Planklagenævnets afgørelse om lokalplan nr. 555.13, Det Gamle Tisvildeleje, og kommuneplantillæg nr. 19 til kommuneplan 2021-33 for Gribskov Kommune

Gribskov Kommune vedtog den 28. november 2023 endeligt lokalplan nr. 555.13, Det Gamle Tisvildeleje, og kommuneplantillæg nr. 19 til kommuneplan 2021-33. Samtidig traf kommunen afgørelse om, at der ikke skulle udarbejdes en ny screeningsafgørelse vedrørende planerne. En beboer i planområdet klagede over både planvedtagelsen og afgørelsen om den manglende nye screeningsafgørelse.

Planområdet og plangrundlaget

Planområdet omfatter 34 ejendomme langs to veje i Tisvildeleje, primært i byzone, men også med mindre arealer i sommerhus- og landzone samt søterritorium. Størstedelen af ejendommene er registreret som sommerhuse.

Lokalplanens formål er at sikre de historiske, miljømæssige og landskabelige kvaliteter i Tisvildeleje ved at fastlægge principper for ombygninger, tilbygninger og vedligeholdelse af bevaringsværdige bygninger. Desuden skal planen bevare udsigtskiler, der forbinder byen med stranden. Planen opdeler området i fem delområder med specifikke anvendelsesformål for sommerhuse, helårsboliger og offentlige formål (strand).

Centrale bestemmelser i lokalplanen:

• Udsigtskiler: Forbud mod opførelse af bebyggelse i udpegede udsigtskiler, herunder genopførelse af eksisterende bebyggelse.
• Bebyggelsesprocent: Maksimalt 30% for den enkelte ejendom.
• Fodaftryk: Maksimalt 120 m² for én bolig eller sommerhus, dog med mulighed for genopførelse af bevaringsværdige bygninger inden for angivne felter.
• Beplantning og hegn: Maksimal højde på 1 meter i udsigtskilerne, og 1,5 meter for faste hegn mod vej- og stiarealer.
• Terrasser: Maksimalt 15% af ejendommens størrelse, dog højst 50 m².

Lokalplanen blev oprindeligt igangsat på baggrund af et forbud mod opførelse af et anneks på klagerens ejendom. En del af planområdet grænser op til og overlapper med Natura 2000-område N135, Tisvilde Hegn og Melby Overdrev. Kommunen havde tidligere truffet en screeningsafgørelse den 17. maj 2023, hvoraf det fremgik, at planforslagene ikke krævede en miljøvurdering, da lokalplanen er bevarende og ikke forventes at påvirke Natura 2000-området væsentligt. Denne afgørelse blev påklaget til Planklagenævnet, som ikke gav medhold i klagen den 18. december 2023.

Klagepunkter

Klageren anførte, at ændringerne i den endeligt vedtagne lokalplan, herunder tilføjelsen af en ny bestemmelse om terrasser (§ 7.4) og opdaterede bestemmelser for bebyggelsens omfang (§§ 5.3 og 5.4), burde have medført en ny screeningsafgørelse, jf. Miljøvurderingslovens § 2, stk. 2. Klageren mente, at planerne havde ekspropriativ karakter, var i strid med proportionalitetsprincippet og lighedsgrundsætningen, og at kommunen ikke havde overholdt officialprincippet samt Forvaltningslovens §§ 22 og 24 ved planvedtagelsen.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Gribskov Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 555.13 og kommuneplantillæg nr. 19, ligesom nævnet heller ikke kunne give medhold i klagen over afgørelsen om, at der ikke skulle udarbejdes en ny screeningsafgørelse. Dette betyder, at lokalplanen og kommuneplantillægget fortsat er gældende.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle klager over afgørelser efter Miljøvurderingsloven § 48, stk. 1, når planen er udarbejdet i henhold til planloven. Nævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes planudarbejdelse, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet kan dog ikke efterprøve, om en plans indhold er hensigtsmæssigt.

Miljøscreening eller obligatorisk miljøvurdering

Nævnet fandt, at de ændringer, der var foretaget i den endeligt vedtagne lokalplan, ikke var af en sådan væsentlig grad, at kommunen var forpligtet til at udarbejde en ny screeningsafgørelse. Nævnet lagde vægt på, at ændringerne, herunder tilføjelsen af en bestemmelse om terrasser og justeringer af bebyggelsesprocent/fodaftryk, ikke medførte andre eller mere omfattende miljøpåvirkninger end dem, der allerede var beskrevet i den oprindelige screeningsafgørelse af 17. maj 2023. Særligt blev det bemærket, at ændringerne ikke medførte ny bebyggelse inden for Natura 2000-området. Klagepunkter vedrørende den oprindelige screeningsafgørelse af 17. maj 2023 blev ikke behandlet, da nævnets afgørelse af 18. december 2023 herom var endelig.

Planlægningsmæssig begrundelse og usaglige hensyn

Nævnet fandt, at sikring af de historiske, miljømæssige og landskabelige kvaliteter i Tisvildeleje udgjorde en saglig og planlægningsmæssig relevant begrundelse for lokalplanen, jf. Planlovens § 15, stk. 1. Kommunen har et vidtgående planlægningsmæssigt skøn, som nævnet ikke kan efterprøve med hensyn til planens hensigtsmæssighed. Det blev ikke fundet, at kommunen havde varetaget usaglige hensyn, og det er ikke i sig selv usagligt, at en lokalplan vedtages for at forhindre byggeri på en ejendom.

Ekspropriativ karakter af planerne og berettigede forventninger

Planklagenævnet fastslog, at lokalplanens bestemmelser om forbud mod bebyggelse i udsigtskiler, maksimal bebyggelsesprocent og højde på hegn/beplantning, jf. Planlovens § 15, stk. 2, ikke udgjorde en indskrænkning af ekspropriativ karakter. Nævnet lagde vægt på, at lokalplanlægning som udgangspunkt er erstatningsfri regulering, og at bestemmelserne var inden for kommunens hjemmel. Derudover kan borgere generelt ikke have berettigede forventninger om, at plangrundlaget for et område ikke vil blive ændret.

Proportionalitet

Nævnet fandt, at kommunens vedtagelse af lokalplanen ikke var i strid med proportionalitetsprincippet. Kommunen har et meget vidtgående skøn i forhold til planens udformning og afvejning af hensyn, og nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at kommunen havde overskredet de retlige rammer for dette skøn.

Lighedsgrundsætningen

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at kommunen havde tilsidesat lighedsgrundsætningen. Lighedsgrundsætningen er ikke til hinder for, at en kommune fastlægger bebyggelsesregulerende bestemmelser for et område som helhed, selvom de eksisterende forhold på de enkelte ejendomme er forskellige. Lokalplanen blev ikke anset for at være udtryk for usaglig forskelsbehandling. Nævnet bemærkede, at en lokalplans retsvirkninger alene vedrører fremtidige forhold, jf. Planlovens § 18.

Beslutningsgrundlaget for lokalplanen

Nævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at kommunen havde tilsidesat officialprincippet. Det forhold, at lokalplanen ikke detaljeret omtalte en tidligere byggetilladelse til et anneks på klagerens ejendom eller indtegnede annekset på kortbilagene, betød ikke, at sagen var utilstrækkeligt oplyst. Der er ikke krav i planloven om, at en lokalplan skal indeholde sådanne detaljerede oplysninger om lovligt eksisterende forhold.

Forvaltningslovens §§ 22 og 24

Planklagenævnet fandt, at klageren ikke var så væsentligt og individuelt berørt af planvedtagelsen, at klageren havde partsstatus i sagen. Planområdet omfatter 34 ejendomme, og lokalplanen fastsætter generelle bebyggelsesregulerende bestemmelser for alle ejendomme. Da klageren ikke havde partsstatus, var kommunen ikke forpligtet til at give en individuel begrundelse efter Forvaltningslovens §§ 22 og 24.