Stadfæstelse af afslag på lovliggørende dispensation til udhus i Halsnæs Kommune

Halsnæs Kommune meddelte den 14. november 2023 afslag på en lovliggørende dispensation til et udhus på ca. 15 m² på ejendommen [A1] i Frederiksværk. Udhuset er placeret direkte i vejskel, hvilket er i strid med lokalplan nr. 02.13, et parcelhusområde Arresøparken nordvest. Lokalplanens § 7.1 fastsætter, at bebyggelse skal placeres mindst 5 meter fra vejskel. En af ejendommens ejere har klaget over kommunens afgørelse.

Lokalplanens Bestemmelser

Lokalplan nr. 02.13 indeholder specifikke bestemmelser for bebyggelsens placering:

• § 7.1: Bebyggelse skal placeres minimum 5 meter fra vejskel.
• § 7.3: Garager, udhuse og lignende skal placeres mindst 1,5 meter fra skel, hvor der er markeret bøgehække på kortbilag 2.
• § 7.4: Garager, carporte og udhuse med sadeltag og inden for 2,5 meter fra skel kan opføres med en maksimal bygningshøjde på 3,4 meter, og facadehøjden må ikke overstige 2,5 meter.

På klagerens ejendom er der ikke indtegnet en stiplet linje (bøgehæk) langs skel mod vej på kortbilag 2.

Kommunens Begrundelse for Afslag

Kommunen begrundede afslaget med et ønske om at fastholde en specifik struktur, herunder fordelingen mellem friarealer og bebyggede arealer, for at sikre åbne grønne områder med levende beplantning langs vejene i lokalplanområdet.

Planklagenævnets Behandling

Planklagenævnet har i sagen behandlet fire hovedspørgsmål:

• Om forholdet er umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planloven § 18, eller kræver dispensation fra lokalplanens § 7.1.
• Om klageren havde berettigede forventninger som følge af indrettelseshensyn.
• Om kommunens skønsmæssige vurdering er baseret på planlægningsmæssigt relevante hensyn.
• Om kommunen har overholdt det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Halsnæs Kommunes afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation fastholdes.

Vurdering af Dispensation og Lokalplanfortolkning

Planklagenævnet vurderede, at udhuset, som er placeret i vejskel, er i strid med lokalplanens § 7.1, der kræver en minimumsafstand på 5 meter fra vejskel. Nævnet afviste klagerens argument om, at lokalplanens § 7.3 skulle fungere som en undtagelse for vejskel, da denne bestemmelse specifikt henviser til skel med markerede bøgehække på kortbilag 2, hvilket ikke er tilfældet for vejskellet på den pågældende ejendom. Udhuset kræver derfor dispensation, jf. Planloven § 19.

Fortabelse af Retten til at Kræve Lovliggørelse (Indrettelseshensyn)

Klageren gjorde gældende, at udhuset har ligget upåtalt på grunden i ca. 15-16 år (opført mellem 2007-2008), hvilket burde medføre, at kommunen har fortabt retten til at kræve fysisk lovliggørelse. Planklagenævnet fandt dog ikke, at der forelå indrettelseshensyn, der begrænser kommunens mulighed for at håndhæve lokalplanen. Nævnet lagde vægt på kommunens planlægningsmæssige interesse i at fastholde byggelinjer for at sikre åbne grønne områder langs vejene, samt at udhuset er placeret mindre end 1 meter fra vejskel. Den lange tidsperiode alene var ikke tilstrækkelig til at tilsidesætte håndhævelseshensynet.

Planlægningsmæssigt Relevante Hensyn

Kommunens afslag var begrundet i et ønske om at fastholde en struktur og fordeling mellem friarealer og bebyggede arealer for at sikre åbne grønne områder med levende beplantning langs vejene. Planklagenævnet fandt, at dette er et sagligt og planlægningsmæssigt relevant hensyn, og nævnet havde ikke grund til at antage, at kommunen havde lagt vægt på usaglige hensyn.

Lighedsgrundsætningen

Klageren anførte, at kommunen havde handlet i strid med lighedsgrundsætningen ved at give tilladelser til lignende forhold på andre ejendomme ([A2] og [A3]) og ved ikke at håndhæve en tinglyst byggepligt.

• Ejendommen [A2]: Kommunen oplyste, at tilladelsen til en carport 1 meter fra vejskel på denne ejendom skyldtes en fejl. Planklagenævnet fastslog, at en fejl ikke afskærer kommunen fra fremadrettet at administrere i overensstemmelse med sin praksis.
• Ejendommen [A3]: Klageren henviste til en dispensation til en carport 4 meter fra vejskel på en ejendom i et andet lokalplanområde. Nævnet fandt, at denne sag ikke var sammenlignelig, da grunden på [A3] havde et begrænset byggefelt som følge af byggelinjer langs tre sider, hvilket ikke var tilfældet for klagerens ejendom.
• Kommunens generelle praksis: Nævnet bemærkede, at lighedsgrundsætningen kun indebærer, at sager om forhold, der i det væsentlige er ens, skal have samme resultat. Kommunen er ikke forpligtet til at dispensere til klagerens forhold, blot fordi den har en bredere dispensationspraksis generelt eller for tinglyste servitutter.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4.