Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Guldborgsund Kommune afslog den 15. november 2023 en ansøgning om lovliggørende dispensation fra lokalplan nr. F43, Østerbro. Afslaget vedrørte bibeholdelse af farven på gavlen af en bygning på ejendommen [adresse 1], 4800 Nykøbing F. Ejendommens bruger har efterfølgende klaget over denne afgørelse til Planklagenævnet.
Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. F43, Østerbro, og ligger i delområde I. Bygningen er udpeget som bevaringsværdig i henhold til lokalplanens § 5.1.1 og kortbilag 3. Lokalplanens § 6 om bebyggelsens ydre fremtræden fastsætter specifikke krav for bevaringsværdige bygninger i delområde I:
Kommunen begrundede afslaget med, at den ansøgte blå farve på gavlen ville medføre en væsentlig forringelse af den bevaringsværdige bygnings udtryk og en negativ påvirkning af gadebilledet. Kommunen fremhævede, at farven ikke var gråtonet eller dæmpet, og at den fremstod for dominerende og skæmmende.
Klageren anførte, at den mørktonede blå farve indeholder grå toner og derfor burde være inden for lokalplanens rammer. Planklagenævnet forstod dette som en klage over, at ændringen af gavlvæggens farve var umiddelbart tilladt efter lokalplanen og dermed ikke krævede dispensation.
Planklagenævnet behandlede klagen med fokus på, hvorvidt farveændringen var umiddelbart tilladt efter lokalplanen eller krævede dispensation. Nævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.
Planklagenævnet vurderede, at lokalplan nr. F43, Østerbro, er en bevarende lokalplan. Lokalplanens § 6.1.1 fastsætter, at enhver ændring af bevaringsværdige bygninger forudsætter forudgående tilladelse. Da bygningen er udpeget som bevaringsværdig i lokalplanens § 5.1.1, er den omfattet af denne bestemmelse.
Nævnet opfattede bestemmelsen i lokalplanens § 6.1.1 som en dispensationsbestemmelse i henhold til . Dette betyder, at ændringer af bygningen, herunder farven på gavlvæggen, kræver tilladelse eller dispensation efter . Lokalplanens § 6.1.2, som omhandler bygningers ydre fremtræden generelt, tilsidesætter ikke kravet om godkendelse, der specifikt fremgår af § 6.1.1.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Guldborgsund Kommunes afgørelse. Nævnet fastslog, at kommunens afslag på dispensation var baseret på en skønsmæssig vurdering, som Planklagenævnet ikke har kompetence til at efterprøve. Klagepunktet om, at gavlen fremstår flottere end før, vedrører ligeledes kommunens skønsmæssige beslutning og blev derfor ikke behandlet.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.
Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.
Akademiraadet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Sagen omhandler Lolland Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til plastikvinduer, en plastikgadedør og sorte tagsten på en ejendom i Nakskov, som er omfattet af lokalplan nr. 367-35, "To karrer ved A 2". Ejendommens ejer klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.
Klageren anførte, at han ikke var blevet oplyst om lokalplanen ved købet af ejendommen, og at renoveringen derfor var foretaget med udgangspunkt i de omkringliggende ejendomme. Han argumenterede for, at plastikvinduerne var mere miljøbevidste og visuelt lignede trævinduer, og at man ikke kunne se forskel på 3 meters afstand. Vedrørende gadedøren var den valgt, da den lignede naboens og gav bedre lysindfald. Klageren påberåbte sig desuden lighedsgrundsætningen, idet han mente, at naboejendomme og andre ejendomme på gaden heller ikke overholdt lokalplanen, herunder med hensyn til tagmaterialer, facadeændringer, solceller og vinduer.
Akademiraadet udtrykker skarp kritik af det nye lokalplansforslag for Palads-bygningen, som de mener truer både den historiske arkitektur og Poul Gernes' unikke kunstneriske udsmykning.
Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.
Lokalplanens formål er at sikre byfornyelse i overensstemmelse med bevaringsretningslinjer og at ny bebyggelse opføres i harmoni med den eksisterende. Specifikke bestemmelser i lokalplanens § 7 fastsætter:
Lolland Kommune afslog dispensationen med den begrundelse, at de ansøgte plastikvinduer var i strid med lokalplanens § 7.3.2. Kommunen mente, at lokalplanens formålsbestemmelse (§ 1.2), som henviser til et kommuneplantillæg fra 1992 om by- og bygningsbevaring, gjorde, at trævinduer måtte anses som en del af planens principper, hvorfra der ikke kunne dispenseres. For gadedøren (plastik med tre store glaspartier) og de sorte tagsten (i strid med § 7.1.4 og § 7.1.5) vurderede kommunen, at en dispensation ville ændre områdets karakter og danne præcedens, da de afveg fra bygningens oprindelige arkitektur og områdets historiske træk. Kommunen oplyste, at klageren havde modtaget et orienteringsbrev om bygningens bevaringsstatus i 2016. Vedrørende lighedsgrundsætningen oplyste kommunen, at de ville undersøge de af klageren nævnte overtrædelser på andre ejendomme og behandlede sager efter lighedsprincippet.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Greve Kommunes afslag på dispensation til opsætning af solceller på ...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Odense Kommunes afslag på en ansøgning om udvidelse af en eksisteren...
Læs mere