Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Planklagenævnet har truffet afgørelse i en sag om udstykning og opførelse af en ny bolig på en ejendom i landzone i Køge Kommune. Ejeren af ejendommen ønskede at udstykke en parcel til opførelse af en aftægtsbolig, så den eksisterende bolig kunne overtages af datteren og hendes ægtefælle. Ejendommen er på 8.560 m2 og er beliggende i et område udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde og økologisk forbindelse i kommuneplanen.
Nævnet vurderede indledningsvis, om projektet var undtaget fra kravet om landzonetilladelse. Efter Planloven § 36, stk. 1, nr. 14 kræves der ikke tilladelse til en ny bolig i forbindelse med generationsskifte på en landbrugsejendom, hvis arealet overstiger 30 ha. Nævnet konstaterede dog, at ejendommen i denne sag hverken var en landbrugsejendom eller over 30 ha, hvorfor undtagelsen ikke fandt anvendelse, og forholdet krævede derfor tilladelse efter Planloven § 35, stk. 1.
Køge Kommune gav afslag med henvisning til, at projektet ville påvirke landskabet negativt og stride mod planlægningen for det åbne land samt ejendommens placering inden for skovbyggelinjen. Klageren argumenterede for, at der var tale om "huludfyldning" mellem eksisterende huse, og at det derfor ikke var spredt og uplanlagt bebyggelse. Desuden henviste klageren til en lignende sag i nærområdet, hvor der var givet tilladelse.
Nævnet understregede, at landzonereglerne skal forhindre byspredning og friholde det åbne land for uplanlagt bebyggelse. Vedrørende muligheden for huludfyldning udtalte nævnet:
"Nævnet lægger også vægt på, at den berørte ejendom ikke er omkranset af eksisterende bebyggelse i kort afstand, da der øst for ejendommen er en åben mark og vest for ejendommen er et åbent område og skov. Nævnet finder derfor, at der ikke kan være tale om huludfyldning."
Nævnet fandt desuden, at udstykningen ville skabe en ny, frit omsættelig ejendom i det åbne land, hvilket strider mod den restriktive praksis på området.
Planklagenævnet har stadfæstet Køge Kommunes afgørelse om afslag på landzonetilladelse. Nævnet fandt, at projektet hverken var undtaget fra tilladelseskravet eller opfyldte kriterierne for en landzonetilladelse. Nævnet afviste klagerens henvisning til en lignende sag med henvisning til, at nævnet foretager en fuld prøvelse af det kommunale skøn, og at en eventuel tidligere, ikke-påklaget afgørelse fra kommunen ikke binder nævnet i dets vurdering af den aktuelle sag. Afgørelsen betyder, at udstykningen og boligbyggeriet ikke må gennemføres.

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.



Sagen omhandler Hillerød Kommunes afslag på en landzonetilladelse til opførelse af en helårsbolig på en ubebygget ejendom i Ølsted. Ejendommen, der er på 862 m², ligger i landzone, inden for skovbyggelinjen og kystnærhedszonen, samt i et område udpeget som særligt bevaringsværdigt landskab og økologiske forbindelser i kommuneplan 2017. En åbeskyttelseslinje dækker størstedelen af ejendommen, da et åløb ligger ca. 135 m derfra. Området er karakteriseret ved spredt bebyggelse, ca. 700 m øst for byzonebyen Ølsted.
I 1973 meddelte Skævinge Kommune en principiel tilladelse til opførelse af et helårshus på ejendommen, men denne tilladelse blev aldrig udnyttet. I 2003 gav Skævinge Kommune afslag på en landzonetilladelse til opførelse af et hus, en afgørelse der blev stadfæstet af Naturklagenævnet i 2004.
Ny rapport afsøger mulige nye regler i planloven om boliger i det åbne land.
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Ejendommens ejere ansøgte den 6. juni 2019 om opførelse af en bolig. Der blev ikke indsendt konkrete tegninger for byggeprojektet. Hillerød Kommune gav den 12. juni 2019 afslag på ansøgningen. Kommunen henviste til landzonevejledningen og praksis om, at landzonetilladelser til boliger som udgangspunkt kun gives, hvis det ansøgte ikke med rimelighed kan henvises til et område planlagt hertil i byzonen. Kommunen fremhævede, at der siden by- og landzonelovens vedtagelse i 1970 ikke har været praksis for at udstykke fritliggende grunde til beboelse i landzone uden forudgående planlægning. Selvom planlovens bestemmelser blev lempet i 2017 for at tillade huludfyldning i landsbyer, bemærkede kommunen, at ejendommen ikke ligger inden for en landsbyafgrænsning. Kommunen afviste desuden, at der var en byggeret på ejendommen, selvom den var udmatrikuleret.
Klageren påklagede afgørelsen til Planklagenævnet den 9. juli 2019. Klageren anførte, at der var dokumentation for, at grunden var udstykket som byggegrund med en byggeret, og vedlagde et måleblad fra 1949 samt et dokument fra samme år, der bekræftede salg som byggegrund. Klageren gjorde desuden ligebehandlingsprincippet gældende og anførte, at samtlige andre matrikler på vejen er bebygget.
Planklagenævnet er kompetent til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1. Nævnet vurderede, at kommunen kunne træffe en ny afgørelse i sagen, da der var gået ca. 15 år siden Naturklagenævnets tidligere afgørelse, og der var sket ændringer i planloven i 2017. Dette betød, at de landskabelige og planlægningsmæssige forhold kunne have ændret sig, og ansøgningen kunne betragtes som en ny sag.
Planklagenævnet fremhævede, at hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og sikre, at bymæssig udvikling sker gennem planlægning. Landzoneområder skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Nævnet lægger stor vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning af afgørelser.
Ejendommen ligger inden for skovbyggelinjen, som forbyder bebyggelse inden for 300 m fra skove, jf. Naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 1. Selvom landzonetilladelser kan undtage fra dette forbud, jf. Naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 2, nr. 5, skal hensynet til skoven som landskabselement og levested for planter og dyr varetages ved administrationen af landzonereglerne.
Ejendommen ligger også i kystnærhedszonen, som skal søges friholdt for bebyggelse, der ikke er afhængig af kystnærhed, jf. Planlovens § 5 a, stk. 1 og Planlovens § 35, stk. 3. Dette indebærer, at landskabelige, naturmæssige og rekreative interesser i kystområderne skal tillægges særlig betydning ved landzonetilladelser.

Sagen omhandler Halsnæs Kommunes landzonetilladelse af 24. januar 2019 til opførelse af et enfamiliehus på en landbrugse...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Odder Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til opførelse af en h...
Læs mere