Planklagenævnets afgørelse om krav om landzonetilladelse for terrænregulering

Faaborg-Midtfyn Kommune traf den 18. januar 2024 afgørelse om, at en del af en ønsket terrænregulering på en landbrugsejendom kræver landzonetilladelse. Ejendommens ejer klagede over denne afgørelse til Planklagenævnet.

Ejendommens baggrund og ansøgning

Den berørte ejendom, matr.nr. [M1], er en landbrugsejendom på ca. 62 ha, beliggende i landzone og udpeget som et særligt værdifuldt landbrugsområde i kommuneplan 2019 for Faaborg-Midtfyn Kommune. Ejeren orienterede kommunen den 17. oktober 2023 om en planlagt terrænregulering med påfyldning af jord. Formålet var at forbedre den landbrugsmæssige drift, da en stor lavning på dele af matriklen siden 1954 har skabt udfordringer, herunder mislykkede dræningsforsøg. Ejeren ønskede at regulere arealet til kote 34,5, specifikt i de områder, hvor jordforbedring var nødvendig.

Kommunens afgørelse

Kommunen vurderede, at den foreslåede påfyldning oversteg, hvad der var nødvendigt for jordforbedring. De mente, at påfyldning ud over kote 33 ville udgøre jorddeponi, hvilket kræver landzonetilladelse i henhold til Planloven § 35, stk. 1. Kommunen tillod dog påfyldning op til kote 33 uden landzonetilladelse, da dette blev anset for at være til jordforbedring og dermed ikke en ændret anvendelse.

Planklagenævnet behandlede klagen over Faaborg-Midtfyn Kommunes afgørelse om krav om landzonetilladelse for terrænregulering. Nævnet har kompetence til at vurdere kommunens afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1 (landzone) og retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1 og Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Generelt om terrænregulering i landzone

Terrænregulering af jordarealer til forbedring og fortsat landbrugsdrift anses ikke som en ændring af anvendelsen, der kræver landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1, hvis den er nødvendig for den landbrugsmæssige drift. Dette gælder især for udjævning af vandlidende lavninger. Hvis terrænreguleringen overstiger det nødvendige for jordforbedring, betragtes det som ændret anvendelse til opbevaring af overskudsjord, hvilket kræver landzonetilladelse. I tilfælde af tvivl skal ejeren sandsynliggøre behovet for projektet, f.eks. ved at fremlægge konkrete beregninger af lavningens størrelse og den nødvendige jordmængde.

Planklagenævnets vurdering

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. Nævnet lagde vægt på, at der ikke forelå tilstrækkeligt materiale, der understøttede, at en terrænregulering ud over kote 33 var nødvendig for at forbedre den landbrugsmæssige drift eller for at afhjælpe problemer med landbrugsmaskiner. Selvom nævnet anerkendte, at dele af arealet var vandlidende, var det ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at en jordpåfyldning over kote 33 var nødvendig. Nævnet bemærkede, at luftfotos alene ikke er tilstrækkelige til at vurdere dyrkningsmæssige forhold.