Energiklagenævnets afgørelse om urimeligt kort varsel ved prisstigning på varme

Energiklagenævnet modtog en klage fra Hundested Varmeværk AMBA (herefter "klager") over Forsyningstilsynets afgørelse vedrørende overholdelse af varslingsreglerne efter varmeforsyningsloven. Sagen drejede sig om, hvorvidt en varslingsperiode på 13 dage forud for ikrafttrædelsen af væsentlige prisstigninger var rimelig, især i lyset af Ruslands invasion af Ukraine og den deraf følgende energikrise.

Sagens baggrund og forløb

Klager er en andelsejet kraftvarmevirksomhed, der leverer fjernvarme til ca. 1.400 varmeforbrugere. Forsyningstilsynet, som er klageinstans for sager efter varmeforsyningsloven, indledte en tilsynssag af egen drift efter en henvendelse fra pressen. Henvendelsen omhandlede klagers varsling af en prisstigning, der trådte i kraft den 1. august 2022.

Klager fremsendte redegørelser til Forsyningstilsynet, hvori det blev oplyst, at den variable afgift var hævet fra 906,25 kr. pr. MWh inkl. moms til 1.475 kr. pr. MWh inkl. moms, hvilket svarede til en prisstigning på ca. 63 % i dette priselement. Varmeforbrugerne blev individuelt varslet den 19. juli 2022 via et nyt budget og den 21. juli 2022 via opkrævninger, hvilket resulterede i en varslingsperiode på 13 dage. Klager begrundede prisstigningerne med forsinkelser i et varmepumpeprojekt og de kraftige prisstigninger på gas, flis og el som følge af krigen i Ukraine.

Forsyningstilsynets afgørelse

Forsyningstilsynet traf den 18. december 2023 afgørelse om, at varslet på 13 dage var urimeligt, jf. Varmeforsyningslovens § 21, stk. 4. Tilsynet lagde vægt på, at en prisstigning på over 63 % i et priselement krævede en længere varslingsperiode, så varmeforbrugerne havde tilstrækkelig mulighed for at indrette sig. Afgørelsen var baseret på en konkret rimelighedsvurdering, der også inddrog de ekstraordinære omstændigheder, men konkluderede, at 13 dage var for kort.

Klagers anbringender

Klager påstod, at Forsyningstilsynets afgørelse var ugyldig og skulle hjemvises. Klager anførte, at Forsyningstilsynet ikke havde vurderet de tiltag, klager iværksatte for at beskytte forbrugerne, og at afgørelsen alene var begrundet i manglende overholdelse af en tre måneders varslingsfrist uden tilstrækkelig hensyntagen til den ekstraordinære situation og tidspunktet på året. Klager fremhævede, at varmeforbrugerne havde udvist forståelse, og at en tilbageførsel af pengene ville medføre uoverskuelige administrative og økonomiske konsekvenser for forbrugerne selv. Klager henviste desuden til, at der ikke er et lovkrav om at følge Forsyningstilsynets vejledning, og at denne ikke tog højde for den ekstraordinære situation i 2022. Klager påpegede også, at Forsyningstilsynet havde en misforståelse om varslingsreglerne for el- og gasselskaber, idet disse også er underlagt varslingskrav, jf. Bekendtgørelse om elhandelsvirksomhedernes opgaver og forpligtelser i forbindelse med levering af elektricitet til el-kunder § 4 og Bekendtgørelse om forbrugeraftaler om levering af gas § 3, stk. 2.

Forsyningstilsynets bemærkninger

Forsyningstilsynet fastholdt sin afgørelse og anførte, at den juridiske praksis for varsling bygger på en konkret rimelighedsvurdering efter Varmeforsyningslovens § 21, stk. 4. Selvom vejledning 10041 ikke er retligt bindende, udtrykker den tilsynets praksis, som generelt anbefaler tre måneders varsel for væsentlige prisstigninger. Tilsynet anerkendte de ekstraordinære omstændigheder, men fandt, at klagers tiltag ikke kunne begrunde et varsel på kun 13 dage for en så væsentlig prisstigning. Forsyningstilsynet bemærkede, at spørgsmålet om tilbageførsel af den urimeligt opkrævede prisstigning lå uden for Energiklagenævnets prøvelse, da Forsyningstilsynet endnu ikke havde truffet afgørelse herom.

Energiklagenævnet stadfæstede Forsyningstilsynets afgørelse af 18. december 2023.

Retsgrundlag for varsling af varmeprisstigninger

Nævnet fastslog, at Varmeforsyningslovens § 21, stk. 4 indfortolkes således, at varsling af prisstigninger i varmebidraget skal ske med et rimeligt varsel. Dette hensyn skal ses i sammenhæng med forbrugerbeskyttelsen i varmeforsyningsloven, samtidig med at hensynet til varmeforsyningsvirksomhederne afvejes. Vejledning 10041, som Forsyningstilsynet har udarbejdet, tjener som retningslinje for korrekt varsling, men er ikke retligt bindende. Den angiver, at en væsentlig prisstigning som udgangspunkt er en stigning på 10 % eller derover i et priselement, der samtidig forhøjer den samlede betaling med mindst 100 kr. pr. måned inkl. moms. Varsling af væsentlige prisstigninger bør ske tre måneder før ikrafttrædelsen.

Energiklagenævnets vurdering

Energiklagenævnet vurderede, at prisstigningen på ca. 63 % i det variable varmebidrag var en væsentlig prisstigning. Nævnet anerkendte, at energikrisen som følge af Ruslands invasion af Ukraine udgjorde en ekstraordinær omstændighed, der skulle indgå i en konkret rimelighedsvurdering. Dog fandt nævnet, at en varslingsperiode på 13 dage for en prisstigning af denne størrelsesorden var for kort og dermed et urimeligt varsel i henhold til Varmeforsyningslovens § 21, stk. 4 og principperne heri. Det blev tillagt afgørende vægt, at 13 dages varsling var utilstrækkelig tid for varmeforbrugerne til at indrette sig økonomisk, og at varslet afveg væsentligt fra udgangspunktet i Forsyningstilsynets varslingsvejledning om tre måneders varsel.

Nævnet konkluderede, at selvom krigen i Ukraine var en upåregnelig og ekstraordinær begivenhed, skulle hensynsafvejningen i forhold til varmeforbrugerne stadig foretages, og varslingsperioden burde have været længere end 13 dage. Klagerens anførte forsinkelse på levering af el-komponenter kunne heller ikke føre til et andet resultat. De af klager iværksatte initiativer til afbødning af prisstigningerne, såsom orientering i medier og tilbud om betalingsordninger, blev anerkendt som gode tiltag, men ændrede ikke på nævnets vurdering af, at varslet var urimeligt.

Afgørelse

Energiklagenævnet stadfæstede Forsyningstilsynets afgørelse af 18. december 2023, jf. Varmeforsyningslovens § 26, stk. 1.