Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af klage over Esbjerg Kommunes tilladelse til krydsning af Kongeåen og Trolddalsgrøften
Dato
17. maj 2024
Nævn
Miljø- og Fødevareklagenævnet
Eksterne links
Læs hele sagenKategori
Vandløbsloven
Højdepunkt
Afvisning af klage i sag om tilladelse til krydsning af Kongeåen og Trolddalsgrøften
Lovreferencer
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Esbjerg Kommunes afgørelse af 19. januar 2024. Afgørelsen gav tilladelse til krydsning af Kongeåen og Trolddalsgrøften ved jordlægning af kabler via styret underboring. Dette projekt er en del af Energinets forstærkning af elnettet mellem Endrup og den dansk-tyske grænse. Tilladelsen blev meddelt i medfør af Vandløbsloven § 47, jf. Vandløbsloven § 9 og Bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering m.v. § 17.
Klagen blev indgivet den 10. februar 2024 af ejeren af en matrikel, hvor projektet delvist skal etableres. Klager anførte en række bekymringer:
Klagerens anbringender
- Risiko for påvirkning af gydepladser for lampretter, laks og snæbel nedstrøms krydsningen på grund af blow-out.
- Frygt for fiskeynglens død som følge af bentonit fra boremudder ved blow-out.
- Vanskeligheder med at opsamle boremudder ved blow-out, da engene nær vandløbet ofte står under vand.
- Krav om døgnovervågning af arbejdet i stedet for blot tilsyn.
- Ønske om, at projektet udelukkende består af master og ikke underboring.
- Krav om grødeskæring i vandløbet vest for krydsningen og tømning af sandfanget ved Gredstedbro før arbejdsstart for at undgå oversvømmelse og risiko for boremudderreservoir.
Kommunens vurdering og vilkår
Esbjerg Kommune meddelte tilladelsen med vilkår om, at vandløbene ikke må tilføres sand eller boremudder under etableringsarbejdet. Derudover skulle der fremsendes en plan for oprydning ved blow-out senest to dage før arbejdsstart, og kommunens Team Natur skulle straks kontaktes i tilfælde af blow-out. Kommunen ville føre tilsyn med arbejdets udførelse, hvis det skønnedes nødvendigt.
Kommunen vurderede, at krydsningen af vandløbet ved styret underboring ikke forventedes at have væsentlig miljømæssig påvirkning. De henviste til en miljøkonsekvensrapport og Miljøstyrelsens § 25-tilladelse, som indeholdt vilkår til beskyttelse af Natura 2000-område nr. 91 Kongeå, der omfatter Kongeåen og Trolddalsgrøften. Selvom der var risiko for blow-out, vurderede kommunen, at påvirkningen af arter som bæklampret, flodlampret, havlampret, laks og snæbel ikke ville være væsentlig, da indholdsstofferne var risikovurderede, der ikke var gydepladser umiddelbart nedstrøms, og vandløbet havde et stort vandflow, der hurtigt ville opblande boremudderet. Kommunen anførte desuden, at underboringen ville foregå under konstant overvågning, og at der var stillet vilkår om en beredskabsplan. Klagerens punkter om grødeskæring og sandfang blev anset for ikke relevante for den påklagede afgørelse.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Esbjerg Kommunes afgørelse.
Begrundelse for afvisning
Nævnet vurderede klageberettigelsen i henhold til Vandløbsloven § 84, stk. 1, som fastslår, hvem der er klageberettiget. Dette inkluderer den, afgørelsen er rettet til, og enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. En individuel, væsentlig interesse kræver, at man er berørt af afgørelsen i en kvalificeret grad, og at påvirkningen er mere udpræget for klager end for andre.
Nævnet fandt, at klager ikke var klageberettiget. Selvom projektet delvist skulle udføres på klagers ejendom, var dette ikke tilstrækkeligt til at opfylde lovens krav om en individuel, væsentlig interesse. Nævnet lagde vægt på, at klagerens anbringender primært udtrykte en generel interesse i vandløbets natur- og miljømæssige forhold, herunder påvirkningen af fisk, og ikke angik projektets eventuelle afvandingsmæssige konsekvenser for klagerens egen ejendom. Afgørelsen om krydsningstilladelse var desuden rettet til Energinet, som var ansøger og ejer af kabelanlægget.
Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Lignende afgørelser