Planklagenævnets afgørelse om lovliggørende dispensation for udhus i Hvidovre

Hvidovre Kommune afslog den 22. november 2023 en ansøgning om lovliggørende dispensation fra lokalplan nr. 339 til bibeholdelse af et udhus på ejendommen [A1] i Hvidovre. Ejerne af ejendommen klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.

Ejendommen og lokalplanen

Klagen vedrører et udhus på ca. 26 m², placeret ca. 1,7 m fra ejendommens nordlige skel. Ejendommen er en hjørnegrund, der grænser op til [A1] og [A5]. Udhuset er placeret langs skellet mod den østlige ende af [A5], hvor der er et grønt anlæg med en offentlig sti. Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 339, som fastsætter en byggelinje på 5 m fra skel mod vej i § 5.6.

Kommunens afslag

Kommunen begrundede afslaget med, at udhuset var i strid med lokalplanens § 5.6, da det grønne areal nord for ejendommen blev betragtet som vejareal, selvom det anvendes som sti og har været udformet som et grønt anlæg siden 1978/1979. Kommunen henviste til, at arealet ikke var nedlagt som vejmatrikel. Afslaget blev yderligere begrundet med, at en dispensation ville ændre områdets karakter, at udhusets placering ikke var hensigtsmæssig eller sædvanlig for kvarteret, og at det var muligt at placere udhuset et andet sted på grunden.

Klagen til Planklagenævnet

Ejerne klagede over afgørelsen og anførte, at lokalplanens § 5.6 ikke regulerer det konkrete forhold, da udhuset ligger mod en sti og ikke en vej. Planklagenævnet behandlede specifikt spørgsmålet om, hvorvidt forholdet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planlovens § 18, eller krævede dispensation fra lokalplanens § 5.6. Nævnet behandlede ikke de øvrige klagepunkter.

Planklagenævnet ophævede Hvidovre Kommunes afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen.

Planklagenævnets vurdering af vejbegrebet

Planklagenævnet vurderede, at lokalplanens § 5.6 fastsætter en byggelinje på 5 m fra skel mod vej. Kommunen havde anført, at det grønne område, der grænser op til ejendommens nordlige skel, hvor udhuset er placeret, skulle betragtes som vejareal, da det ikke var nedlagt som vejmatrikel.

Nævnet bemærkede, at lokalplanens § 5.6 ikke specificerer, hvilke veje der henvises til, og heller ikke henviser til et kortbilag med angivelse af de omfattede ejendomme. Det fremgik af kortbilag 2 til lokalplanen, at arealet ud for den del af ejendommen, hvor skuret er placeret, er markeret som grønt areal. Arealet ligger for enden af [A5] og benyttes som stiforbindelse mellem [A5] og [A1], og er således ikke anlagt som vej.

Konklusion om dispensation

Planklagenævnet fandt på denne baggrund, at arealet ud for udhusets placering ikke kan karakteriseres som vej i relation til lokalplanens § 5.6, uanset arealets registrering som vejmatrikel. Skuret ligger dermed ikke inden for vejbyggelinjen, jf. lokalplanens § 5.6.