Bopæl og samvær - barnets ønske tillagt vægt

Denne sag omhandler en tvist mellem en far og en mor vedrørende bopæl og samvær for deres fælles barn, født i 2009. Sagen blev behandlet for lukkede døre.

Sagens Baggrund

Forældrene, der har fælles forældremyndighed, gik fra hinanden i 2013, da barnet var fire år gammelt. Siden da har barnet haft bopæl hos sin mor. Fra 2016 praktiserede forældrene en 7/7-samværsordning. Denne ordning fortsatte indtil den 14. februar 2021, hvor barnet efter en vinterferie hos faren nægtede at vende hjem til sin mor.

Familierettens Indledende Behandling

Efter barnets nægtelse indgav moren en anmodning til Familieretten om udlevering af barnet til hende som bopælsforælder. Familieretten anmodede en børnesagkyndig om at observere samspillet mellem barnet og forældrene samt afholde en børnesamtale med barnet. Den 30. juni 2021 afsagde Familieretten kendelse om ikke at udlevere barnet til moren, men henviste sagen til Familieretshuset for at vurdere, om fuldbyrdelsesgrundlaget skulle ændres eller ophæves, jf. Retsplejeloven § 456p. Familieretten underrettede desuden kommunen på grund af bekymring for barnets udvikling.

Barnets Ønsker og Kommunens Vurdering

Barnet har vedholdende, både under samtaler med den børnesagkyndige, i Familieretshuset og over for kommunen, udtrykt, at han ikke ønsker samvær eller kontakt med sin mor. Kommunen foretog en børnefaglig undersøgelse og vurderede i første omgang, at barnet var omfattet af målgruppen for særlig støtte efter Serviceloven § 52. Senere meddelte kommunen dog, at barnet ikke længere var i målgruppen, og at sagen ville blive lukket, da det høje konfliktniveau blev anset for årsagen til barnets manglende ønske om kontakt.

Forældrenes Forklaringer

Farens forklaring: Faren forklarede, at barnet trives og er glad, når han ikke forstyrres af sagen. Han mener ikke, at barnet er i en loyalitetskonflikt, og han er bange for, at barnets fortællinger om vold og indespærring hos moren er sande. Han er uenig i, at moren var barnets primære omsorgsperson, og han opfatter sig selv som barnets eneste forælder. Han har deltaget i konflikthåndteringskurser med moren, men mener ikke, det er hans opgave at motivere barnet til at se moren. Han ønsker, at barnet får fred fra sagen.

Morens forklaring: Moren forklarede, at hun er rystet over barnets beskyldninger om vold og indespærring, og hun mener, at barnet er blevet manipuleret af faren. Hun er enig i den børnesagkyndiges vurdering af farens påvirkning af barnet. Hun har forsøgt at genetablere kontakten med barnet og faren, men oplever, at faren er uvillig til at samarbejde. Hun er bekymret for barnets udvikling og frygter, at barnet ikke får lov til at udtrykke sine egne behov. Hun ønsker at deltage i konflikthåndtering og overvåget samvær for at genetablere kontakten.

Rettens Afgørelse

Retten lagde til grund, at barnet, der er 12 år, siden februar 2021 efter eget ønske har boet hos sin far og ikke har haft samvær med sin mor. På baggrund heraf fandt retten, at det var bedst for barnet, at det har bopæl hos sin far.

Retten henviste til Forældreansvarsloven § 4 og Forældreansvarsloven § 17.

Efter indholdet af de afholdte børnesamtaler lagde retten til grund, at barnet over længere tid vedholdende har givet udtryk for, at han ikke ønsker samvær eller kontakt med sin mor. Retten fandt derfor, at det på nuværende tidspunkt var bedst for barnet, at der ikke fastsættes samvær mellem ham og hans mor.

Retten henviste yderligere til Forældreansvarsloven § 19 og Forældreansvarsloven § 21.

Det forhold, at Familieretten på baggrund af de foreliggende oplysninger måtte lægge til grund, at barnets far ikke har taget initiativ til, at barnet kan få genetableret kontakten med sin mor, kunne på nuværende tidspunkt ikke føre til en anden vurdering.

Dommens Resultat

• Barnet, Født 2009, skal have bopæl hos Far.
• Far frifindes for påstanden om fastsættelse af samvær.
• Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.