Planklagenævnets afvisning af klage over Københavns Kommunes besvarelse vedrørende hegn på Christiania

Københavns Kommune besvarede den 8. januar 2024 en henvendelse fra et magasin vedrørende et metalhegn med pileflet på en ejendom inden for lokalplanområdet for Christiania. En beboer uden for lokalplanområdet, som også er ansvarshavende redaktør for magasinet, klagede efterfølgende over kommunens besvarelse som privatperson. Klagen blev modtaget af Planklagenævnet den 4. marts 2024. Klageren anførte, at hegnet ikke er umiddelbart tilladt efter lokalplanen, da det er i strid med lokalplanens bestemmelser om stier.

Kommunens besvarelse

Kommunens besvarelse af 8. januar 2024 indeholdt flere punkter, der generelt oplyste om lokalplanens bestemmelser og forholdene omkring hegnet:

• Lokalplanbestemmelsernes gyldighed: Lokalplanbestemmelser er bindende, hvis de er klare og præcise, og regulerer forhold, der kan reguleres efter planloven. De kan kun regulere fremtidige forhold, og hegnet var i vid udstrækning etableret før lokalplanens vedtagelse. Hegning er ikke forbudt inden for Christiania-lokalplanen.
• Lokalplanens hensigt og håndhævelse: Hensigten med lokalplanen var at lovliggøre anvendelsen af Christiania og medfører ikke handlepligt. Håndhævelse af bestemmelserne afhænger af deres præcision.
• Stiforhold i lokalplanen: Christiania-lokalplanen fra 1991 indeholder en redegørelse for eksisterende forhold, herunder et kort over vej- og stiforhold. Kortet viser en sti til Søminedepotet, men det fremgår ikke, at stien var adgangsgivende til Christiania, muligvis fordi Søminedepotet på daværende tidspunkt var militært område.
• Formålsbestemmelser: En lokalplan kan indeholde flere formålsbestemmelser, men det er de konkrete bestemmelser, der skal være præcise for at kunne håndhæves. Lokalplanens § 3.2.1 om offentlige formål udbygges af efterfølgende paragraffer om byggeforbud og bygningers anvendelse.
• Hegning i lokalplanen: Kommunen gentog, at lokalplanen ikke indeholder specifikke bestemmelser om hegning.

Klagens indhold

Klageren gjorde gældende, at det opførte hegn er i strid med lokalplanens bestemmelser om stier og derfor ikke er umiddelbart tilladt.

Planklagenævnet kan behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. En forudsætning for at kunne klage til Planklagenævnet er, at kommunen har truffet en afgørelse efter planloven.

Nævnets vurdering og afgørelse

Planklagenævnet fandt, at Københavns Kommunes besvarelse af 8. januar 2024 ikke udgjorde en afgørelse efter planloven. Nævnet lagde vægt på, at besvarelsen var et svar på spørgsmål fra et magasin, og at kommunen i besvarelsen alene generelt oplyste om lokalplanens bestemmelser. Da der ikke var truffet en afgørelse efter planloven, kunne Planklagenævnet ikke behandle klagen.

Planklagenævnet afviste derfor at behandle klagen. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.