Ophævelse af fælles forældremyndighed og afslag på samvær
Sagstype
Forældreansvarssag
Status
Appelleret
Dato
3. november 2021
Sted
Retten i Esbjerg
Sagsemner
Familieret og personlige forhold
Eksterne links
Læs hele sagenDokument
Parter
Partsrepræsentant: Advokat: Nicolai Kryger, Advokat: Gunnar Liberoth
Lovreferencer
Denne sag omhandler spørgsmålet om forældremyndighed og samvær over parternes fælles barn, født i 2019. Sagen blev indbragt for Retten i Esbjerg af Familieretshuset den 19. maj 2021.
Parternes påstande
Mor's påstande
- Den fælles forældremyndighed over barnet ophæves og tillægges Mor alene.
- Frifindelse, således at der for tiden ikke fastsættes samvær.
Far's påstande
- Principal påstand: Frifindelse for Mor's påstand om forældremyndighed, således at parterne fortsat har fælles forældremyndighed over barnet. Samvær fastsættes i henhold til Far's mulighed for at rejse til Danmark, herunder på helligdage, i sommerferien, på fødselsdage og ved nytår. Far ønsker specifikt at se barnet på fars dag den 5. juni, 2 uger i sommerferien omkring Far's egen fødselsdag, på barnets fødselsdag samt 1 uge omkring nytår.
- Subsidiær påstand: Såfremt den fælles forældremyndighed ophæves og tillægges Mor alene, fastsættes samvær i henhold til Far's mulighed for at rejse til Danmark, herunder på helligdage, i sommerferien, på fødselsdage og ved nytår, med samme specifikke ønsker som i den principale påstand.
Sagens baggrund
Parterne mødtes i Malaysia, hvor Mor arbejdede som vikar i det firma, Far var ansat i. De blev kærester i 2018 og gift i juli 2019. Mor flyttede tilbage til Danmark i september 2019, cirka en måned før barnets fødsel, da hun ikke så en fremtid i Malaysia for børnefamilier og ikke havde et job. Far kunne ikke rejse med grundet visumproblemer.
Efter barnets fødsel rejste Mor tilbage til Malaysia med barnet, hvor de boede i cirka fire måneder. I denne periode flyttede de ofte rundt på grund af Far's visumudfordringer. Mor forklarede, at Far var meget kontrollerende, havde uforudsigelige vredesudbrud, drak en del, og at han låste hende inde i lejligheden. Hun følte sig udsat for psykisk vold og stod alene med det praktiske ansvar for barnet. Far deltog kun i pasningen, når barnet var i godt humør, og passede hende højst en time ad gangen.
Mor rejste permanent tilbage til Danmark i marts 2020 med hjælp fra sine forældre, da Malaysia lukkede ned grundet COVID-19. Efter hjemkomsten afbrød hun kontakten med Far i juni 2020 og søgte om skilsmisse, da en ægtepagt var faldet på plads. Hun har siden modtaget hjælp fra Exitcirklen for at bearbejde oplevelserne. Mor frygter, at Far vil opsøge hende og tage barnet med.
Far forklarede, at han er 34 år gammel og arbejder i en australsk virksomhed i Kuala Lumpur, Malaysia, hvor han har opholdstilladelse. Han har en 7-årig søn i Yemen, som han har daglig kontakt med via nettet og ser 2-3 gange årligt. Far benægtede Mor's forklaringer om manglende deltagelse i pasning, kontrollerende adfærd og indespærring. Han hævdede, at han deltog dagligt i pasningen af barnet, og at der altid var en ekstra nøgle til lejligheden. Han lever et sundt liv, dyrker yoga og drikker ikke alkohol. Far mener, at Mor's tilbagevenden til Danmark var et aftalt spil for at få barnet med til Danmark. Han ønsker at reetablere kontakten til barnet og er villig til at indgå aftaler om samvær. Han har tidligere haft Facetime-samtaler med barnet. Far har ikke reageret på sagen om børnebidrag grundet en misforståelse og manglende breve fra danske myndigheder. Han er begyndt at lære dansk.
Oplysninger i sagen
Parterne har fælles forældremyndighed, og spørgsmålet om forældremyndighed og bopæl har ikke tidligere været behandlet i familieretten. Barnet har siden parternes brud haft bopæl hos Mor i Danmark, og der har ikke tidligere været samvær mellem barnet og Far. Mor har fri proces under sagen.
Retten fandt, at parternes forhold er præget af gensidige beskyldninger og mistillid, hvilket gør det umuligt for dem at samarbejde om at udøve fælles forældremyndighed. Retten vurderede, at der var konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ikke vil kunne samarbejde om barnets forhold til barnets bedste. Den fælles forældremyndighed blev derfor ophævet i henhold til Forældreansvarsloven § 11, 2. pkt., jf. Forældreansvarsloven § 4. Retten tillagde Mor forældremyndigheden alene. Dette blev begrundet med, at barnet kun har boet sammen med Far de første fire måneder af sit liv, at der ikke har været samvær mellem barnet og Far siden sommeren 2020, at Far's muligheder for at komme til Danmark er usikre på grund af visumkrav, at der er en sprogbarriere, da barnet taler dansk, og Far ikke gør, samt at der ville komme til at gå 3-4 måneder mellem hvert samvær, hvilket ikke er til barnets bedste, da barnet er så lille, og der ikke er en etableret relation. Retten fandt ikke, at det for tiden ville være til barnets bedste at fastsætte samvær. Mor blev derfor frifundet for påstanden om samvær. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen.
Lignende afgørelser