Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til terrænregulering ved Svebølle

Kalundborg Kommune meddelte den 29. september 2023 landzonetilladelse til terrænregulering ved tilførsel af jord på tre ejendomme ved Svebølle. To naboer klagede selvstændigt over afgørelsen. Planklagenævnet behandlede specifikt spørgsmålene om, hvorvidt forholdet kræver landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 35, stk. 1, og om en sådan tilladelse kunne gives.

Ejendommen og kommuneplanen

Projektet omfatter terrænregulering af ca. 86 hektar landbrugsarealer i landzone, fordelt på tre ejendomme nær Kalundborg og Svebølle. Området er primært præget af dyrkede arealer, spredte naturområder og bebyggelse. Nærmeste byzone ligger ca. 1,1 km væk, og der er fire afgrænsede landsbyer inden for samme afstand. Nordøst for projektområdet findes råstofinteresse- og graveområder.

Kommuneplan 2021 for Kalundborg Kommune udpeger området som landskab med generelle beskyttelsesinteresser og særligt værdifuldt landbrugsområde. Dele af projektområdet er også udpeget som økologisk forbindelse, potentiel økologisk forbindelse, område med særlige naturbeskyttelsesinteresser og potentielle naturområder. Området ligger uden for kommuneplanens rammer. For landskaber med generelle beskyttelsesinteresser gælder, at byggeri og anlæg skal indpasses i landskabets karakter. Projektområdet er en del af landskabskarakterområdet Kelleklinte, der er et højtliggende storbakket dødis-/randmorænelandskab med omfattende udsigter. Der er registreret beskyttet natur i form af søer og moser i henhold til naturbeskyttelsesloven samt beskyttede diger i henhold til museumsloven. Nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 1,1 km fra projektområdet.

Det ansøgte projekt

Projektet indebærer tilførsel af ca. 2 millioner kubikmeter jord over 8-9 år, opdelt i seks delfaser. Ansøger forventer at færdiggøre en delfase i "Øst" og en i "Vest" ad gangen, hver på 1-2 år. Muld afrømmes og bruges som støjvold mod naboer, hvorefter den lægges tilbage. Arealerne skal efterfølgende anvendes til landbrugsdrift. Der anvendes udelukkende ren jord, og driftstiden er mandag-fredag kl. 07.00-16.00 med ca. 50 lastbiler dagligt.

Projektets formål er at nyttiggøre overskudsjord fra lokalområdet, især fra kommende større byggeprojekter som motorvej og erhvervsområder, for at opnå miljøgevinster ved reduceret transport og omkostninger. "Landskabsudformningen" er tænkt som en forøgelse af eksisterende toppe med 2-4 meter, der jævnes ud mod lavere områder (0-1 meter), for at underbygge områdets præg fra istiden. Beskyttede naturområder og diger respekteres. Projektet inkluderer etablering af beplantning, nye økologiske korridorer og styrkelse af dyrelivet, samt læhegn for at begrænse naboindsigt.

Kommunens afgørelse

Kalundborg Kommune vurderede, at terrænreguleringen kræver landzonetilladelse, da den ikke er begrundet i landbrugets drift. Tilladelsen blev givet med vilkår om tidsrum for aktiviteter, afstand til beskyttede naturområder og etablering/vedligehold af beplantninger. Kommunen lagde vægt på miljømæssige hensyn ved lokal anvendelse af overskudsjord, at projektet ikke strider mod kommuneplanens retningslinjer, og at nabogener ville blive reguleret i en miljøgodkendelse. Kommunen vurderede, at projektet ville have en positiv betydning for områdets økologiske forbindelser og styrke istidslandskabet uden at stride mod udpegningen som værdifuldt landbrugsområde, da jorden efterfølgende tages i brug til landbrugsdrift.

Klager og bemærkninger

Klagerne anførte, at projektet primært er jordbortskaffelse, medfører nabogener (støj, støv), resulterer i et kunstigt landskab uden geologisk formidlingsværdi, og at kommunen ikke har undersøgt påvirkning af udsigter, bilag IV-arter eller § 3-områder. Kommunen bemærkede, at ansøgningsmaterialet var tilstrækkeligt, at nabopåvirkning reduceres ved faseopdeling, og at støj, støv og arbejdstider reguleres i en miljøgodkendelse. Ansøgeren fremhævede miljømæssige gevinster ved reduceret CO2-forbrug, anvendelse af ren jord og forventede gavnlig effekt af forhøjede bakketoppe for naboer grundet nærliggende motorvejsbyggeri.

Planklagenævnet fastslår, at det ansøgte projekt om opbevaring af overskudsjord udgør en ændret anvendelse, der kræver landzonetilladelse i henhold til Planlovens § 35, stk. 1. Dette skyldes, at der tilføres jord i højder på op til ca. 4 meter, og at terrænreguleringen ikke er begrundet i en forbedring af den jordbrugsmæssige drift.

Afslag på landzonetilladelse

Et enstemmigt Planklagenævn ændrer Kalundborg Kommunes afgørelse til et afslag. Nævnet lægger afgørende vægt på landzonebestemmelsernes landskabsbeskyttende formål og hensynet til at undgå præcedens. Det er nævnets vurdering, at der er tale om opbevaring af overskudsjord af et væsentligt omfang, som ikke er begrundet i en driftsmæssig nødvendighed for landbruget.

Nævnet finder, at terrænreguleringen vil medføre en væsentlig negativ effekt på det naturlige landskab. Selvom hovedparten af arealet efterfølgende kan dyrkes, og jorden udlægges, så arealerne fremstår bakkede, kan dette ikke opveje jordtilførslens negative indvirkning på landskabet. Det er indgået i nævnets vurdering, at der i området er udpeget arealer med særlige naturmæssige interesser. Projektets indsats for at fremme naturen ved beplantning kan heller ikke opveje den betydelige landskabelige påvirkning. Landskabelige hensyn taler således afgørende imod en landzonetilladelse. En eventuel samfundsmæssig interesse i håndtering af jord fra lokale bygge- og anlægsprojekter kan i den konkrete sag heller ikke føre til et andet resultat.

Nævnet bemærker desuden, at eventuelle problemer med opbevaring af overskudsjord fra byggeprojekter bør løses gennem planlægning eller lovgivning og ikke via et større antal landzonetilladelser til opbevaring på landbrugsarealer.

Forhold der ikke er behandlet

Planklagenævnet har ikke behandlet klagepunkter vedrørende:

• Tab af ejendomsværdi: Dette er ikke et hensyn, der varetages efter landzonereglerne, selvom det kan være en følge af urimelige nabogener, som indgår i den samlede afvejning.
• Miljøvurdering (VVM): Nævnet har ikke kompetence til at behandle spørgsmål om miljøvurderingsloven. Den rette klageinstans er Miljø- og Fødevareklagenævnet. Hvis en forvaltningsmyndighed modtager en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, skal myndigheden så vidt muligt videresende henvendelsen til rette myndighed, jf. Forvaltningslovens § 7, stk. 2.
• Forholdet til miljøbeskyttelsesloven: Nævnet har ikke kompetence til at behandle spørgsmål om miljøbeskyttelsesloven. Den rette klageinstans er Miljø- og Fødevareklagenævnet.
• Afvanding: Afvandingsmæssige forhold reguleres efter vandløbsloven og er ikke omfattet af planlovens formål.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed i henhold til Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.