Planklagenævnets afgørelse om aktindsigt i Hørsholm Kommunes lokalplaner

Hørsholm Kommune traf den 23. januar 2024 og den 8. februar 2024 afgørelse om afslag på aktindsigt i dokumenter og oplysninger vedrørende lokalplaner udarbejdet efter Planloven § 13, stk. 2 og 3. Klagen over disse afgørelser blev behandlet af Planklagenævnet, som skulle vurdere, om kommunen havde truffet afgørelse efter det korrekte regelsæt, og om afslaget var berettiget med henvisning til Offentlighedsloven af 1985 § 4, stk. 3 via miljøoplysningsloven. Planklagenævnet ophævede kommunens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Dette betyder, at kommunens afgørelse ikke længere er gældende. Klageren, en beboerforening, anmodede den 15. januar 2024 om aktindsigt i lokalplaner udarbejdet efter Planloven § 13, stk. 2 og 3. Anmodningen omfattede også spørgsmål om antallet af sådanne lokalplaner, hvor mange byggeprojekter der ikke var gennemført, hvor mange af disse lokalplaner der fortsat var gældende, og om de havde medført ændringer i den kommunale grundskyld. ### Kommunens oprindelige afgørelse Hørsholm Kommune gav den 23. januar 2024 afslag på aktindsigt med henvisning til Offentlighedsloven § 9, stk. 2, nr. 1. Begrundelsen var, at det ville kræve en manuel gennemgang af alle lokalplaner og deres sagsgrundlag, da de ikke var journaliseret efter de specifikke paragraffer i planloven. Kommunen vurderede, at dette ville tage mindst 30-40 arbejdstimer, hvilket udgjorde et uforholdsmæssigt stort tidsforbrug. Kommunen oplyste desuden, at alle lokalplaner var offentligt tilgængelige på kommunens hjemmeside. I forhold til klagerens fire spørgsmål om antal og projekter meddelte kommunen afslag, da den ikke var i besiddelse af dokumenter med de ønskede oplysninger. Afslag blev også givet efter Offentlighedsloven § 11, da de pågældende taloplysninger ikke kunne trækkes ud af kommunens ESDH-system med få og enkle kommandoer. ### Kommunens genvurdering Den 8. februar 2024 foretog Hørsholm Kommune en genvurdering af sin afgørelse. Kommunen fastholdt, at en gennemgang af de 317 journaliserede lokalplansager for at afklare, om de var udarbejdet i henhold til Planloven § 13, stk. 2 eller 3, fortsat ville tage mindst 30-40 arbejdstimer. Afslaget blev derfor fastholdt med henvisning til Offentlighedsloven § 9, stk. 2, nr. 1. Kommunen erkendte, at klagerens anmodning om aktindsigt ved en forglemmelse ikke var blevet behandlet efter miljøoplysningsloven. Kommunen vurderede dog, at anmodningen omfattede en flerhed af uidentificerede sager, hvorfor identifikationskravet i Offentlighedsloven af 1985 § 4, stk. 3 ikke var opfyldt. Kommunen bemærkede afslutningsvist, at aktindsigt kunne gives, hvis klageren kunne udpege bestemte lokalplansager ud fra en adresse eller et lokalplannummer.

Planklagenævnet fastslog sin kompetence til at behandle klagen, da den omhandlede aktindsigt i dokumenter og oplysninger vedrørende lokalplaner udarbejdet efter planloven, som nævnet er klageinstans for, jf. Planloven § 58. ### Regelsæt for aktindsigt Nævnet vurderede, at klageren ikke havde partsstatus, hvorfor anmodningen skulle behandles efter enten Offentlighedsloven eller Miljøoplysningsloven, jf. Offentlighedsloven af 1985. Planklagenævnet fandt, at vedtagelse af en lokalplan som udgangspunkt er en foranstaltning, der kan påvirke miljøelementer som landskaber, naturområder og kystområder, jf. Miljøoplysningsloven § 3, nr. 3. De anmodede oplysninger udgjorde derfor miljøoplysninger i miljøoplysningslovens forstand. Anmodningen skulle således behandles efter Miljøoplysningsloven, jf. Offentlighedsloven af 1985. ### Identifikationskravet Efter Offentlighedsloven af 1985 § 4, stk. 3 skal en begæring om aktindsigt angive de dokumenter eller den sag, som den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med. Selvom der gælder et objektivt og et subjektivt identifikationskrav, har Folketingets Ombudsmand udtalt, at det subjektive krav ikke kan anvendes fuldstændig tilsvarende i forhold til anmodninger om indsigt i miljøoplysninger, da dette ikke er i overensstemmelse med Miljøoplysningsdirektivet. Miljøoplysningsdirektivets artikel 3, stk. 3, 1. pkt., pålægger myndighederne en pligt til at bistå den informationssøgende med at præcisere anmodningen, hvis den er udfærdiget i for generelle vendinger. Planklagenævnet fandt, at Hørsholm Kommune ikke i tilstrækkelig grad havde opfyldt sin forpligtelse til at gå i dialog med klageren for at identificere de ønskede dokumenter/sager. ### Afgørelse På baggrund heraf ophævede Planklagenævnet Hørsholm Kommunes afgørelser om afslag på aktindsigt og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Dette giver kommunen mulighed for at indlede en dialog med klageren om en nærmere afgrænsning af anmodningen om aktindsigt. Nævnet bemærkede desuden, at ressourcereglen i Offentlighedsloven § 9, stk. 2, nr. 1 ikke finder anvendelse for miljøoplysninger, da Offentlighedsloven af 1985 ikke indeholder en tilsvarende bestemmelse. Kommunens nye behandling af sagen skal ske i overensstemmelse med følgende: * Hørsholm Kommune skal gå i dialog med klageren om den nærmere afgrænsning af anmodningen om aktindsigt. * Hørsholm Kommune skal herefter vurdere, om der kan meddeles aktindsigt i eventuelt fremfundne dokumenter og oplysninger ud fra Miljøoplysningsloven, jf. Offentlighedsloven af 1985. * Såfremt Hørsholm Kommune vurderer, at der ikke skal gives aktindsigt, skal afgørelsen ledsages af en konkret begrundelse, der beskriver overvejelser ved anvendelsen af undtagelsesbestemmelserne, afvejningsreglen i Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3, og princippet om meroffentlighed. Planklagenævnet har ikke kompetence til at tage stilling til klager over isolerede sagsbehandlingsspørgsmål, såsom kommunens journaliseringspraksis, da dette ikke påvirker gyldigheden af aktindsigtsafgørelsen. Klager over kommunens journalisering kan rettes til Ankestyrelsen, jf. Kommunestyrelsesloven § 48a.