Afslag på dispensation til udstykning inden for strandbeskyttelseslinjen stadfæstes

Sagen omhandler Miljø- og Fødevareklagenævnets (MFKN) stadfæstelse af Kystdirektoratets afslag på dispensation til udstykning af arealer bebygget med sommerhuse inden for strandbeskyttelseslinjen. Afslaget vedrører matr. nr. [Matrikelnummer1] og [Matrikelnummer2], beliggende [Adresse1] samt [Adresse2] og [Adresse3], 6430 Nordborg. Klagen er indbragt af ejendommens ejer, der er repræsenteret ved landinspektør.

Ejendommene og området

Matr. nr. [Matrikelnummer1] og [Matrikelnummer2] er beliggende i landzone, hvoraf en stor del ligger inden for den oprindelige 100 m-strandbeskyttelseslinje. Matr. nr. [Matrikelnummer2] er 1.070 m² og bebygget med to sommerhuse, hvoraf det ene er på lejet grund. Matr. nr. [Matrikelnummer1] er 12.258 m² og bebygget med otte sommerhuse, hvoraf syv er på lejet grund. Området er præget af sommerhusbebyggelse, marker og naturbeskyttet eng og strandeng efter Naturbeskyttelseslovens § 3.

Kystdirektoratets afgørelse

Kystdirektoratet meddelte afslag på dispensation til udstykning af matr. nr. [Matrikelnummer2] og arealet omkring sommerhuset på [Adresse1] på matr. nr. [Matrikelnummer1]. Samtidig blev der meddelt dispensation til udstykning af de øvrige sommerhuse på matr. nr. [Matrikelnummer1]. Afgørelsen blev truffet i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1 og Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1.

Kystdirektoratet vurderede, at der ikke kunne meddeles dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 3, nr. 5, da denne bestemmelse forudsætter, at bebyggelsen er ejet af andre end lodsejeren, og at der er tale om et antal sommerhuse på lejet grund. Direktoratet lagde vægt på, at der i den aktuelle sag ikke var tale om forskellige ejere af grunde og bygninger for de afviste udstykninger. Desuden fandt Kystdirektoratet ikke, at der forelå særlige forhold, der kunne begrunde dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, idet udstykningsforbuddet administreres restriktivt, og en dispensation kunne medføre uhensigtsmæssig præcedens.

Klagerens anbringender

Klageren påklagede afslaget og anførte, at:

• Arealerne allerede er fysisk udbyggede og kun må anvendes til sommerhusbebyggelse.
• Sommerhusene er beliggende på en samlet fast ejendom, og vurderingen bør ske i forhold hertil, hvilket betyder, at Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 3, nr. 5 bør finde anvendelse på den samlede ejendom.
• De fysiske forhold vil være uændrede ved udstykning.
• Sommerhuset på [Adresse3] er på lejet grund, og sommerhuset på [Adresse1] er ejet i sameje, hvor den ene ejer ikke er grundejer, hvilket ifølge klageren opfylder kravet om "fremmed grund".
• Praksis er blevet lempeligere siden 2002.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) stadfæster Kystdirektoratets afgørelse om afslag på dispensation til udstykning af arealer bebygget med sommerhuse inden for strandbeskyttelseslinjen på matr. nr. [Matrikelnummer1] og [Matrikelnummer2]. Nævnet har alene behandlet Kystdirektoratets afslag på dispensation til udstykning af matr. nr. [Matrikelnummer2] og arealet omkring sommerhuset på [Adresse1] på matr. nr. [Matrikelnummer1].

Retligt grundlag

Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1 indeholder et generelt forbud mod tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinjen, herunder udstykning. Formålet er at forhindre ændringer i kystlandskabet, selvom der ikke er umiddelbar udsigt til yderligere bebyggelse. Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 3, nr. 5 giver mulighed for dispensation til udstykning af sommerhuse på lejet grund med henblik på selvstændig matrikulering, hvis der er tale om et antal huse. Derudover kan dispensation kun meddeles i særlige tilfælde efter Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, hvilket administreres meget restriktivt, især hvis det skaber en ny ejendom med direkte adgang til kysten.

Nævnets vurdering

MFKN finder, at den ansøgte udstykning af arealerne på matr. nr. [Matrikelnummer2] ikke er omfattet af den særlige dispensationsadgang i Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 3, nr. 5. Nævnet lagde vægt på, at bestemmelsen alene omfatter ejendomme med et antal sommerhuse på lejet grund, og at den pågældende matrikel kun har ét sommerhus på lejet grund, mens grundejeren ejer det andet hus. Nævnet fastslår, at vurderingen skal tage udgangspunkt i den enkelte matrikel og ikke den samlede faste ejendom.

For så vidt angår matr. nr. [Matrikelnummer1] finder nævnet, at udstykningen af arealet omkring sommerhuset på [Adresse1] heller ikke er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 3, nr. 5, da sommerhuset ikke er beliggende på lejet grund, men er ejet i sameje mellem klager som grundejer og dennes ægtefælle. Nævnet finder ikke grundlag for at fortolke bestemmelsens ordlyd udvidende.

Det ansøgte skal derfor vurderes efter den restriktive dispensationsadgang i Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1. MFKN finder ikke, at der er tale om et særligt tilfælde, der kan begrunde en dispensation. For matr. nr. [Matrikelnummer2] lægges vægt på, at udstykningen etablerer en ny ejendom med direkte adgang til kysten, hvor praksis er særligt restriktiv. For matr. nr. [Matrikelnummer1] lægges vægt på, at en dispensation vil skabe en ubebygget ejendom ned til kysten, hvilket kan skabe forventning om mulighed for tilstandsændringer. Endvidere vil en dispensation kunne medføre uønsket præcedensvirkning i andre lignende sager.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.