Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om skovrejsning ved Biersted Kirke ophævet

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse om delvis tilladelse til skovrejsning på en ejendom i Vadum, Jammerbugt Kommune. Jammerbugt Kommune havde oprindeligt meddelt en delvis tilladelse til skovrejsning på matr.nr. [Matrikelnummer1], da arealet var udpeget som uønsket til skovrejsning i Kommuneplan21. Begrundelsen var hensynet til indsigtskilen omkring Biersted Kirke, og kommunen havde foretaget besigtigelse og høring af Aalborg Stift samt Biersted Sogns menighedsråd.

Ejendommens ejer klagede over kommunens afgørelse og anførte, at menighedsrådet for Biersted Kirke støttede fuld skovrejsning, da kirken er en "grøn kirke", og at eksisterende træer allerede ville dække udsynet til kirken, inden klagers træer ville gøre det. Klager fremhævede også, at et nærliggende skovrejsningsprojekt, Aabybro-Biersted Skovrejsning, havde fået tilladelse, og at vandværket ønskede skovrejsning på hele ejendommen af hensyn til drikkevandsinteresser.

Jammerbugt Kommune oversendte sagen til Landbrugsstyrelsen og fastholdt, at udpegningen var begrundet i kulturelle hensyn til kirkens udtryk i landskabet, ikke grundvandsinteresser. Kommunen havde derfor ikke videresendt vandværkets bemærkninger til Aalborg Stift.

Landbrugsstyrelsens afgørelse

Landbrugsstyrelsen stadfæstede Jammerbugt Kommunes delvise tilladelse til skovrejsning med henvisning til Bekendtgørelse om jordressourcerens anvendelse til dyrkning og natur § 7, stk. 6. Styrelsen lagde vægt på kommunens primære fortolkningsret vedrørende særlige forhold i områder, hvor skovrejsning er uønsket. De fandt ikke grund til at tilsidesætte kommunens vurdering af, at delvis skovrejsning ikke forringede indsigten til kirken eller områdets landskabelige værdi.

Styrelsen vurderede, at den delvise tilladelse ikke var i strid med lighedsprincippet, da Aabybro-Biersted skovrejsningsprojektet var beliggende i et udpeget skovrejsningsområde og dermed ikke krævede tilladelse efter Bekendtgørelse om jordressourcerens anvendelse til dyrkning og natur § 7, stk. 2. Landbrugsstyrelsen fastholdt desuden, at Jammerbugt Kommune ikke var forpligtet til at inddrage hensynet til grundvandsbeskyttelse i høringen af Aalborg Stift, da udpegningen var begrundet i landskabelige hensyn, jf. Driftslovens § 9.

Klager påklagede herefter Landbrugsstyrelsens afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet og gentog argumenterne om menighedsrådets støtte, politisk uforståenhed og vigtigheden af rent drikkevand. Landbrugsstyrelsen fastholdt sin afgørelse efter yderligere høringer, idet de understregede, at Aalborg Stift er den primære myndighed for nationale interesser vedrørende kirkeindsigt, og at menighedsrådets holdning vejede mindre tungt. De anerkendte vigtigheden af rent drikkevand, men påpegede behovet for at afveje forskellige arealinteresser.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klagen og begrænset sin prøvelse til at vurdere Landbrugsstyrelsens afgørelse af 5. oktober 2023, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og 2.

Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens afgørelse led af en væsentlig retlig mangel og derfor var ugyldig. Dette skyldtes, at Jammerbugt Kommune havde tilsidesat officialprincippet (undersøgelsesprincippet).

Tilsidesættelse af Officialprincippet

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at Jammerbugt Kommune var forpligtet til at inddrage hensynet til grundvandsbeskyttelse i høringen af Aalborg Stift eller i selve afgørelsen. Reglen i Bekendtgørelse om jordressourcerens anvendelse til dyrkning og natur § 7, stk. 2 har til formål at sikre en konkret afvejning af modstående hensyn, uanset kommuneplanens udpegning.

Kommunen havde ikke orienteret Aalborg Stift om vandværkets bemærkninger og havde alene henvist til baggrunden for udpegningen. Nævnet konkluderede, at kommunen ikke havde sikret et fyldestgørende grundlag for Aalborg Stifts udtalelse. Da kommunen havde tillagt stiftets indstilling betydelig vægt, kunne nævnet ikke udelukke, at denne mangel havde haft væsentlig betydning for sagens udfald.

Afgørelse

På baggrund af den væsentlige retlige mangel ophæver Miljø- og Fødevareklagenævnet Landbrugsstyrelsens afgørelse af 5. oktober 2023 om delvis tilladelse til skovrejsning på matr.nr. [Matrikelnummer1]. Sagen hjemvises til fornyet behandling i Landbrugsstyrelsen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.