Afslag på genoptagelse af sag om landbrugsstøtte til ung landbruger bosiddende i udlandet

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf den 23. oktober 2023 afgørelse om ikke at give medhold i en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 1. marts 2023. Sagen omhandlede grundbetaling, grøn støtte, støtte til unge landbrugere samt tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve for 2022.

Landbrugeren, repræsenteret ved en konsulent, anmodede efterfølgende Miljø- og Fødevareklagenævnet om at genoptage behandlingen af klagesagen.

Landbrugsstyrelsens oprindelige afgørelse

Landbrugsstyrelsen afslog ansøgningen om støtte til unge landbrugere og tildeling af betalingsrettigheder for 2022. Begrundelsen var, at klageren ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret, at den unge landbruger udøvede sin rolle som driftsleder fra sin bopæl i Thailand. Styrelsen mente, at klageren ikke havde påvist faktisk og langsigtet kontrol over ansøgervirksomheden vedrørende beslutninger om drift, fortjeneste og finansiel risiko. Selvom den unge landbruger formelt havde 33 % af selskabskapitalen, 100 % af stemmerettighederne og var direktør, fandt styrelsen, at der manglede dokumentation for den faktiske kontrol, især da selskabets vedtægter ikke var fremsendt. Styrelsen henviste til, at et bestyrelsesreferat indikerede en bestyrelse, selvom CVR ikke viste en, og at beslutninger i en bestyrelse typisk træffes ved simpel stemmeflerhed, jf. Selskabslovens § 124, stk. 3. Dette kunne potentielt betyde, at beslutninger kunne træffes imod den unge landbrugers vilje. Styrelsen henviste til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 artikel 21, stk. 1, 1. pkt.

Miljø- og Fødevareklagenævnets oprindelige afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse. Nævnet vurderede, at den unge landbruger ikke kunne anses som driftsleder på bedriften i 2022, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 50, stk. 1, jf. stk. 2. Nævnet lagde vægt på, at klagerens bopæl i Thailand skabte en formodning imod evnen til at varetage den daglige drift, og at denne formodning ikke var tilbagevist. Nævnet henviste til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 50, stk. 1, litra a, jf. Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 639/2014 artikel 49, stk. 1, litra b. Manglende fysisk deltagelse og utilstrækkelig dokumentation for engagement i praksis var afgørende. Selvom den unge landbruger havde stemmemajoritet, ændrede det ikke nævnets vurdering af manglende driftsledelse.

Anmodning om genoptagelse

Klageren anmodede om genoptagelse med henvisning til forskelsbehandling. Klageren anførte, at nævnet havde stillet urimelige krav til driftsledelse og dokumentation, som ikke blev stillet til andre ansøgere. Det blev fremhævet, at klagerens arealer var forberedt til klima-/lavbundsprojekter og blev drevet ekstensivt uden behov for mange daglige beslutninger. Klageren påpegede, at Landbrugsstyrelsen havde godkendt selskabskonstruktionen og ikke fundet omgåelseshensigt. Klageren henviste til eksempler på andre landbrugere bosat i udlandet (f.eks. Gibraltar, Filippinerne, Schweiz), herunder klagerens bror, der havde modtaget lignende støtte under sammenlignelige driftsforhold. Klageren mente, at dokumentationskravet burde fortolkes i forhold til den konkrete, ekstensiverede drift, hvor behovet for fysisk tilstedeværelse var minimalt. Klageren mente, at nævnet burde ændre praksis eller genoptage sagen, da klageren blev målt med en strengere målestok end andre ansøgere.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afslog anmodningen om at genoptage behandlingen af klagesagen. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Begrundelse for afslag på genoptagelse

Nævnet fandt, at anmodningen om genoptagelse ikke indeholdt nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, påviste fejl ved sagens behandling, eller fremkom med nye retlige forhold, der kunne begrunde en genoptagelse. Nævnet bemærkede, at de fremlagte oplysninger om den unge landbrugers engagement og det forhold, at arealerne var forberedt til klima-/lavbundsprojekter, allerede var inddraget i nævnets afgørelse af 23. oktober 2023.

Vurdering af forskelsbehandling

Vedrørende klagerens anbringende om forskelsbehandling, hvor Landbrugsstyrelsen angiveligt havde ydet støtte til andre landbrugere bosat i udlandet, lagde nævnet vægt på, at det ikke er bundet af førsteinstansens praksis. De af klageren henviste afgørelser havde ikke været påklaget til nævnet, og nævnet havde derfor ikke haft mulighed for at tage stilling til de konkrete forhold i disse sager. Nævnet fastholdt, at det ved sin afgørelse af 23. oktober 2023 havde foretaget en konkret vurdering baseret på sagens oplysninger, herunder klagerens dokumentation for den unge landbrugers engagement i ansøgervirksomheden. Der var således ikke påvist fejl ved nævnets sagsbehandling eller nye retlige forhold, der kunne begrunde en genoptagelse. Anmodningen om genoptagelse gav derfor ikke grundlag for at ændre vurderingerne i Miljø- og Fødevareklagenævnets tidligere afgørelse.