Ophævelse af fælles forældremyndighed grundet uenighed om vaccination og sundhed

Denne sag omhandler forældremyndighed og samvær for et barn, født i 2015, mellem forældre, der tidligere har haft fælles forældremyndighed. Sagen blev indbragt for retten af Familieretshuset den 24. marts 2021.

Faders Påstande

Faderen påstod, at den fælles forældremyndighed skulle ophæves, og at han alene skulle have forældremyndigheden. Han nedlagde desuden påstand om et specifikt samvær for barnet med moderen, omfattende:

• Ordinært samvær: Fra fredag i ulige uger til mandag i lige uger med afhentning/levering i skole eller institution.
• Feriesamvær:
  • Efterårsferie: Lige år i skoleferien.
  • Jul: Ulige halvdelen af skoleferien.
  • Nytår: Lige år halvdelen af skoleferien.
  • Vinterferie: Lige år i skoleferien.
  • Påskeferie: Ulige år i skoleferien.
  • Sommerferie: 2 uger fra fredag kl. 10.00 til fredag kl. 10.00 plus en uge fra fredag kl. 10.00 til fredag kl. 10.00.

Faderen fremsatte også detaljerede påstande om bortfald af samvær og erstatningssamvær.

Moders Påstande

Moderen påstod frifindelse. Subsidiært påstod hun, at hun skulle tillægges forældremyndigheden over barnet, hvis den fælles forældremyndighed blev ophævet. Hun nedlagde også påstand om frifindelse i relation til samværspåstandene.

Oplysninger i Sagen

Parterne har haft fælles forældremyndighed efter aftale. En udtalelse fra barnets daginstitution (dateret 15. marts 2021) beskrev barnet som en glad, rolig og velfungerende dreng med gode sociale relationer. Udtalelsen bemærkede, at forældrene ikke havde et godt samarbejde, men at det ikke syntes at påvirke barnet.

En samtale med barnet den 17. august 2021, afholdt af en psykolog og dommer, måtte afsluttes, da barnet var meget tilbageholdende og ikke opnåede øjenkontakt. En journalnotat fra barnets læge (30. juni 2021) anførte, at barnet ikke havde responderet på indkaldelse til sin 5-års vaccine, og at det var lægeligt uansvarligt ikke at vaccinere.

Forældrenes Forklaringer

Faderens forklaring:

Faderen, 39 år, bor alene med barnet. Han forklarede, at han tog sig af barnet i den første tid efter fødslen på grund af moderens diagnose. Han beskrev en historik med forskellige samværsordninger, der endte med en 7/7-ordning, som moderen modsatte sig. Han fremhævede flere konflikter med moderen:

• Tandpleje: Moderen brugte tandpasta uden fluor, hvilket resulterede i, at barnet havde mange huller og skulle have trukket tænder ud. Faderen fulgte tandlægens anbefalinger om fluorholdig tandpasta.
• Vaccinationer: Moderen nægtede at lade barnet følge det almindelige børnevaccinationsprogram, hvilket faderen mente skyldtes konspirationsteorier.
• COVID-19 test: Moderen nægtede samtykke til, at barnet blev testet for COVID-19 i skolen, og faderen opfattede hende som utilregnelig.
• Samarbejde: Faderen beskrev samarbejdet som ikke-eksisterende, begrænset til "overleveringsmails", og at moderen havde afbrudt familieterapi. Han mente, at barnet var påvirket af det dårlige samarbejde.

Moderens forklaring:

Moderen forklarede, at barnets tandproblemer primært skyldtes kosten, og at hun brugte en blanding af tandpastaer med fluor. Hun fastholdt, at barnet ikke skulle følge børnevaccinationsprogrammet på grund af risiko for vaccineskader. Hun benægtede at have truet faderen eller hans kæreste og forklarede, at hendes "diagnose" var relateret til fødselskomplikationer og stress, men at hun nu var over det. Hun henviste til en tidligere børnesagkyndig observationsrapport, der konkluderede, at begge forældre var lige egnede. Hun tilbød konfliktmægling, som faderen afviste. Hun foretrak skriftlig kommunikation med faderen.

Rettens Begrundelse og Resultat

Retten lagde til grund, at der siden parternes samlivsophævelse har været vedvarende uoverensstemmelser om væsentlige sundhedsmæssige forhold vedrørende barnet. Tidligere sager og forlig har ikke løst konflikterne, og det seneste indenretlige forlig fra 29. juni 2021 har heller ikke bidraget til en løsning.

På baggrund af parternes forklaringer og de forgæves forsøg på mægling og samarbejdskurser fandt retten, at det ikke er realistisk, at parterne fremadrettet kan samarbejde om barnet. Parternes uoverensstemmelser har blandt andet medført, at barnets deltagelse i det danske børnevaccinationsprogram er blevet afbrudt, og at barnet direkte og indirekte er blevet inddraget i forældrenes konflikter.

Retten fandt, at der var konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ikke vil kunne samarbejde om barnets forhold til barnets bedste. Det blev derfor vurderet bedst for barnet, at den fælles forældremyndighed ophæves, jf. Forældreansvarsloven § 11, 2. pkt. og Forældreansvarsloven § 4.

Efter en samlet vurdering fandt retten, at forældremyndigheden over barnet skulle tillægges faderen alene. Retten lagde navnlig vægt på, at det efter en udtalelse fra lægen blev vurderet lægeligt uansvarligt ikke at lade barnet følge det almindelige børnevaccinationsprogram, og at afbrydelsen af vaccinationsprogrammet skyldtes moderens forhold.

Retten lagde til grund, at barnet, bortset fra tandproblemer, trives godt. Retten kunne ikke lægge til grund, at moderen ikke er i stand til at varetage den almindelige daglige omsorg for barnet. Da parterne siden samlivsophævelsen i 2018 har praktiseret en lige deleordning vedrørende barnet, fandt retten, at det ikke ville være til barnets bedste at ændre den bestående samværsordning. Moderens frifindelsespåstand i relation til samvær blev derfor taget til følge.

Afgørelse

• Den fælles forældremyndighed over barnet, født 2015, ophæves.
• Faderen skal have forældremyndigheden over barnet alene.
• Moderen frifindes for den af faderen nedlagte samværspåstand.
• Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.