Stadfæstelse af afslag på lovliggørende dispensation for udhus' placering i strid med lokalplan

Halsnæs Kommune traf den 14. november 2023 afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til bibeholdelse af et udhus på ejendommen [A3], 3300 Frederiksværk. Afslaget skyldtes, at udhuset var opført mindre end 2 meter fra vejskel, hvilket er i strid med lokalplan nr. 02.18, enfamiliehuse på L-grunden i Vinderød. Ifølge lokalplanens § 8.1 skal al bebyggelse placeres mindst 5 meter fra vejskel.

Kommunen begrundede afslaget med et ønske om at fastholde lokalplanens struktur, herunder fordelingen mellem friarealer og bebyggede arealer, for at sikre åbne grønne områder langs vejene.

Ansøgeren klagede over afgørelsen til Planklagenævnet. Planklagenævnet behandlede to hovedspørgsmål i sagen: om forholdet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planlovens § 18, eller krævede dispensation fra lokalplanens § 8.1, samt om kommunen havde overholdt det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip. Planklagenævnets kompetence er begrænset til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Halsnæs Kommunes afgørelse står ved magt.

Krav om dispensation

Planklagenævnet fastslog, at udhuset er i strid med Lokalplan nr. 02.18, enfamiliehuse på L-grunden i Vinderød § 8.1, da det er placeret mindre end 2 meter fra vejskel mod lokalplanens krav om mindst 5 meter. Forholdet kræver derfor dispensation, jf. Planlovens § 19. Selve afgørelsen om afslag på dispensation er en skønsmæssig vurdering, som Planklagenævnet ikke kan efterprøve, men kommunens afgørelse skal overholde almindelige forvaltningsretlige regler og retsgrundsætninger.

Lighedsgrundsætningen

Klageren anførte, at kommunen havde udøvet usaglig forskelsbehandling, da der på en genboejendom var givet dispensation til en overdækket carport tættere på vejskel. Planklagenævnet vurderede, at der ikke var tale om forhold, som i det væsentlige svarede til klagerens ansøgning. Kommunen havde oplyst, at dispensationen til carporten var givet til en placering 4 meter fra vejskel, hvilket adskiller sig fra klagerens udhus' placering. På den baggrund fandt nævnet, at kommunens afslag i den aktuelle sag ikke var udtryk for usaglig forskelsbehandling af klageren.

Forhold uden for nævnets kompetence

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende udhusets genevirkning for naboer eller forbigående, eller muligheden for at flytte udhuset. Disse spørgsmål vedrører hensigtsmæssigheden af kommunens afgørelse og ikke retlige forhold efter planloven, og ligger derfor uden for Planklagenævnets kompetence.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Klagegebyret tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.