Planklagenævnets afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation for drivhus og skur i Brøndby Kommune
Dato
3. marts 2025
Nævn
Planklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Planloven, retlig (efter 1. februar 2017)
Højdepunkt
Afgørelse i klagesag om Brøndby Kommunes afslag på lovliggørende dispensation fra
Brøndby Kommune afslog den 11. januar 2024 en ansøgning om lovliggørende dispensation til bibeholdelse af et drivhus og et skur på ejendommen [A1], 2605 Brøndby. Afslaget skyldtes, at bygningerne var placeret i strid med lokalplan nr. 225, Lærkehøj, Brøndbyvestervej m.v. Ejendommens ejere klagede over afgørelsen til Planklagenævnet. Drivhuset, der er 9 m², er placeret 1,10 m fra skel mod Sognevej, mens skuret på 10 m² er placeret 0,8 m fra samme skel. Lokalplanens § 5.2.1 fastsætter en byggelinje på 6,25 m fra vejskel mod Sognevej, og arealet mellem byggelinjen og vejskel må ikke anvendes til bebyggelse. Kommunen begrundede sit afslag med, at en dispensation ville stride mod lokalplanens intentioner om at bevare vejbilledets åbne og grønne karakter, samt at det var normal praksis at håndhæve byggelinjer for at undgå uønsket præcedens. Afgørelsen var truffet med hjemmel i Planlovens § 19, stk. 1.
Planklagenævnet behandlede i sagen følgende spørgsmål:
- Om forholdet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planlovens § 18, eller krævede dispensation fra lokalplanens § 5.2.1.
- Om kommunen havde foretaget en konkret vurdering af forholdet og begrundet afgørelsen, jf. Forvaltningslovens § 22 og Forvaltningslovens § 24.
- Om kommunen havde overholdt de forvaltningsretlige principper om proportionalitet og værdispild.
Planklagenævnet behandlede ikke et klagepunkt vedrørende manglende vejledning fra kommunen, da dette ikke havde betydning for afgørelsens gyldighed.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Brøndby Kommunes afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation fastholdes.
Planklagenævnets kompetence
Planklagenævnet er kompetent til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovlighed, gyldighed, fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige grundsætninger.
Vurdering af dispensationskrav
Planklagenævnet fastslog, at drivhuset og skuret er placeret i strid med lokalplanens § 5.2.1, som fastsætter en byggelinje på 6,25 m fra vejskel. Da drivhuset er placeret 1,1 m og skuret 0,8 m fra skel, kræver forholdet dispensation i henhold til Planlovens § 19.
Konkret vurdering og begrundelse
Klagerne anførte, at kommunen ikke havde foretaget en konkret og individuel vurdering og ikke tilstrækkeligt begrundet afgørelsen. Planklagenævnet fandt, at kommunens afgørelse var tilstrækkeligt begrundet, idet den henviste til relevante retsregler og de hovedhensyn, der lå til grund for den skønsmæssige vurdering, samt de konkrete faktiske omstændigheder. Nævnet fandt desuden ikke grundlag for at antage, at kommunen ikke havde foretaget en konkret vurdering af ansøgningen. Det faktum, at kommunen henviste til en tidligere beslutning fra Teknik- og Miljøudvalget, ændrer ikke ved, at kommunen har foretaget en konkret vurdering, da en restriktiv praksis ikke er i strid med forbuddet mod "skøn under regel". Klagepunktet blev derfor ikke taget til følge.
Proportionalitet og værdispild
Klagerne gjorde gældende, at kommunen ikke havde taget stilling til værdi- og ressourcespild. Planklagenævnet vurderede, at kommunens afslag på lovliggørende dispensation ikke var i strid med det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. Nævnet lagde vægt på, at der var tilstrækkeligt tungtvejende planmæssige interesser i at håndhæve lokalplanens byggelinjer, samt hensynet til retshåndhævelsen og undgåelse af præcedens. Selvom der ikke forelå konkrete oplysninger om omfanget af et eventuelt værdispild, fandt nævnet, at udgifterne til lovliggørelse ikke kunne opveje hensynet til kommunens håndhævelse af lokalplanen. Fysisk lovliggørelse blev derfor ikke anset for at være ude af proportion med interessen i retshåndhævelsen. Klagepunktet blev derfor ikke taget til følge.
Afsluttende bemærkninger
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4.
Lignende afgørelser