Stadfæstelse i sag om afslag på lovliggørende dispensation til bådebroer, terrasse, hegn og skiltning ved beskyttet sø

Sagen omhandler en ejendom ved Fårup Sø, hvor ejeren har foretaget en række ændringer uden de nødvendige tilladelser. Vejle Kommune meddelte den 7. november 2023 afslag på lovliggørende dispensation til flere forhold, som efterfølgende blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Kommunens afgørelser

Vejle Kommune afslog at lovliggøre følgende:

• Opførelse af et fritidshus og et skur inden for sø- og åbeskyttelseslinjen.
• Etablering af en terrasse og opsætning af et hegn, ligeledes inden for beskyttelseslinjen.
• Ændring af den beskyttede søbredzone, herunder etablering af brinkanlæg, to bådebroer og platforme i strid med Naturbeskyttelsesloven § 3.
• Opsætning af et skilt med teksten "PRIVAT VEJ – Al uvedkommende færdsel forbudt", som kommunen vurderede var en ulovlig hindring for offentlighedens adgang efter Naturbeskyttelsesloven § 26.

Klagers anbringender

Klager anførte, at byggeriet var en renovering af eksisterende bygninger, og at de forskellige anlæg ikke krævede dispensation. Klager mente, at området var undtaget fra reglerne om søbeskyttelseslinjen, og at brinkanlægget var nødvendigt på grund af kommunens opstemning af vandstanden i søen. Desuden henviste klager til, at der var givet tilladelse til lignende anlæg på andre ejendomme i området.

Parallel sag i Planklagenævnet

Sideløbende med denne sag behandlede Planklagenævnet klagen over kommunens afslag på landzonetilladelse til byggeriet. Planklagenævnet stadfæstede kommunens afgørelse og fastslog, at den tidligere bygning var en primitiv fiskerhytte (udhus), som ikke lovligt kunne anvendes til fritidsbolig. Denne afgørelse har betydning for vurderingen af de øvrige forhold i sagen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Vejle Kommunes afgørelser i sagen. Nævnet fandt ikke grundlag for at meddele de ansøgte lovliggørende dispensationer.

Afgørelse om byggeriet

Klagen vedrørende afslag på dispensation til opførelse af fritidsbolig og skur blev afvist som uaktuel. Dette skyldtes, at Planklagenævnet i en separat afgørelse havde stadfæstet kommunens afslag på landzonetilladelse, hvorfor byggeriet under alle omstændigheder var ulovligt efter planloven.

Vurdering af hegn og terrasse

Nævnet fastslog, at både hegnet og terrassen er opført inden for sø- og åbeskyttelseslinjen og kræver dispensation efter Naturbeskyttelsesloven § 16, stk. 1. Nævnet fandt, at undtagelserne i loven ikke fandt anvendelse, da byggeriet ikke er en bolig, og området ikke er præget af tæt bebyggelse. Der blev ikke fundet særlige forhold, der kunne begrunde en dispensation, idet anlæggene er til privat brug, påvirker landskabsoplevelsen og ville skabe uønsket præcedens.

Vurdering af indgreb i søen

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at fjernelse af bredvegetation og etablering af brinkanlæg, bådebroer og platforme udgør en væsentlig ændring af en beskyttet sø, hvilket kræver dispensation efter Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 1. Dispensation fra denne bestemmelse gives kun i særlige tilfælde, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2. Nævnet fandt ingen sådanne særlige omstændigheder. Indgrebene er sket i et værdifuldt Natura 2000-område, tjener alene private interesser og er ikke naturforbedrende. Klagers henvisninger til andre anlæg i området blev afvist som ikke-sammenlignelige.

Vurdering af skiltning om adgang

Nævnet stadfæstede kommunens vurdering af, at det opsatte skilt udgør en ulovlig hindring for offentlighedens adgang. Vejen blev anset for at være en vej i det åbne land, hvor offentligheden har adgang til færdsel til fods og på cykel i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 26, stk. 1. Der var ingen forhold, som kunne begrunde et forbud mod færdsel.