Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om etagebyggeri i Vanløse: Ophævelse og hjemvisning på grund af manglende miljøvurdering

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over København Kommunes indirekte afgørelse af 13. juli 2023, som fastslog, at opførelsen af et etagebyggeri på [Adresse1], Vanløse Bymidte, ikke var omfattet af miljøvurderingsloven. Klagen blev indgivet af en gruppe omboende den 16. december 2023, med supplerende bemærkninger i december 2023 og april 2024. Klagerne anførte, at projektet burde have været screenet i henhold til miljøvurderingsloven, og at kommunens vurdering var utilstrækkelig. Derudover var der klaget til Planklagenævnet over lokalplanen og til Byggeklageenheden over byggetilladelsen.

Projektets baggrund og omfang

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 465 fra 2012, som oprindeligt var baseret på et forslag om kombineret kontor-, service- og butikserhverv. Projektområdet ligger i byzone og består af en eksisterende bygning samt ubebygget grund. Nærområdet er tæt bebygget med en blanding af boliger og serviceerhverv samt en togstation.

København Kommune modtog den 24. januar 2018 en ansøgning om byggetilladelse til opførelse af kombineret butiks- og kontorbebyggelse med to tårne på henholdsvis 30 m (8 etager) og 40 m (11 etager). Projektet omfatter etablering af 205 parkeringspladser og 340 cykelparkeringspladser på et grundareal på 8.694 m², med i alt 15.445 m² ny bebyggelse. Byggetilladelsen blev meddelt den 13. juli 2023.

Klagerens anbringender

Klagerne gjorde gældende, at projektet er omfattet af Miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 10, litra b, og at kommunen derfor burde have foretaget en screening. De argumenterede for, at den tidligere screening af lokalplanen fra 2012 var forældet og ikke kunne anvendes som grundlag for projektet.

Klagerne fremhævede flere potentielle negative påvirkninger, som de mente ikke var tilstrækkeligt vurderet:

• Negativ påvirkning af Vanløse Bymidte og svækkelse af bymidten.
• Manglende undersøgelse af projektets påvirkninger i forbindelse med konkretisering, dispensationer fra lokalplanen og byggesagsbehandling.
• De to tårnes højde, som overstiger kommuneplanens retningslinjer og ikke er tilpasset områdets karakter.
• Trafikstøj, der allerede oversteg vejledende grænseværdier, og behov for opdaterede støjberegninger.
• Turbulens på udendørs opholdsarealer grundet de høje tårne, samt manglende belysning af vind- og turbulenspåvirkninger.
• Uvurderede indsigtsgener og undervurderede skyggevirkninger.
• Manglende vurdering af påvirkning af bilag IV-arter, herunder flagermus.

København Kommunes bemærkninger

København Kommune fastholdt, at projektet ikke var omfattet af miljøvurderingsloven og derfor ikke krævede screening. Kommunen anførte, at projektets omfang og anvendelse var tilpasset den tætte by, og at serviceerhverv og hotel i denne skala ikke som udgangspunkt er omfattet af lovens anvendelsesområde. De bemærkede, at der ikke etableres nye veje eller kloaksystemer, og at der ikke er tale om etablering af et nyt samlet byområde.

Vedrørende klagepunkterne oplyste kommunen:

• Bygherre var orienteret om kommunens forskrift for midlertidige bygge- og anlægsarbejder.
• Kommunen havde ikke mulighed for at stille krav vedrørende trafikstøj på udendørs opholdsarealer efter byggelovgivningen.
• Bebyggelsen var fastlagt i lokalplanen, og screeningen af lokalplanen havde ikke vurderet væsentlig påvirkning fra turbulens, skygge- og indsigtsgener.
• Vindstudier var foretaget, og bebyggelsen var udformet under hensyntagen hertil.
• Skyggediagrammer viste, at bebyggelsen ikke medførte væsentligt forøgede skyggegener.
• Indbliksgener blev vurderet mindre end den bebyggelse, lokalplanen muliggjorde, da basen opføres med mindst 2,5 m til naboejendommen.
• En rådgiver havde undersøgt et træ for flagermus, og konkluderede, at det ikke rummede hulheder, der kunne benyttes som yngle- eller overvintringssteder.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede sagen med fokus på, hvorvidt projektet for opførelse af et etagebyggeri var omfattet af miljøvurderingslovens anvendelsesområde. Nævnet bemærkede, at afgørelser om, at et projekt ikke er omfattet af miljøvurderingsloven, kan påklages. Nævnets prøvelse er begrænset til retlige spørgsmål, herunder lovlighed og gyldighed af afgørelser, fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige grundsætninger.

Miljøvurderingslovens anvendelse

Nævnet henviste til Miljøvurderingslovens § 2, stk. 1, nr. 2, som fastslår, at loven finder anvendelse på projekter omfattet af bilag 1 og 2. Projekter i bilag 1 kræver altid miljøvurdering, mens projekter i bilag 2 kræver det, når en screening afgør, at de kan have væsentlig indvirkning på miljøet, jf. Miljøvurderingslovens § 15, stk. 1, nr. 2 og Miljøvurderingslovens § 21.

Nævnet fandt, at det konkrete projekt var omfattet af Miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 10, litra b, som omhandler anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af butikscentre og parkeringsanlæg.

Nævnets vurdering og begrundelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet lagde vægt på følgende forhold i sin vurdering:

• Ændret arealanvendelse: Området fremstod ubebygget og ubrugt før projektet, hvilket medfører en markant ændring i arealanvendelsen.
• Ændret visuelt udtryk: De to høje tårne skiller sig ud fra den eksisterende bebyggelse og vil ændre områdets visuelle udtryk.
• Øget trafikmængde: Projektet inkluderer etablering af 205 parkeringspladser samt serviceerhverv og hotel, hvilket vil medføre en øget trafikmængde i området.

Nævnet bemærkede desuden, at det er projektets listning på lovens bilag 1 eller 2, der er afgørende for, om det er omfattet af miljøvurderingsloven, og at en tidligere screening af en lokalplan for området ikke er afgørende for vurderingen af det konkrete projekt.

Afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede København Kommunes indirekte afgørelse af 13. juli 2023 om, at opførelse af etagebyggeriet ikke var omfattet af miljøvurderingsloven. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling i førsteinstansen. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6.