Klage over Fredensborg Kommunes afslag på genoptagelse af en sag om dispensation fra byplanvedtægt nr. 12

Fredensborg Kommune afslog den 7. marts 2024 en anmodning om genoptagelse af en afgørelse fra 5. februar 2015. Denne afgørelse vedrørte en lovliggørende dispensation fra byplanvedtægt nr. 12, Asminderød by, til overskridelse af udnyttelsesgraden på ejendommen [A1]. En nabo har klaget over kommunens afslag på genoptagelse.

Ejendommen og byplanvedtægten

Ejendommen [A1] er omfattet af byplanvedtægt nr. 12, Asminderød by. Ifølge byplanvedtægtens § 6, stk. 1, litra a, må udnyttelsesgraden højst være 0,2. Den oprindelige dispensation fra 2015 blev givet til udvidelsen af et udhus, hvor kommunen vurderede, at bygningens arealforhold var acceptable og i overensstemmelse med bygningsreglementets byggeret og kommuneplanens retningslinjer.

Naboens anmodning om genoptagelse

Klageren, en nabo, anmodede den 1. marts 2024 kommunen om at genoptage sagen. Klageren anførte, at kommunen havde begået alvorlige sagsbehandlingsfejl og groft havde misinformeret klageren i sagen. Specifikt gjorde klageren gældende, at:

• Udhuset var opført ulovligt, da der ikke var givet dispensation til overskridelse af udnyttelsesgraden.
• Der ikke var truffet en afgørelse efter planloven om dispensation til udnyttelsesgraden i 2015, da beregningsgrundlaget ikke fremgik.
• Kommunen havde beregnet bebyggelsesprocenten forkert ved at anvende bygningsreglement 2010 (BR10) i stedet for bygningsreglement 1961 (BR61), som var gældende ved byplanvedtægtens vedtagelse.
• Beregningen af bebyggelsesprocenten var baseret på forkerte BBR-oplysninger om førstesalens bruttoetageareal.
• Kommunen havde handlet i strid med lighedsgrundsætningen, da dens praksis var ikke at dispensere til udnyttelsesgraden, hvis bebyggelsesprocenten oversteg 30.
• Kommunen i strid med Forvaltningsloven § 7 havde nægtet at oplyse, fra hvornår byplanvedtægten var gældende.

Kommunens afslag på genoptagelse

Fredensborg Kommune afviste anmodningen om genoptagelse. Kommunen henviste til, at genoptagelse kræver nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, som sandsynligvis ville have ført til en anden afgørelse, hvilket ikke var tilfældet. Kommunen afviste også at have misinformeret klageren. Kommunen lagde vægt på, at der siden 2015 har været nye byggesager på ejendommen med beregninger af udnyttelsesgraden, og at Planklagenævnet i en afgørelse af 3. april 2023 (afslog genoptagelse 23. april 2024) allerede havde behandlet klagepunkter vedrørende udnyttelsesgraden og BBR-oplysninger for ejendommen uden at give medhold i klagen.

Planklagenævnet har behandlet klagen over Fredensborg Kommunes afslag på genoptagelse af en afgørelse fra 2015. Nævnet kan alene tage stilling til, om kommunen havde pligt til at genoptage sin afgørelse, ikke til indholdet af den oprindelige afgørelse. Dette er i overensstemmelse med nævnets kompetence til at behandle retlige spørgsmål efter Lov om planlægning § 58, stk. 1, nr. 3.

Kommunens pligt til at genoptage en sag

En kommune har pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, væsentlige sagsbehandlingsfejl, eller væsentlige nye retlige forhold.

Planklagenævnets vurdering af klagepunkterne

• Manglende afgørelse om dispensation: Planklagenævnet fastslog, at kommunen den 5. februar 2015 havde truffet en afgørelse om dispensation fra byplanvedtægten. Nævnet afviste, at dets tidligere afgørelse af 23. april 2024 indirekte havde truffet afgørelse om udhusets lovlighed.
• Beslutningsgrundlaget for kommunens afgørelse:
  • Beregning af bebyggelsesprocent: Klageren anførte, at bebyggelsesprocenten skulle beregnes efter BR61. Planklagenævnet bemærkede, at bebyggelsesprocenten ikke er reguleret i byplanvedtægten, og at kommunen derfor korrekt havde beregnet den efter BR10. Beregningen af udnyttelsesgraden skal dog ske efter det bygningsreglement, der var gældende på tidspunktet for byplanvedtægtens vedtagelse, men dette var ikke afgørende for kommunens behandling af sagen.
  • Forkerte BBR-oplysninger: Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at BBR-oplysningerne om boligens 1. sal var korrekte, hvilket også var behandlet i nævnets tidligere afgørelse af 23. april 2024.
  • Overtrædelse af lighedsgrundsætningen: Da kommunens beregning af bebyggelsesprocenten efter BR10 var korrekt, fandt nævnet ikke grundlag for at antage, at afgørelsen var i strid med lighedsgrundsætningen.
  • Overtrædelse af forvaltningsloven: Nævnet fandt, at selv hvis kommunen havde handlet i strid med Forvaltningsloven § 7 ved ikke at oplyse, hvornår byplanvedtægten var gældende fra, var dette ikke en væsentlig sagsbehandlingsfejl, der forpligtede kommunen til at genoptage sagen.

Konklusion

Planklagenævnet fandt samlet set, at der ikke var grundlag for at antage, at kommunens afgørelse af 5. februar 2015 var baseret på et utilstrækkeligt eller forkert grundlag, og at kommunen ikke havde begået væsentlige sagsbehandlingsfejl, der forpligtede den til at genoptage sagen. Klageren havde heller ikke fremlagt nye faktiske oplysninger, der kunne føre til et andet resultat.

Planklagenævnet kan derfor ikke give medhold i klagen over Fredensborg Kommunes afslag på genoptagelse. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.