Landsskatteretten nedsætter forhøjelse af aktieindkomst grundet overskredet varslingsfrist

Sagen omhandler Landsskatterettens vurdering af, hvorvidt Skattestyrelsen var berettiget til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2017 og 2018. Klageren fraflyttede Danmark i 2015 og tilflyttede igen i 2016, hvilket medførte fastsættelse af nye indgangsværdier for klagerens aktiebeholdning. Skattestyrelsens værdipapirsystem (VPS) havde dog tekniske begrænsninger og beregnede ikke korrekt avance for visse aktier, især efter en selskabshændelse vedrørende [virksomhed1] aktier i 2016, hvor amerikanske aktier blev vekslet til tyske.

Skattestyrelsen forhøjede klagerens aktieindkomst med 415.913 kr. for 2017 og 143.810 kr. for 2018. Begrundelsen var, at klageren havde handlet groft uagtsomt ved ikke at oplyse den samlede gevinst ved salg af aktier. Skattestyrelsen henviste til, at klageren var bekendt med aktiebeskatning fra tidligere sager og var blevet advaret i servicebreve for 2017 og 2018 om, at systemet manglede oplysninger, og at klageren havde pligt til at rette beløbene. Skattestyrelsen mente, at beløbenes størrelse burde have fået klageren til at opdage fejlen. Skattestyrelsen henviste til praksis, herunder SKM2018.448.LSR og SKM2022.491.BR, der understøtter, at manglende oplysning om aktiegevinster kan anses for groft uagtsomt og dermed berettige ekstraordinær genoptagelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.

Skattestyrelsens forhøjelser var som følger:

Klagerens repræsentant påstod, at der ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse, da klageren hverken forsætligt eller groft uagtsomt havde bevirket, at skattemyndighederne havde foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Repræsentanten argumenterede for, at Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 skal fortolkes indskrænkende og forudsætter et realiseret strafbart forhold efter Skattekontrollovens § 13 eller Skattekontrollovens § 16. Det blev fremhævet, at klageren havde samarbejdet med Skattestyrelsen i tidligere kontroller og havde en begrundet forventning om, at oplysningerne var korrekte. Fejlen blev beskrevet som en ren teknisk aktiehændelse, som klageren ikke kunne forventes at kende til. Repræsentanten henviste til praksis, der lægger vægt på skatteyderens egne forudsætninger og tilbageholdenhed med at statuere grov uagtsomhed ved aktiebeholdninger, hvor der er forsøgt selvangivet efter bedste evne.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at klageren havde handlet groft uagtsomt ved at undlade at reagere på de forkerte skatteansættelser for indkomstårene 2017 og 2018. Dette skyldtes, at klagerens servicebreve tydeligt angav, at Skattestyrelsen manglede oplysninger for at kunne beregne gevinster/tab på alle værdipapirer, og at klageren havde pligt til at rette beløbet, hvis det ikke var korrekt. Betingelserne for ekstraordinær ansættelse af indkomsten efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 blev derfor anset for opfyldt.

Dog fastslog Landsskatteretten, at varslingsfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, 1. pkt. ikke var overholdt. Skattestyrelsen var i besiddelse af de nødvendige oplysninger, der dannede grundlag for varslingen om ekstraordinær forhøjelse, mere end 6 måneder før varslingen den 11. september 2023. Det fremgik af værdipapirsystemet, at Skattestyrelsen allerede i 2016 var bekendt med en selskabshændelse for [virksomhed1]-aktien, som havde betydning for avanceberegningen. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at Skattestyrelsen først blev opmærksom herpå i september 2023.

Landsskatteretten ændrede derfor Skattestyrelsens afgørelse og nedsatte forhøjelsen af klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2017 og 2018 til 0 kr.