Stadfæstelse af afgørelse om samværsvilkår for anbragt barn

Forældre klagede over Y Kommunes afgørelse om samvær med deres nyanbragte barn. Kommunen havde fastsat samværet til 1 time hver tredje uge, hvor plejeforældrene skulle varetage den primære omsorg, herunder mad, bleskift og trøst. Samværet ville ikke blive forlænget, hvis barnet sov.

Barnet var født for tidligt og havde udviklingsmæssige udfordringer, herunder svingende suttelyst og gråd ved pusling. Forældrene blev beskrevet som kognitivt udfordrede, med vanskeligheder ved at aflæse barnets behov og huske vejledning om pleje. Under et tidligere ophold på en familieinstitution var barnet primært i personalets varetægt for at sikre kontinuerlig og udviklingsfremmende kontakt.

Forældrene ønskede mere samvær og at de selv, sammen med plejefamilien, skulle stå for den primære omsorg under samværet. De anførte også, at de ikke var blevet partshørt over kommunens overvejelser om samvær.

Ankestyrelsen stadfæstede Y Kommunes afgørelse om samvær og vilkårene herfor. Afgørelsen blev truffet principielt for at præcisere kommunens kompetence til at fastsætte vilkår for samvær, herunder håndtering af specifikke forhold under samværet, når det er i barnets bedste interesse og i overensstemmelse med anbringelsens formål.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen vurderede, at kommunens afgørelse var i overensstemmelse med hensynet til barnet og formålet med anbringelsen. Formålet var at sikre barnets sundhed, udvikling og trivsel samt at standse en begyndende fejludvikling. Der blev lagt vægt på:

• Barnets behov for ro til at falde til i plejefamilien, da det var nyanbragt.
• Barnets alder og udviklingsmæssige udfordringer, herunder vanskeligheder med at opnå dybere kontakt med forældrene.
• Forældrenes kognitive udfordringer og manglende evne til at aflæse barnet og tilgodese dets fundamentale behov, hvilket gjorde det nødvendigt, at barnet primært var i personalets varetægt under tidligere ophold.

Ankestyrelsen fandt, at hensynet til barnet vejede tungere end forældrenes ønske om yderligere samvær og ændrede rammer for samvær. Kommunen har pligt til løbende at følge barnets og forældrenes situation og vurdere, om der er grundlag for at ændre samværet.

Vedrørende partshøring bemærkede Ankestyrelsen, at kommunen alene har pligt til at partshøre over sagens faktiske oplysninger og eksterne faglige vurderinger, ikke over kommunens overvejelser om afgørelsens resultat. Afgørelsen er i overensstemmelse med Serviceloven § 71, stk. 2.