Planklagenævnets afgørelse om dispensation til fældning af bevaringsværdigt træ i Gentofte Kommune

Gentofte Kommune meddelte den 14. december 2023 dispensation fra lokalplan nr. 407 til fældning af et bevaringsværdigt træ på ejendommen A1 i Charlottenlund. Lokalplanen, der dækker et område ved Klampenborgvej, Hvidørevej og Schimmelmannsvej, har til formål at sikre bevaringsværdige træer og beplantning for at fastholde områdets særlige miljøkvaliteter. Ifølge lokalplanens § 9.2 skal bevaringsværdige træer og beplantninger, der er angivet på kortbilaget, bevares, og fældning eller beskæring kræver Kommunalbestyrelsens tilladelse. En genbo klagede over kommunens afgørelse.

Baggrund for fældningsansøgningen

Oprindeligt ansøgte ejeren i sommeren 2023 om tilladelse til beskæring af træet. Kommunen sendte en ekstern træplejer ud for at besigtige træet, og på baggrund heraf blev der givet tilladelse til beskæring. I december 2023 opdagede en træplejer, der skulle udføre beskæringen, bekymrende forhold i træet, herunder tilstedeværelse af svamp og større huller. Træplejeren anbefalede derfor ejeren at søge om tilladelse til fældning.

Kommunens vurdering og afgørelse

Ejeren fremsendte billeder og en udtalelse fra træplejeren til kommunen. Kommunen konsulterede herefter den samme eksterne træplejer, som tidligere havde besigtiget træet. Denne træplejer kom til samme konklusion som den første træplejer og anbefalede fældning på baggrund af fund af svamp og større huller. Kommunen meddelte herefter dispensation til fældning eller beskæring, afhængigt af træplejerens anbefaling.

Klagepunkter

Planklagenævnet behandlede i sagen følgende spørgsmål, der var rejst i klagen:

• Om forholdet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planlovens § 18, eller krævede dispensation fra lokalplanens § 9.2.
• Om kommunen havde hjemmel til at give dispensation, jf. Planlovens § 19.
• Om kommunen havde begrundet afgørelsen, jf. Forvaltningslovens § 22 og Forvaltningslovens § 24.
• Om kommunen havde det fornødne grundlag til at træffe afgørelse, jf. officialprincippet.
• Om reglerne om naboorientering var overholdt, jf. Planlovens § 20.

Planklagenævnet behandlede ikke det øvrige klagepunkt vedrørende dispensationens hensigtsmæssighed, da dette ikke vedrører retlige forhold efter planloven.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Gentofte Kommunes afgørelse om dispensation til fældning af det bevaringsværdige træ. Dette betyder, at kommunens afgørelse er gældende.

Planklagenævnets kompetence og klageberettigelse

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet fandt, at klageren var klageberettiget, da klageren bor lige over for og med direkte udsyn til træet, og dermed havde en tilstrækkelig retlig interesse i sagen, jf. Planlovens § 59.

Krav om dispensation

Nævnet vurderede, at lokalplanens § 9.2, som kræver Kommunalbestyrelsens tilladelse til fældning af bevaringsværdige træer angivet på kortbilaget, er en dispensationsbestemmelse. Fældning af træet krævede derfor tilladelse/dispensation efter lokalplanen, jf. Planlovens § 19, og var ikke umiddelbart tilladt efter Planlovens § 18.

Kommunens hjemmel til dispensation

Planklagenævnet fastslog, at kommunen havde hjemmel til at give dispensation fra lokalplanens § 9.2. Da § 9.2 har karakter af en dispensationsbestemmelse, er en dispensation efter denne bestemmelse ikke i strid med planens principper, jf. Planlovens § 19, stk. 1. Nævnet bemærkede, at selve afgørelsen om dispensation er baseret på en skønsmæssig vurdering, som nævnet ikke kan efterprøve.

Begrundelse og officialprincippet

Planklagenævnet fandt, at klageren ikke var part i sagen, da kommunens dispensation ikke medførte sådanne konkrete væsentlige gener for klageren, at klageren havde den fornødne væsentlige og individuelle interesse. Klagerens bolig ligger ca. 38 meter fra genboens ejendom og er adskilt af en vej, og de visuelle gener eller tab af udsigt blev ikke anset for at have tilstrækkelig karakter og styrke. Da klageren ikke var part, havde klageren ikke krav på en begrundelse i medfør af Forvaltningslovens § 22 og Forvaltningslovens § 24.

Vedrørende beslutningsgrundlaget fandt nævnet, at kommunen ikke havde handlet i strid med officialprincippet. Kommunens afgørelse var truffet på baggrund af besigtigelser og vurderinger foretaget af både en ekstern og intern træplejer, hvilket sikrede et tilstrækkeligt faktisk grundlag.

Naboorientering

Kommunen havde ikke underrettet naboer i forbindelse med afgørelsen, da træet blev vurderet som et risikotræ, og en nabohøring derfor ikke blev anset for relevant af sikkerhedsmæssige årsager. Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skønsmæssige vurdering af, at forudgående orientering af klager var af underordnet betydning, jf. Planlovens § 20, stk. 2.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4.