ikke blev taget hensyn til hændelsens omfang eller en bagatelgrænse, især da tatovering er et krav fra slagteriet. Klageren anmodede om, at indskærpelserne, krav og gebyrbelagt kontrolbesøg frafaldtes.

Fødevarestyrelsens bemærkninger til klagen

Fødevarestyrelsen oversendte sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 18. marts 2024. Styrelsen bemærkede, at henvisningen til den tidligere gældende lovbekendtgørelse var korrekt på overtrædelsestidspunktet. Styrelsen gentog begrundelsen for indskærpelsen af Dyrevelfærdslovens § 2 og Dyrevelfærdslovens § 3, idet ordet "omsorgsfuldt" indebærer, at dyr ikke skal udsættes for unødig lidelse. Styrelsen oplyste desuden, at fejltatoveringer bedømmes på enkeltdyrsniveau og ikke ud fra det årlige antal leverede dyr.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelser af 24. januar 2024, dog med en ændring i ordlyden af den ene indskærpelse.

Indledende bemærkninger om opsættende virkning og forvaltningslovens begrundelseskrav

Nævnet bemærkede, at en klage som udgangspunkt ikke har opsættende virkning på dyrevelfærdsområdet, da der ikke findes specifikke regler herom. Nævnet fandt ikke anledning til at tage særskilt stilling til spørgsmålet om opsættende virkning i denne sag.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Fødevarestyrelsens skriftlige indskærpelser ikke overholdt Forvaltningslovens § 22 og Forvaltningslovens § 24, stk. 1, da der blev henvist til ophævede lovbekendtgørelser (Lovbekendtgørelse nr. 1597 af 8. juli 2021 om dyrevelfærd) og en ophævet bekendtgørelse om veterinær kontrol (Bekendtgørelse nr. 2120 af 23. november 2021 om veterinær kontrol). Nævnet vurderede dog, at disse mangler var konkret uvæsentlige, da de gældende bestemmelser (Lovbekendtgørelse nr. 61 af 19. januar 2024 om dyrevelfærd og Bekendtgørelse om veterinær kontrol § 3, stk. 3) var enslydende, og manglerne ikke havde påvirket klagerens forståelse af indskærpelsernes indhold eller hjemmelsgrundlag.

Vurdering af indskærpelserne

Nævnet fandt, at klageren ikke havde overholdt Dyrevelfærdslovens § 2 og Dyrevelfærdslovens § 3, samt Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 artikel 3, litra e. Dette blev begrundet med, at grisen havde en fejlplaceret tatovering på halen, hvilket er et særligt følsomt område. Nævnet lagde vægt på Det Veterinære Sundhedsråds udtalelse af 12. maj 2009, som fastslår, at unødvendige slag med tatoveringshammer er forbundet med betydelig smerte for dyret. Selvom klageren anførte, at det var et uheld, vurderede nævnet, at klageren bærer ansvaret for at sikre, at opmærkning udføres korrekt og skånsomt. Grisen var derfor ikke behandlet forsvarligt eller omsorgsfuldt, og håndteringen påførte den unødig frygt, skader eller lidelser i forbindelse med transporten til slagteriet.

Nævnet fandt ikke grundlag for at anse forholdet som bagatelagtigt, da grisen blev udsat for unødig smerte og lidelse, og beskyttelse af dyr mod unødig lidelse er formålet med dyrevelfærdsreglerne. En indskærpelse blev anset for den mildeste og nødvendige sanktion.

Ændring af indskærpelsens ordlyd

Miljø- og Fødevareklagenævnet præciserede ordlyden af indskærpelsen vedrørende Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 artikel 3, litra e, således at "anvendelse af vold" udgik. Dette skyldtes, at det ikke var godtgjort, at tatoveringen var udført med vold. Den endelige ordlyd blev: "De personer, der håndterer dyrene, skal udføre deres arbejde uden anvendelse af metoder, der kan påføre dyrene unødig frygt, skader eller lidelser."

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.