Afslag på dispensation til udstykning inden for strandbeskyttelseslinjen stadfæstes

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) stadfæster Kystdirektoratets afgørelse om afslag på dispensation til udstykning af arealer bebygget med sommerhuse inden for strandbeskyttelseslinjen på matr. nr. [Matrikelnummer1] og [Matrikelnummer2]. Nævnet har alene behandlet Kystdirektoratets afslag på dispensation til udstykning af matr. nr. [Matrikelnummer2] og arealet omkring sommerhuset på [Adresse1] på matr. nr. [Matrikelnummer1].

Retligt grundlag

Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1 indeholder et generelt forbud mod tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinjen, herunder udstykning. Formålet er at forhindre ændringer i kystlandskabet, selvom der ikke er umiddelbar udsigt til yderligere bebyggelse. Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 3, nr. 5 giver mulighed for dispensation til udstykning af sommerhuse på lejet grund med henblik på selvstændig matrikulering, hvis der er tale om et antal huse. Derudover kan dispensation kun meddeles i særlige tilfælde efter Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, hvilket administreres meget restriktivt, især hvis det skaber en ny ejendom med direkte adgang til kysten.

Nævnets vurdering

MFKN finder, at den ansøgte udstykning af arealerne på matr. nr. [Matrikelnummer2] ikke er omfattet af den særlige dispensationsadgang i Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 3, nr. 5. Nævnet lagde vægt på, at bestemmelsen alene omfatter ejendomme med et antal sommerhuse på lejet grund, og at den pågældende matrikel kun har ét sommerhus på lejet grund, mens grundejeren ejer det andet hus. Nævnet fastslår, at vurderingen skal tage udgangspunkt i den enkelte matrikel og ikke den samlede faste ejendom.

For så vidt angår matr. nr. [Matrikelnummer1] finder nævnet, at udstykningen af arealet omkring sommerhuset på [Adresse1] heller ikke er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 3, nr. 5, da sommerhuset ikke er beliggende på lejet grund, men er ejet i sameje mellem klager som grundejer og dennes ægtefælle. Nævnet finder ikke grundlag for at fortolke bestemmelsens ordlyd udvidende.

Det ansøgte skal derfor vurderes efter den restriktive dispensationsadgang i Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1. MFKN finder ikke, at der er tale om et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation. For matr. nr. [Matrikelnummer2] lægges vægt på, at udstykningen etablerer en ny ejendom med direkte adgang til kysten, hvor praksis er særligt restriktiv. For matr. nr. [Matrikelnummer1] lægges vægt på, at en dispensation vil skabe en ubebygget ejendom ned til kysten, hvilket kan skabe forventning om mulighed for tilstandsændringer. Endvidere vil en dispensation kunne medføre uønsket præcedensvirkning i andre lignende sager.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.

• Naturstyrelsen afslog ansøgningen med henvisning til Naturbeskyttelseslovens § 15, der forbyder udstykning inden for strandbeskyttelseslinjen.
• Der kan kun dispenseres i særlige tilfælde, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 1.
• Naturstyrelsen vurderede, at der ikke forelå en særlig begrundelse for at meddele dispensation, og at en dispensation kunne skabe præcedens.