Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til oplagsplads i Slagelse

Slagelse Kommune meddelte den 1. september 2023 landzonetilladelse til etablering af en ca. 1.500 m² stor oplagsplads på ejendommen med adressen [A1], 4200 Slagelse. Tilladelsen var tilknyttet en eksisterende virksomhed indrettet i overflødiggjorte landbrugsbygninger. Ejendommens ejer og to naboer klagede over afgørelsen. Planklagenævnet behandlede spørgsmål om, hvorvidt forholdet var undtaget fra kravet om landzonetilladelse, og om der kunne gives landzonetilladelse til forholdet. De øvrige klagepunkter blev ikke behandlet. Planklagenævnet ændrede afgørelsen til et afslag.

Ejendommen og det ansøgte

Ejendommen på 1,3 ha ligger i landzone og indeholder et enfamiliehus samt udhuse og tidligere landbrugsbygninger. Området er udpeget som værdifuldt kulturmiljø og delvist som særligt værdifuldt landbrugsområde i kommuneplan 2022 for Slagelse Kommune. Ejendommen ligger umiddelbart uden for kommuneplanramme 80.BE1, som udlægger den nærliggende landsby til blandet bolig og erhverv. Ifølge kommuneplanens retningslinje 5.3 Kulturmiljøer skal ændringer af arealers tilstand og anvendelse i kulturmiljøer vurderes konkret ud fra bevaringsværdier.

Virksomheden på ejendommen er en anlægsgartnervirksomhed, som i maj 2022 fik tilladelse til indretning i de overflødiggjorte bygninger efter Planlovens § 37, stk. 1. Den ansøgte oplagsplads på ca. 1.500 m² skulle anvendes til oplag af materialer til anlægsopgaver, mandskabsvogne mv.

Kommunens afgørelse og vilkår

Kommunen begrundede tilladelsen med, at oplagspladsen var tilknyttet en eksisterende virksomhed, at indhegning og afskærmende beplantning ville begrænse indblikket, og at placeringen væk fra hovedvejen ville mindske betydningen for kulturmiljøet. Tilladelsen blev givet på følgende vilkår:

• Oplaget må ikke udvides yderligere.
• Oplaget skal primært placeres langs bygning 2.
• Oplaget mod skellet til [A2] skal begrænses mest muligt og holdes i niveau med bygning 2 og 6.
• Der skal etableres hegn omkring oplagspladsen ud mod [A1] og langs skellet ind mod [A2], minimum i hele oplagets længde og i en højde på 160-180 cm.
• Der skal etableres afskærmende beplantning på ydersiden af hegnet.
• Mandskabsvogne og lignende må ikke anvendes til overnatning på pladsen.

Klagerne

Ejendommens ejer klagede over vilkåret om hegn, da de mente, at et fast hegn i træ eller jern ville ødelægge den røde tråd, biodiversiteten og det særlige morænelandskab. Naboerne anførte, at oplagspladsen allerede var etableret og var meget større end den, kommunen havde givet landzonetilladelse til. De fremhævede desuden, at oplagspladsen var meget synlig og skæmmende, og at området var udpeget som kulturmiljø. Naboerne kritiserede også vilkårenes uklarhed og nævnte nabogener i form af støj fra virksomheden.

Planklagenævnet ændrer Slagelse Kommunes afgørelse af 1. september 2023 om landzonetilladelse til etablering af ca. 1.500 m² oplagsplads til et afslag.

Planklagenævnets kompetence og landzoneregler

Planklagenævnet er kompetent til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan desuden behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes øvrige afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet fastslog, at ingen af undtagelserne i Planlovens § 5 u eller Planlovens §§ 36-38 fandt anvendelse, hvorfor det ansøgte krævede landzonetilladelse.

Vurdering af landzonetilladelse

Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og at sikre, at bymæssig udvikling sker, hvor der gennem planlægningen er åbnet mulighed for det. Reglerne skal administreres på baggrund af landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt hensynet til erhvervslivets muligheder for vækst og udvikling. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for anden spredt og uplanlagt bebyggelse m.v. end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri.

Planklagenævnet bemærkede, at Planlovens § 36, stk. 1, nr. 15 og Planlovens § 36, stk. 1, nr. 20 giver mulighed for, at virksomheder etableret i overflødiggjorte bygninger kan udvide med op til 500 m² uden landzonetilladelse, men dette gælder alene tilbygninger. Større udvidelser af erhvervsvirksomheder til omfattende erhvervsvirksomhed eller regulær industri skal henvises til egentlige erhvervsområder i byzone. Hensigten med loven er ikke, at virksomheder etableret i overflødiggjorte bygninger i det åbne land skal kunne foretage større bygningsmæssige eller arealmæssige udvidelser på stedet.

Planklagenævnets konklusion

Planklagenævnet fandt, at der ikke kunne gives landzonetilladelse til den ansøgte oplagsplads, da dette ville være i strid med de hensyn, som landzonereglerne har til formål at varetage. Nævnet lagde vægt på, at ejendommen ligger umiddelbart uden for den planlagte afgrænsning af den nærliggende landsby, og den ansøgte oplagsplads ville derfor stride mod landzonereglernes hovedformål om at sikre en klar afgrænsning mellem land og by. Nævnet lagde også vægt på hensynet til at undgå uønsket præcedens.

Nævnet bemærkede, at der efter Planlovens § 37, stk. 3 kan etableres et mindre, ikke-skæmmende oplag i tilknytning til overflødiggjorte landbrugsbygninger, hvor der efter Planlovens § 37, stk. 1 er indrettet en virksomhed. Såfremt der til virksomheden er behov for et større oplag, bør virksomheden som udgangspunkt henvises til et planlagt erhvervsområde/byzone.

Henset til afgørelsens resultat har Planklagenævnet ikke taget stilling til klagepunkterne vedrørende bl.a. nabogener og vilkårene for kommunens landzonetilladelse. Planklagenævnet bemærkede desuden, at nævnet ikke har kompetence til at behandle spørgsmål vedrørende Naturbeskyttelsesloven.