Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan til badehotel i Hornbæk

Helsingør Kommune traf den 18. december 2023 afgørelse om dispensation fra lokalplan nr. 5.39, Hornbæk Bymidte og Havn, til yderligere bebyggelse og ombygning af et tidligere fysiurgisk hospital til et badehotel på ejendommen [A1], 3100 Hornbæk. En nabo har efterfølgende klaget over denne afgørelse til Planklagenævnet.

Ejendommen og lokalplanen

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 5.39, Hornbæk Bymidte og Havn. Lokalplanens formål er at udvikle og forbedre Hornbæk bymidte og havn i forhold til turisme og handel, udpege byggemuligheder med hensyntagen til det bevaringsværdige bymiljø, sikre eksisterende bebyggelses ydre fremtræden ved renovering, om- og tilbygning, samt sikre indpasning af skiltning, reklamer og lysinstallationer.

Lokalplanen indeholder specifikke bestemmelser, der er relevante for sagen:

• Lokalplanens § 7.7: Fastsætter, at enhed 5, Fysiurgisk Hospital, ikke kan yderligere bebygges.
• Lokalplanens § 9.2: Angiver, at bygninger markeret som bevaringsværdige på kortbilag 6 ikke må nedrives, ombygges, tilbygges eller på anden måde ændres uden Byrådets tilladelse. Ejendommen er markeret som bevaringsværdig.

Det ansøgte projekt

Projektet omfatter en renovering og omdannelse af det tidligere fysiurgiske hospital til et hotel med ca. 70 værelser, restaurant, spa og seminarfaciliteter. Der er ansøgt om at bygge yderligere 874 m², herunder etablering af nye glasoverdækninger mod syd og nord, en udbygget tagetage samt en ny lukket overdækning i haven mod syd, benævnt ”orangeri”.

Kommunens afgørelse og begrundelse

Kommunen gav dispensation fra lokalplanens §§ 7.7 og 9.2. Begrundelsen var, at de ansøgte ændringer respekterer den oprindelige funkisarkitektur og bringer nyt liv til bygningen. Kommunen vurderede desuden, at der ville være begrænsede øgede indbliksgener til naboer fra tagbyggeriet og altanerne på sydsiden.

Klagen og Planklagenævnets fokus

En nabo klagede over afgørelsen. Planklagenævnet har i sin behandling fokuseret på følgende retlige spørgsmål:

• Om forholdet er umiddelbart tilladt efter Planloven § 18 eller kræver dispensation fra lokalplanens §§ 7.7 og 9.2.
• Om kommunen havde hjemmel til at give dispensation, jf. Planloven § 19.
• Om reglerne om partshøring er overholdt, jf. Forvaltningsloven § 19.
• Om kommunen har begrundet afgørelsen, jf. Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24.

Planklagenævnet har ikke behandlet klagepunkter vedrørende ventilation eller afgørelsens hensigtsmæssighed, da disse enten ikke var omfattet af den påklagede afgørelse eller vedrørte skønsmæssige forhold uden for nævnets kompetence.

Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over Helsingør Kommunes afgørelse af 18. december 2023. Kommunens afgørelse står dermed ved magt.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovlighed, gyldighed, fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige grundsætninger.

Umiddelbart tilladt eller krav om dispensation

Lokalplanens bestemmelser er bindende, jf. Planloven § 18. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kræver dispensation.

• Lokalplanens § 7.7: Nævnet fandt, at det ansøgte projekt om yderligere 874 m² bebyggelse er i strid med lokalplanens § 7.7, som fastsætter, at enhed 5 ikke kan yderligere bebygges. Forholdet kræver derfor dispensation, jf. Planloven § 19.
• Lokalplanens § 9.2: Nævnet opfattede bestemmelsen i § 9.2, der kræver Byrådets tilladelse til ændringer af bevaringsværdige bygninger, som en dispensationsbestemmelse. Ombygningen kræver derfor tilladelse/dispensation efter lokalplanen, jf. Planloven § 19.

Mulighed for at give dispensation

En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2.

• Vurdering af lokalplanens § 7.7: Planklagenævnet vurderede, at kommunens dispensation fra lokalplanens § 7.7 ikke er i strid med planens principper. Nævnet lagde vægt på, at der er tale om en bebyggelsesregulerende bestemmelse, som ikke er henvist til i formålsbestemmelsen eller på anden måde anses for en del af planens principper. Kommunen havde derfor hjemmel til at give dispensation.
• Vurdering af lokalplanens § 9.2: Da lokalplanens § 9.2 har karakter af en dispensationsbestemmelse, er det forudsat i lokalplanen, at kommunen kan dispensere. En dispensation efter denne bestemmelse er derfor ikke i strid med planens principper. Selve afgørelsen om dispensation er baseret på en skønsmæssig vurdering, som Planklagenævnet ikke kan efterprøve, men den skal overholde almindelige forvaltningsretlige regler.

Partshøring

Klageren gjorde gældende, at hun burde have ret til partshøring efter Forvaltningsloven § 19, stk. 1. Planklagenævnet fandt dog, at klageren ikke kan anses for at være part i sagen. Nævnet lagde vægt på afstanden mellem hotellet og klagerens bolig (ca. 41 m til hotellets sydlige facade, 37 m til nærmeste glasoverdækkede veranda og 20 m til orangeriet), samt at der er en vej og parkeringspladser imellem ejendommene. Bygningerne medfører ikke så væsentlige indbliks- eller skyggegener, at klageren opnår partsstatus. Kommunen var derfor ikke forpligtet til at partshøre klageren.

Begrundelse

Klageren anførte, at afgørelsen manglede en forståelig og detaljeret begrundelse. En skriftlig afgørelse skal indeholde en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver parten medhold, jf. Forvaltningsloven § 22. Da Planklagenævnet fandt, at klageren ikke var part i sagen, var kommunen ikke forpligtet til at begrunde afgørelsen over for klageren.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Helsingør Kommunes afgørelse. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, og er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.