Principielle sager om overgreb, psykisk vold og samvær efter Barnets Lov

Ankestyrelsen har behandlet tre sager for at fastslå, hvad der skal forstås ved begrebet ”overgreb” i sager om samvær med anbragte børn. Sagerne omhandlede forskellige former for formodede eller erkendte overgreb fra forældre.

• Sag 1: En mor og hendes partner var under mistanke for overgreb mod moderens særbarn. Der var tale om formodet psykisk vold fra moderen i form af trusler, nedgørelse og indespærring, samt formodet fysisk vold fra partneren.

• Sag 2: En mor havde erkendt at have slået sit barn med en lussing i afmagt. Barnet var desuden traumatiseret af et opvækstmiljø præget af højt konfliktniveau mellem forældrene.

• Sag 3: En mor var under mistanke for at have krænket sit barns personlige integritet ved at tage billeder af barnet i et omklædningsrum og dele dem i en Facebook-gruppe. Barnet følte sig dybt krænket og udviste selvskadende adfærd.

Ankestyrelsen fastslår, at begrebet "overgreb" skal fortolkes bredt og ikke kun omfatter fysisk vold. Det dækker også psykisk vold og dybe krænkelser af den personlige integritet. En formodning om overgreb er tilstrækkeligt til at gribe ind, og en strafferetlig dom er ikke en forudsætning.

Principiel afklaring af overgrebsbegrebet

Ankestyrelsen præciserer, at Børne- og ungeudvalget skal gribe ind ved viden eller formodning om overgreb for at beskytte barnet. Vurderingen baseres på en samlet bedømmelse af sagens oplysninger. Følgende handlinger kan udgøre overgreb:

• Psykisk vold: Nedgørende bemærkninger, trusler, indespærring og anden adfærd, der skader barnets selvværd og tryghed.
• Krænkelse af personlig integritet: Handlinger som uberettiget deling af private billeder, der, selvom de ikke er strafbare efter straffeloven, opleves som dybt krænkende for barnet.

Afgørelser i de konkrete sager

Baseret på denne fortolkning traf Ankestyrelsen følgende afgørelser:

• I sagen om psykisk og fysisk vold (Sag 1) stadfæstede Ankestyrelsen afgørelsen om overvåget samvær. Formodningen om moderens psykiske vold og partnerens fysiske vold var tilstrækkelig begrundelse.

• I sagen om fysisk vold (Sag 2) stadfæstede Ankestyrelsen overvåget samvær i et år. Moderens erkendelse af at have slået barnet og det generelt skadelige opvækstmiljø var afgørende, selvom episoden lå flere år tilbage.

• I sagen om krænkelse af integriteten (Sag 3) stadfæstede Ankestyrelsen afbrudt samvær og forlængede perioden til to år. Selvom politiet ikke fandt billeddelingen strafbar, udgjorde den en formodning om en dyb krænkelse af barnets integritet. Barnets eget ønske og trivsel vejede tungt i afgørelsen. Afgørelserne blev truffet efter den tidligere gældende servicelovs § 71, stk. 4, og den nuværende Bekendtgørelse af barnets lov § 105, stk. 2.