Afslag på landzonetilladelse til udstykning til sommerhusbebyggelse i kystnærhedszone

En ansøger ønskede at udstykke to nye grunde til sommerhusbebyggelse fra en landbrugsejendom på 5,45 ha i Odsherred Kommune. Ansøgningen krævede landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1.

Områdets planforhold

Ejendommen ligger i landzone og er noteret som en landbrugsejendom. Den er beliggende i kystnærhedszonen, cirka 300 meter fra kysten, og grænser op til eksisterende sommerhusområder. I kommuneplanen er arealet udpeget som bevaringsværdigt landskab og potentielt fremtidigt sommerhusområde, men det ligger uden for de nuværende rammer for byudvikling.

Kommunens afslag

Odsherred Kommune meddelte den 7. december 2023 afslag på ansøgningen. Kommunen lagde vægt på, at en udstykning ville stride mod landzonebestemmelsernes formål om at forhindre spredt bebyggelse i det åbne land. Der blev henvist til de landskabelige interesser, beliggenheden i kystnærhedszonen og hensynet til at undgå præcedens.

Klagens hovedpunkter

Ansøgeren klagede over afgørelsen med følgende begrundelser:

• Kommunen har tilladt sommerhusbyggeri på nabogrunde med samme planmæssige udpegninger.
• Afslaget er baseret på generelle retningslinjer frem for en konkret vurdering af ejendommens naturværdier.
• Arealet har karakter af almindelig landbrugsjord, og udstykningen vil udgøre en "huludfyldning" i et eksisterende sommerhusområde, ikke spredt bebyggelse.

Planklagenævnet stadfæstede Odsherred Kommunes afgørelse. Nævnet fandt, at udstykningen korrekt krævede landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1, og at ingen af undtagelserne i planloven fandt anvendelse.

Nævnets vurdering af sagen

Planklagenævnet var enig med kommunen i, at en tilladelse ville være i strid med de overordnede hensyn i landzoneadministrationen, særligt formålet om at modvirke spredt og uplanlagt bebyggelse.

Nævnet lagde afgørende vægt på flere forhold:

• Beliggenhed: Arealet ligger i kystnærhedszonen og i et udpeget bevaringsværdigt landskab. Praksis for nyt byggeri er særligt restriktiv i sådanne områder, især når de grænser op til eksisterende sommerhusområder.
• Karakter af projektet: Nævnet vurderede, at der ikke var tale om "huludfyldning", men om en udvidelse af et sommerhusområde, som kommunen ikke har åbnet mulighed for gennem planlægning.
• Planlægningsmæssige rammer: Nævnet fremhævede, at Planlovens § 5 b begrænser kommunens mulighed for at udlægge nye sommerhusområder i kystnærhedszonen uden statslig godkendelse.
• Præcedens: En tilladelse ville kunne skabe en uønsket præcedens for lignende sager.

På baggrund af disse overvejelser fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn og stadfæstede derfor afslaget.