Terrænregulering til jordforbedring kræver ikke landzonetilladelse

Generelt gælder, at terrænregulering af jordarealer til forbedring og fortsat landbrugsdrift, især udjævning af vandlidende lavninger, ikke i sig selv er en "ændring af anvendelsen" og kræver derfor ikke landzonetilladelse. Hvis terrænreguleringen derimod overstiger, hvad der er nødvendigt for den landbrugsmæssige drift, anses det for en ændret anvendelse til opbevaring af overskudsjord, hvilket kræver landzonetilladelse, jf. Planlovens § 35, stk. 1. I tvivlstilfælde skal ejeren sandsynliggøre behovet for projektet, f.eks. ved konkrete beregninger af den nødvendige jordmængde. Kommunen skal foretage en konkret vurdering af ejendommens beskaffenhed. Landskabelige, naturmæssige, trafikale eller nabohensyn kan ikke inddrages i vurderingen af, om en terrænregulering udgør ændret anvendelse under planloven. Selvom en terrænregulering ikke kræver landzonetilladelse, kan den dog være i strid med anden lovgivning, f.eks. Naturbeskyttelseslovens § 3 eller miljølovgivningen.

Planklagenævnets vurdering

Nævnet lagde til grund, at der var sket afklaring mellem kommunen og ansøgerne vedrørende den ønskede jordmængde, som angivet i kommunens afgørelse. Planklagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at ansøgerne tilstrækkeligt havde sandsynliggjort, at terrænreguleringen er nødvendig for forbedringen af den landbrugsmæssige drift, og derfor ikke kræver landzonetilladelse.

Nævnet lagde vægt på:

• At arealerne ud fra luftfotos og kommunens besigtigelse fremstår våde.
• At det ikke er muligt at dræne arealerne tilstrækkeligt for at kunne opnå jord, der kan dyrkes eller afgræsses.
• At projektet har karakter af udjævning af vandlidende lavninger.
• At udjævningen ikke har en udbredelse ud over det nødvendige.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4.

Kommunens vurdering

Kommunen lagde vægt på den dokumenterede støjmæssige begrundelse og vurderede, at projektet ikke stred mod kommuneplanens retningslinjer, herunder for landskabskarakterområdet A2. Kommunen bemærkede, at området allerede er præget af råstofindvinding, og at jordvolden ikke ville påvirke kulturhistoriske bevaringsværdier eller værdifuldt landbrugsareal. Kommunen vurderede desuden, at anlægsarbejdet ikke ville medføre urimelige gener for naboer, og at den færdige vold ikke ville øge støjgenerne for dem.

Klagerens indsigelser

En beboer, der bor ca. 55 meter fra den planlagte jordvold, klagede til Planklagenævnet. Klageren anførte, at kommunen ikke havde inddraget alternative forslag til jordvoldens udformning, herunder en kortere vold drejet ind mellem den eksisterende sø og ansøgerens bygninger. Klageren frygtede desuden forringelse af udsigten over søen og øgede støjgener fra A1 som følge af støjreflektion fra volden, samt gener under anlægsarbejdet.

Ansøgerens bemærkninger til klagen

Ansøgeren bestred klagerens klageberettigelse med henvisning til, at klageren ikke var umiddelbar nabo, og at klagerens grund lå lavere end A1, hvilket allerede spærrede for udsigten til anlægsområdet. Ansøgeren mente ikke, at projektet ville ændre udsigt, støjforhold eller ejendomsværdi for klageren.