Beregning af klagefrist i forsyningssektoren: Hvornår begynder fristen at løbe for den valgte tilbudsgiver, der anfægter en konkurrents adgang?

Sagen C-532/20 omhandler fortolkningen af artikel 1, stk. 1 og 3, samt artikel 2c i Rådets direktiv 92/13/EØF (Retsmidler i Forsyningssektoren), der sikrer effektive klageprocedurer i forbindelse med offentlige udbud. Tvisten opstod i Rumænien mellem Alstom Transport SA (den valgte tilbudsgiver) og den rumænske jernbanemyndighed (CFR) vedrørende et sektorspecifikt udbud om genoprettelse af en jernbanelinje.

Efter en langvarig udbudsproces, hvor Alstom først var udelukket og senere genoptaget ved domstolsafgørelse, blev Alstom tildelt kontrakten. Kort efter tildelingen søgte Alstom at annullere CFR’s mellemliggende beslutning om at tillade en lavere rangeret konkurrent (konsortiet BraSig) at deltage i udbuddet, idet Alstom hævdede, at denne adgang var uretmæssig.

Centralt retligt spørgsmål

Det centrale spørgsmål, som den rumænske appeldomstol forelagde for EU-Domstolen, var, hvornår klagefristen for den valgte tilbudsgiver begynder at løbe i en situation, hvor klagen rettes mod en beslutning om en konkurrents adgang:

• Skal den nationale 10-dages klagefrist begynde at løbe fra datoen for meddelelse af tildelingsbeslutningen?
• Eller begynder fristen først at løbe, når den valgte tilbudsgiver modtager de relevante grunde og oplysninger vedrørende vurderingen af konkurrentens bud, som gør det muligt effektivt at anfægte beslutningen (jf. direktiv 92/13/EØF, artikel 2c)?

Den nationale ret havde oprindeligt afvist Alstoms klage som for sent indgivet, idet den fandt, at fristen løb fra tildelingsmeddelelsen, selvom denne ikke indeholdt den fulde begrundelse for konkurrentens adgang.

Domstolen fastslog, at direktiv 92/13/EØF skal fortolkes således, at klagefristen for den valgte tilbudsgiver, der anfægter en konkurrents adgang, kun begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor den pågældende tilbudsgiver modtager en kort redegørelse for de relevante grunde i forbindelse med ordregiverens beslutning.

Domstolens begrundelse

Domstolen understregede, at selvom EU-retten tillader nationale præklusionsfrister af hensyn til retssikkerhed og hurtighed, må disse frister ikke skade retten til effektive retsmidler, jf. chartrets artikel 47.

• Krav om kendskab til tilsidesættelse: En effektiv mulighed for at indgive klage er kun sikret, hvis fristen først begynder at løbe fra den dato, hvor klageren havde kendskab eller burde have haft kendskab til den angivelige tilsidesættelse af udbudsreglerne.
• Manglende begrundelse: Artikel 2c i direktiv 92/13 kræver, at ordregiverens beslutning ledsages af en kort redegørelse for de relevante grunde. Hvis ordregiveren undlader at fremsende denne redegørelse – for eksempel oplysninger vedrørende vurderingen af en fravalgt tilbudsgivers bud – kan klagefristen for den valgte tilbudsgiver ikke begynde at løbe ved simpel meddelelse af tildelingsbeslutningen.