Planklagenævnets afgørelse om terrænregulering i Gribskov Kommune

Gribskov Kommune traf den 17. marts 2023 afgørelse om, at terrænregulering på flere matrikler ikke krævede landzonetilladelse. Denne afgørelse omhandlede en terrænregulering med omkring 44.100 m³ jord. Et vandværk i området anmodede den 1. oktober 2023 kommunen om at genoptage sagen, men kommunen afslog dette den 11. oktober 2023 med den begrundelse, at vandværket ikke var part i sagen.

Ejendommene og den oprindelige afgørelse

De berørte matrikler, herunder matr.nr. [M1], [M2], [M3], [M4], [M5] og [M6], ligger i landzone. Kommunens afgørelse af 17. marts 2023 fastslog, at terrænreguleringen ikke var omfattet af krav om landzonetilladelse efter Planloven § 35. Klageren, vandværket, fik aktindsigt i sagen og modtog afgørelsen den 11. maj 2023.

Klagen og kommunens afslag på genoptagelse

Klageren indgav den 10. november 2023 en klage til Planklagenævnet over både kommunens afgørelse af 17. marts 2023 og afslaget på genoptagelse af 11. oktober 2023. Klageren gjorde gældende, at jordudlægget var i strid med landzonereglerne, og at der var risiko for forurening af vandindvindingsområdet. Kommunen fastholdt, at vandværket ikke var part i sagen, og derfor ikke kunne begære genoptagelse.

Planklagenævnet behandlede klagen over Gribskov Kommunes afgørelser. Nævnet har kompetence til at behandle kommunale afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1 samt retlige spørgsmål i forbindelse med øvrige afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1 og Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Klage over afgørelsen af 17. marts 2023

Planklagenævnet vurderede først klagen over kommunens afgørelse af 17. marts 2023. For at en klage kan behandles, skal klagefristen på 4 uger være overholdt, jf. Planloven § 60, stk. 1. Klagefristen løber fra det tidspunkt, hvor klageren har fået kendskab til afgørelsen, hvis klageren ikke er part i sagen og dermed ikke har modtaget individuel klagevejledning.

Nævnet fastslog, at vandværket ikke kunne anses for part i sagen efter planloven. Dette skyldes, at hensynet til grundvandsforurening er reguleret af miljølovgivningen og ikke planloven. Desuden var vandværkets ejendom, matr.nr. [M7], ikke omfattet af den tilladelse, der blev givet. Da klageren fik kendskab til afgørelsen senest den 11. maj 2023, udløb klagefristen senest den 8. juni 2023. Klagen blev indgivet den 10. november 2023 og var dermed for sent indgivet. Nævnet fandt ingen undskyldelige omstændigheder, der kunne begrunde at se bort fra fristoverskridelsen. Derfor afviste Planklagenævnet at behandle klagen over afgørelsen af 17. marts 2023.

Klage over afgørelsen af 11. oktober 2023

Planklagenævnet behandlede herefter klagen over kommunens afslag på genoptagelse af sagen. Nævnet kunne kun tage stilling til, om kommunen var berettiget til at afvise anmodningen om genoptagelse, ikke til indholdet af den oprindelige afgørelse, da denne ikke var påklaget rettidigt. Da Planklagenævnet allerede havde fastslået, at vandværket ikke var part i sagen om terrænreguleringen, fandt nævnet, at kommunen var berettiget til at afslå anmodningen om genoptagelse med den begrundelse, at klageren ikke var part i sagen. Planklagenævnet kunne derfor ikke give medhold i klagen over kommunens afgørelse af 11. oktober 2023.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4.