Planklagenævnets afgørelse om afslag på landzonetilladelse til foder-/parringstårn i Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune traf den 6. februar 2024 afgørelse om afslag på landzonetilladelse til opførelse af et foder-/parringstårn til biavl på ejendommen [A1], 4780 Stege. Ejendommen er beliggende i landzone, i kystnærhedszonen (ca. 400 m fra kysten) og er udpeget som bevaringsværdigt landskab i kommuneplanen. Den ansøgte placering af tårnet er uden for strandbeskyttelseslinjen.

Det ansøgte tårn er med et grundplan på ca. 14 m² og en højde på ca. 14 m med en platform i ca. 10 meters højde. Tårnet skulle anvendes til fodring og parring af bier i forbindelse med biavl, men ville også kunne anvendes til turistformål. Tårnet var ansøgt placeret ca. 25 m fra den eksisterende bebyggelse på ejendommen.

Kommunen begrundede afslaget med, at det ansøgte ville have en væsentlig negativ påvirkning på det omkringliggende landskab og fremstå dominerende. Desuden fandt kommunen, at tårnet ville adskille sig fra eksisterende bygninger og området i øvrigt. Kommunen vurderede, at biavlsformålet ikke kunne opveje tilsidesættelsen af de landskabelige hensyn, som varetages med planlovens landzonebestemmelser.

Ejeren af ejendommen klagede over afgørelsen til Planklagenævnet, som behandlede spørgsmålene om, hvorvidt forholdet var undtaget fra kravet om landzonetilladelse, og om der kunne gives landzonetilladelse til forholdet, jf. Planlovens § 35, stk. 1. Planklagenævnet har kompetence til at behandle kommunens afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, samt retlige spørgsmål, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Planklagenævnet stadfæstede Vordingborg Kommunes afgørelse om afslag på landzonetilladelse til opførelse af et foder-/parringstårn til biavl.

Krav om landzonetilladelse

Nævnet fastslog, at ingen af undtagelserne fra kravet om landzonetilladelse fandt anvendelse i sagen, hvorfor det ansøgte krævede landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 35, stk. 1.

Generelle hensyn ved landzonetilladelser

Planklagenævnet fremhævede, at hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt. Reglerne skal administreres ud fra landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt hensynet til erhvervslivets udvikling. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Nævnet lagde vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning.

Placering og kystnærhedszonen

Nævnet bemærkede, at bygninger ud fra landskabelige hensyn som udgangspunkt skal placeres i tilknytning til eksisterende bygninger, typisk inden for ca. 20 m. Det ansøgte tårn var placeret ca. 25 m fra den eksisterende bebyggelse. I kystnærhedszonen skal der kun gives landzonetilladelse, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser, jf. Planlovens § 5 a, stk. 1 og Planlovens § 35, stk. 3.

Planklagenævnets vurdering

Planklagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens afslag. Nævnet lagde vægt på følgende:

• Tårnets højde på 14 m ville fremstå markant og have en væsentlig negativ påvirkning på det omkringliggende landskab.
• Tårnet ville blive opført uden tilknytning til den eksisterende bebyggelse.
• Området er omfattet af en landskabsbeskyttende udpegning i kommuneplanen.
• Formålet med biavl kunne ikke i sig selv føre til et andet resultat, da en tilladelse ville stride mod hensynet til at undgå spredt og uplanlagt bebyggelse.
• Hensynet til at undgå uønsket præcedens i lignende sager blev også tillagt vægt.

Lighedsgrundsætningen

Vedrørende klagerens anbringende om usaglig forskelsbehandling i forhold til naboejendomme, bemærkede nævnet, at det foretager en fuld prøvelse af kommunens skønsmæssige vurdering. Det forhold, at kommunen eventuelt havde foretaget en anden skønsmæssig vurdering i tidligere sager, som ikke var påklaget til nævnet, kunne ikke føre til et andet resultat i denne sag.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.