Afgørelse om bopæl og samvær: Barns tarv vægtes

Sagen omhandler en tvist mellem forældre med fælles forældremyndighed om bopæl og samvær for deres fælles barn, født i 2010. Sagen blev indbragt for Familieretten den 1. juni 2021 og behandlet for lukkede døre.

Parternes Påstande

Fars Påstande

• Samvær: Barnet skal have samvær hos Mor hver fredag i lige uger med afhentning i skole til mandag morgen med aflevering i skole.
• Bopæl: Frifindelse for Mors påstand om, at bopælen over barnet skal tillægges hende. Hvis retten alligevel tildeler Mor bopælen, påstår Far, at samværet skal være fra fredag i lige uger med afhentning i skole til fredag morgen i ulige uger med aflevering i skole.

Mors Påstande

• Bopæl: Barnet skal fremover have bopæl hos hende.
• Samvær: Der fastsættes samvær mellem barnet og Far hver fredag i ulige uger med afhentning i skole til mandag morgen med aflevering i skole.
• Alternativ Samværsordning (hvis bopæl hos Far):
  • Principalt: Den oprindelige 7/7-samværsordning fastholdes (samvær fredag i ulige uger med afhentning i skole til fredag morgen i lige uger med aflevering i skole).
  • Subsidiært: Samvær fastsættes fra fredag i ulige uger med afhentning i skole til onsdag morgen i lige uger med aflevering i skole (9/5).

Feriesamvær

• Efterårs-, vinter- og påskeferie: Følger deleordningen.
• Sommerferie: 3 sammenhængende uger i skolernes sommerferie. Hvis parterne ikke kan enes om placering, bestemmer Mor placeringen først i ulige år, og Far i lige år. Den, der vælger først, skal give skriftlig besked senest 1. marts. Hvis fristen ikke overholdes, må den anden forælder vælge først og give skriftlig besked senest 1. april. Den, der vælger sidst, skal give skriftlig besked senest 1. maj.
• Jul og nytår: I lige år fra afslutning af sidste skoledag før juleferien til 27/12 kl. 10.00. I ulige år fra 27/12 kl. 10.00 til første skoledag i det nye år med aflevering i skolen.

Oplysninger i Sagen

Familieretten indhentede udtalelser fra barnets skole og kommunen. En børnesagkyndig og dommeren afholdt en samtale med barnet. Barnet fremstod usikker, skrøbelig og lavmælt under samtalen og gav indtryk af ikke at trives. Det blev anbefalet at genoverveje en psykologisk vurdering af barnet.

Barnets Udsagn

• Barnet er stille og har svært ved at udtrykke sig.
• Barnet benytter et tilbud i skolen kaldet "Space" for at trække sig tilbage, når det bliver svært i klassen. Her kan barnet lave sine ting i ro og spille fodbold i pauserne.
• Barnet trives med kammeraterne og spiller fodbold.
• Hos Mor: Barnet føler sig bedre tilpas, har færre pligter (kun opvaskemaskine, selvvalgt) og leger mere med sine mindre søskende og mors partner.
• Hos Far: Barnet oplever flere pligter (f.eks. tøj sammenlægning), som han finder irriterende. Han har opgivet at spørge Far om legeaftaler, da Far ofte glemmer det. Han synes, det er for tidligt at skulle i seng kl. 19-20.
• Barnet har konflikter med lærere og går fra timerne.
• Barnet udtrykte, at han havde udtalt sig, som han gjorde, fordi Mor havde lovet ham et nyt computerspil, hvis han sagde det, hun ønskede.

Forældrenes Forklaringer

• Far: Forklarede, at den hidtidige 7/7-ordning ikke længere fungerede på grund af forskellige regler i de to hjem, hvilket påvirkede barnet negativt. Han mente, at barnet reagerede med ked af det, surhed og grov tale. Far mente, at barnet brugte "Space" som en undskyldning for at slippe for pligter. Han ønskede samværet begrænset, så barnet kunne passe skole og lektier. Far kommunikerer primært med Mor via mail og oplever vanskeligheder med at bytte weekender. Han mente, at familiebehandling kun giver mening, hvis parterne taler sammen.
• Mor: Forklarede, at 7/7-ordningen fungerede fint, indtil Far fandt en ny partner, hvilket medførte en omstilling af familielivet og en mere autoritær børneopdragelse. Mor mente, at barnet havde svært ved at rumme den autoritære opdragelse. Hun oplevede, at "Space" gav barnet et frirum og reducerede konflikter. Mor ønskede at være den bedste til at støtte barnet og anså sig selv som barnets trygge base. Hun mente, at Far brugte bopælen som et magtmiddel, og at barnet havde været bange for Far. Mor deltog gerne i familiebehandling og var ked af, at Far havde afvist det.

Rettens Begrundelse og Resultat

Retten traf afgørelse om barnets bopæl og samvær baseret på princippet om, hvad der er bedst for barnet, jf. Forældreansvarsloven § 4, stk. 1. Denne vurdering inddrager barnets tilknytning til forældrene samt forældrenes personlige egenskaber.

Bopæl

Begge forældre blev anset for egnede til at varetage rollen som bopælsforælder. Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, herunder barnets alder, udsagn under børnesamtalen, parternes forklaringer og rettens indtryk, fandt retten, at det ville være bedst for barnet at have bopæl hos Mor.

Samvær

Det blev lagt til grund, at barnets forbindelse til begge forældre skal bevares, jf. Forældreansvarsloven § 19, stk. 1. Afgørelsen om samvær skulle ligeledes træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, jf. Forældreansvarsloven § 4, stk. 1.

Retten vurderede, at barnet ikke trivedes i den hidtidige samværsordning. Med henvisning til barnets udsagn under børnesamtalen og rettens indtryk af parterne, fandt retten det bedst for barnet, at samværet med Far blev fastsat i overensstemmelse med Mors påstand.

Afgørelse

• Barn, Født 2010, skal have bopæl hos Mor.
• Barn, Født 2010, skal have samvær med Far hver fredag i ulige uger med afhentning i institution/skole til mandag morgen med aflevering i institution/skole.
• Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.