Landsskatteretten stadfæster fuld registreringsafgift for leasingkøretøj grundet manglende skriftlig aftale ved registreringstidspunktet

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om selskabet opfyldte betingelserne for at indregistrere køretøjet på forholdsmæssig registreringsafgift.

Retsgrundlag

Landsskatteretten henviste til følgende bestemmelser:

• Lov om registrering af køretøjer § 2, stk. 1, nr. 1, som fastslår, at motorkøretøjer skal registreres i Køretøjsregisteret og forsynes med nummerplader, inden de tages i brug på færdselslovens område.
• Registreringsafgiftsloven § 1, stk. 1, som angiver, at der svares afgift til statskassen af motorkøretøjer, der skal registreres, og at afgiften svares ved første registrering, medmindre andet følger af loven.
• Registreringsafgiftsloven § 3 b, stk. 1, som betinger betaling af forholdsmæssig afgift af, at køretøjet leases i henhold til en skriftlig aftale.
• Registreringsafgiftsloven § 3 b, stk. 14, som omhandler tilladelse til angivelse af afgift for virksomheder med godkendt standardleasingaftale.
• Registreringsafgiftsloven § 14, stk. 1, som beskriver en registreret virksomheds mulighed for at angive og periodevis betale afgift.
• Registreringsafgiftsloven § 16, stk. 1, som pålægger en registreret virksomhed at angive afgiften af køretøjer, der anmeldes til registrering.
• Registreringsafgiftsloven § 17, stk. 1, som fastslår, at en registreret virksomhed hæfter for afgiften af de køretøjer, virksomheden angiver afgiften af.

Begrundelse og Resultat

Landsskatteretten konstaterede, at det er en betingelse for at kunne angive forholdsmæssig registreringsafgift af et køretøj, at køretøjet leases ud i henhold til en skriftlig aftale, jf. Registreringsafgiftsloven § 3 b, stk. 1.

Køretøjet blev registreret i Køretøjsregisteret den 4. marts 2022, og leasingperioden var angivet med start samme dag. Den skriftlige leasingaftale mellem selskabet og leasingtager blev imidlertid først indgået den 3. april 2022.

Landsskatteretten fandt derfor, at der på tidspunktet for angivelse af forholdsmæssig registreringsafgift ikke forelå en skriftlig aftale om leasing af køretøjet. Betingelserne for angivelse af forholdsmæssig registreringsafgift var således ikke opfyldt. Dette medførte, at udgangspunktet i Registreringsafgiftsloven § 1, stk. 1 fandt anvendelse, hvorefter fuld registreringsafgift skal betales i forbindelse med registreringen af køretøjet. Selskabet hæftede for registreringsafgiften i henhold til Registreringsafgiftsloven § 17, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæstede Motorstyrelsens afgørelse om opkrævning af fuld registreringsafgift, men med en anden begrundelse end den af Motorstyrelsen oprindeligt anførte.

Klagerens argumentation

Selskabets repræsentant påstod nedsættelse af kravet til 0 kr. og anførte, at kravet om fuld afgift var uhjemlet og pønalt, og at små fristoverskridelser ikke burde medføre fuld afgift. Det blev bestridt, at aftalen ikke var forretningsmæssigt begrundet, idet beregning af afgift og ydelser var sket i overensstemmelse med retningslinjer, og der var sikret en forrentning af investeret kapital. Manglende rettidig betaling havde ikke medført gevinst for leasingtager eller tab for leasinggiver, da perioden havde lav/negativ rente. Alle ydelser var betalt ved modregning i selskabets refusion af registreringsafgift ved afslutningen af leasingforholdet, og betaling var sket inden kontrol. Manglende rykkere skyldtes, at leasingtager var direktør. Der blev henvist til SKM2025.51.BR og SKM2024.647.BR til støtte for anbringenderne.

Landsskatterettens begrundelse

Landsskatteretten skulle vurdere, om selskabet opfyldte betingelserne for forholdsmæssig registreringsafgift, herunder om leasingaftalen var reel. Retten henviste til Registreringsafgiftsloven § 3 b, stk. 12 om krav til leasingaftaler og lovforarbejderne, der understreger, at oplysningskravene ikke er udtømmende, og at myndighederne kan anmode om supplerende oplysninger. Vurderingen af realitet skal ske på baggrund af en samlet vurdering af sagens oplysninger, jf. U.2020.78. Retten fandt, at det ikke er tilstrækkeligt, at en leasingaftale formelt opfylder betingelserne; aftalens indhold skal faktisk tilstræbes opfyldt. Selvom aftalen formelt opfyldte betingelserne, fandt Landsskatteretten, at den ikke var tilstræbt opfyldt, da selskabet ikke havde dokumenteret, at de aftalte beløb var betalt, og der ikke forelå undskyldende omstændigheder. På denne baggrund blev det konkluderet, at der ikke var tale om et reelt leasingforhold, og Motorstyrelsens opkrævning af fuld registreringsafgift var berettiget. Selskabet hæftede for afgiften i henhold til Registreringsafgiftsloven § 17, stk. 1.