Stadfæstelse af afslag på landzonetilladelse til jordtilførsel i Roskilde

Planklagenævnet traf den 27. november 2023 afgørelse i en sag om afslag på landzonetilladelse til tilførsel af 150.000 m3 jord til en tidligere råstofgrav på en ejendom i Roskilde. Ejendommens ejer anmodede efterfølgende om genoptagelse af sagen, hvilket Planklagenævnet imødekom. Sagen omhandler spørgsmålet, om den ansøgte jordtilførsel er omfattet af en tidligere landzonetilladelse fra 2012, og dermed ikke kræver en ny tilladelse.

Planklagenævnets tidligere afgørelse

I sin oprindelige afgørelse fandt Planklagenævnet, at klageren ikke havde en berettiget forventning om at opnå landzonetilladelse til yderligere jordtilførsel baseret på kommunens landzonetilladelse fra 2012 eller Region Sjællands dispensationer fra 2016-2018. Nævnet konkluderede også, at kommunen ikke havde givet et bindende forhåndstilsagn. Det ansøgte blev ikke anset for en nødvendig forbedring af den landbrugsmæssige drift, og terrænreguleringen krævede derfor landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1. Kommunens vurdering af, at der ikke kunne gives tilladelse til den ansøgte terrænregulering, blev ikke tilsidesat.

Anmodning om genoptagelse

Ejendommens ejer anmodede om genoptagelse den 11. januar 2024 med den begrundelse, at Planklagenævnet ikke havde forholdt sig til klagerens synspunkt om, at landzonetilladelsen fra 2012 udgjorde et tilstrækkeligt planmæssigt grundlag for den ønskede jordtilførsel.

Beslutning om genoptagelse

Planklagenævnet har kompetence til at genoptage sager, hvis der er nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, væsentlige sagsbehandlingsfejl, eller væsentlige nye retlige forhold. Nævnet fandt, at det var en fejl, at klagepunktet om, hvorvidt det ansøgte var omfattet af landzonetilladelsen fra 2012, ikke var blevet behandlet i den tidligere afgørelse. På baggrund heraf besluttede nævnet at genoptage sagen.

Roskilde Kommunes afslag

Roskilde Kommune gav den 11. oktober 2022 afslag på landzonetilladelse til tilførsel af yderligere 150.000 m3 jord til den tidligere råstofgrav. Kommunen begrundede afslaget med, at den tilladte mængde jord fra ansøgningen i 2012 allerede var overskredet. Kommunen vurderede, at yderligere jordtilførsel ikke var nødvendig for at opnå et naturpræg eller fremme biodiversiteten, og at der ikke var miljømæssige begrundelser for yderligere påfyldning.

Klagerens argumenter

Klageren anførte, at den supplerende jordtilførsel skulle ske efter Jordforureningsloven § 52, da der i 2012 allerede var givet landzonetilladelse til den ændrede anvendelse af området. Klageren mente, at en ny planlovstilladelse kun var relevant ved ændret anvendelse af ubebyggede arealer, og at kommunen i 2012 havde anset jordtilførsel som planmæssigt irrelevant, da terrænregulering under alle omstændigheder var nødvendig. Klageren henviste desuden til, at kommunen i 2017/2018 i forbindelse med en udvidelse med 155.000 m3 jord havde konkluderet, at yderligere planlovstilladelse ikke var nødvendig.

Kommunens bemærkninger til klagen

Kommunen fastholdt, at tilladelsen fra 2012 omfattede en begrænset terrænregulering og en jordmængde på ca. 180.000 m3. Kommunen oplyste, at de i 2020 havde informeret ejeren om, at landzonetilladelsen fra 2012 var udnyttet, og at yderligere tilførsel ville kræve en ny landzonetilladelse. Dette synspunkt blev fastholdt ved flere lejligheder. Kommunen understregede, at regionens dispensationer ikke kunne erstatte en landzonetilladelse efter planloven, og at jord, der ikke var nødvendig for etablering af skov og natur, blev betragtet som deponi, hvilket krævede en ny landzonetilladelse.

Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over Roskilde Kommunes afgørelse af 11. oktober 2022 om afslag på landzonetilladelse til tilførsel af yderligere 150.000 m3 jord til den tidligere råstofgrav. Dette betyder, at kommunens afgørelse stadfæstes.

Krav om ny landzonetilladelse

Planklagenævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at det ansøgte kræver ny landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at kommunen allerede i 2020 meddelte klageren, at den ønskede jordtilførsel omfattet af tilladelsen fra 2012 måtte anses for gennemført, og at yderligere jordtilførsel ville kræve en ny landzonetilladelse. Kommunen fastholdt dette synspunkt ved flere senere lejligheder, og det fremgår ikke af sagens oplysninger, at klageren klagede over kommunens vurdering på daværende tidspunkt. Dette understøttes yderligere af, at den konkrete sag blev påbegyndt ved en ansøgning fra klageren om landzonetilladelse.

Planklagenævnets kompetence og afgørelsens endelighed

Planklagenævnet har kompetence til at behandle en kommunes afgørelse efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1. Nævnet kan desuden tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter planloven, herunder om et forhold kræver landzonetilladelse. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.