Stadfæstelse af afslag på landzonetilladelse til opførelse af bolig, stald, maskinhus og møddingsplads

Rebild Kommune afslog den 14. december 2023 en ansøgning om landzonetilladelse til opførelse af en ny bolig, stald, maskinhus og etablering af en møddingsplads på ejendommen [A1], 9530 Støvring, matr.nr. [M1] Støvring By, Buderup. Ansøgeren klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.

Ejendommen er en landbrugsejendom på 28,5 ha beliggende i landzone. Den eksisterende bebyggelse, et stuehus på 162 m² og to maskinhuse/garager på hver 265 m², er omfattet af lokalplan nr. 341, Boligområde, Ræven, Støvring, delområde 3. Denne lokalplan forudsætter, at dyreholdet på ejendommen ophører, før ny bebyggelse i delområde 3 tages i brug.

Den del af ejendommen, hvor det ansøgte ønskes opført, ligger i et område udpeget som bevaringsværdigt landskab, større sammenhængende landskab, særligt naturområde, område med økologiske forbindelser og kirkebeskyttelsesområde i kommuneplan 2021 for Rebild Kommune. Kommuneplanens retningslinjer for disse områder tilsiger, at de som udgangspunkt skal friholdes for byggeri, der forringer landskabets karakter og oplevelsesværdier.

Det ansøgte projekt

Ansøgningen omfatter opførelse af:

• En ny stald til 10 ammekøer og 25-27 heste.
• En møddingsplads på 8 x 8 m med opsamlingsbrønd.
• Et maskinhus til ejendommens maskiner.
• Et stuehus for at opfylde bopælskravet efter landbrugsloven.

Alle bygninger (stald, maskinhus, stuehus) skal have en højde på 8,5 m og opføres i hvidpudset murværk med sort/mørkt tegltag. Placeringen er valgt for at overholde 50 m afstandskrav til byzone efter husdyrbrugloven og for at undgå § 3 beskyttet natur.

Baggrunden for ansøgningen er, at ejendommens eksisterende bygninger nu ligger i byzone som følge af en ny lokalplan. Fuld realisering af lokalplanen indebærer, at landbrugsejendommens bygninger fjernes for at give plads til byggegrunde. Ansøger ønsker at flytte dyreholdet til landzone for at bevare og potentielt udvide husdyrbruget, da en beliggenhed i byzone begrænser udvidelsesmulighederne.

Kommunens afslag

Rebild Kommune begrundede afslaget med, at det ansøgte ville medføre en væsentlig forringelse af de landskabelige værdier. Kommunen vurderede, at projektet ikke var omfattet af undtagelsen i Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3, da det ikke ansås for erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugsejendommen. Kommunen lagde vægt på, at der allerede var driftsbygninger og et stuehus på ejendommen, og at der ikke er en umiddelbar ret til udflytning af gårdanlæg fra byområder til det åbne land. Kommunen anførte desuden, at ejerens valg om at udstykke ejendommen til parcelhusgrunde og byzone havde begrænset landbrugets udvidelsesmuligheder, og at ønsket om at sælge de sidste grunde ikke var en særlig begrundelse for udflytning. Projektet ville ligge uden sammenhæng med byen og fremstå meget fremtrædende i det sårbare ådalslandskab, hvilket ville være i strid med landzonebestemmelserne og de landskabelige interesser i området.

Planklagenævnet stadfæstede Rebild Kommunes afgørelse om afslag på landzonetilladelse til opførelse af bolig, stald, maskinhus og etablering af møddingsplads.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet er kompetent til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan også tage stilling til retlige spørgsmål, herunder om et forhold kræver landzonetilladelse, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Undtagelse fra krav om landzonetilladelse

Nævnet vurderede, at udflytningen af landbrugsejendommens gårdanlæg ikke er omfattet af undtagelsen i Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3, som fritager erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri for landzonetilladelse. Nævnet lagde vægt på, at:

• Der allerede er eksisterende bygninger på ejendommen, der anvendes til driften.
• Ønsket om en eventuel fremtidig udvidelse af driften ikke er en særlig begrundelse for, at udflytningen er erhvervsmæssigt nødvendig.
• Det forhold, at klageren ikke kan udstykke alle grunde inden for lokalplanen uden at ophøre med dyreholdet, ikke kan føre til et andet resultat, da klageren ikke kan opnå en bedre ret ved selv at bringe sig i en situation, hvor der ikke længere er et passende stuehus på ejendommen.

Da det ansøgte ikke var omfattet af undtagelsen for erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri, krævede projektet landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1.

Landzonetilladelse til ny bebyggelse

Planklagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at der ikke kunne gives landzonetilladelse til udflytningen af landbrugsejendommens bygninger. Nævnet lagde vægt på, at:

• Det ansøgte ønskes opført i et område udpeget som bevaringsværdigt landskab og større sammenhængende landskab.
• Projektet vil fremstå fritliggende og medføre en udviskning af grænsen mellem by og land, da det ønskes placeret på et åbent areal lige uden for byzone.
• Dette er i strid med formålet med landzonereglerne, som er at forhindre spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land, samt hensynet til bevaring af landskabelige værdier.
• Hensynet til at undgå uønsket præcedens også vejede tungt.

Nævnet bemærkede, at det ikke kunne medføre en ændret vurdering, at fuld realisering af lokalplanen for området kræver, at klagerens landbrug nedlægges eller flyttes, da dette ikke er et hensyn, der kan medføre tilsidesættelse af de øvrige hensyn til landskabsværdier, som varetages af landzoneadministrationen.

Planklagenævnet stadfæstede derfor Rebild Kommunes afgørelse af 14. december 2023.