Klage over dispensation til opførelse af carport med redskabsskur i Blokhus

Jammerbugt Kommune meddelte den 5. oktober 2023 dispensation fra lokalplan nr. 235 til opførelse af en carport med integreret redskabsskur på ejendommen [A1], 9492 Blokhus. En nabo klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.

Ejendommen og lokalplanen

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 235, et nyt boligområde syd for Ferren i Blokhus. Lokalplanens formål (§ 1) er at sikre et boligområde af høj kvalitet med klare og stramme retningslinjer for udstykning, anvendelse og bebyggelsens udseende, for at skabe en harmonisk helhed og bevare klitlandskabet.

Lokalplanen indeholder specifikke bestemmelser for udhuse og carporte:

• Lokalplanens § 4, stk. 8: Fastlægger, at der kun kan etableres ét udhus pr. bolig. Det angives desuden, at der kan gives tilladelse til, at udhuse placeres i skel til nabo eller fællesareal.
• Lokalplanens § 4, stk. 10: Beskriver to typer carporte. Type 1 har specifikke mål og kan placeres i skel. Type 2 har et maksimalt grundareal på 50 m² og en taghældning på mindst 45 grader, men der er ingen specifikke bestemmelser om højde eller afstand til naboskel for denne type. Dog kan kommunen give tilladelse til, at højden overskrider 2,5 meter i skel.

Kommunens afgørelse og klagen

Kommunen gav dispensation fra lokalplanens §§ 4, stk. 8, og 4, stk. 10. Begrundelsen var, at projektet vurderedes at indordne sig den harmoniske helhed og visuelle ensartethed i området. Kommunen anerkendte, at det ansøgte integrerede redskabsskur ville medføre to udhuse på ejendommen, hvilket var i strid med lokalplanens § 4, stk. 8, da der allerede var et integreret udhus i boligen. Kommunen henviste til, at lignende carporte med integreret udhus var tilladt i området.

Klageren anførte, at lokalplanens § 4, stk. 8, er meget klar om, at der kun kan etableres ét udhus pr. bolig, og at der ikke er undtagelser. Klageren mente derfor, at kommunens tilladelse var ulovlig og manglede hjemmel. Desuden blev det anført, at kommunens begrundelse om ensartethed ikke var saglig.

Planklagenævnet behandlede klagen over Jammerbugt Kommunes dispensation til opførelse af carport med integreret redskabsskur. Nævnet vurderede sagens retlige spørgsmål i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Vurdering af dispensationsbehov

Nævnet vurderede, om forholdet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planlovens § 18, eller om det krævede dispensation, jf. Planlovens § 19.

• Lokalplanens § 4, stk. 8 – antallet af udhuse: Da der allerede var et integreret udhus i boligen, ville opførelsen af et yderligere udhus i forbindelse med carporten medføre to udhuse. Dette er i strid med lokalplanens § 4, stk. 8, 1. pkt., og kræver derfor dispensation.
• Lokalplanens § 4, stk. 8 – udhusets afstand til naboskel: Bestemmelsen omfatter både fritliggende og sammenbyggede udhuse. Nævnet fandt, at denne del af bestemmelsen er en dispensationsbestemmelse, og placering af udhuset i naboskel kræver derfor tilladelse/dispensation.
• Lokalplanens § 4, stk. 10 – afstand til naboskel for carport: For carporte af type 2 er der ingen bestemmelser i lokalplanens § 4, stk. 10, om afstand til naboskel. Nævnet fandt derfor, at placeringen af carporten i naboskel er umiddelbart tilladt efter denne bestemmelse og kræver ikke dispensation. Kommunens dispensation fra lokalplanens § 4, stk. 10, var dermed unødvendig.

Mulighed for at give dispensation

Nævnet vurderede, om kommunen havde hjemmel til at give dispensation fra lokalplanens § 4, stk. 8, jf. Planlovens § 19, stk. 1. Nævnet fandt, at lokalplanens § 4, stk. 8, 1. pkt. (antal udhuse), ikke er en del af planens principper, da det er en bebyggelsesregulerende bestemmelse uden henvisning i formålsbestemmelsen. Lokalplanens § 4, stk. 8, sidste pkt. (placering i skel), er en dispensationsbestemmelse, og en dispensation herfra er ikke i strid med planens principper. Kommunen havde derfor hjemmel til at give dispensation fra lokalplanens § 4, stk. 8.

Planlægningsmæssigt relevante hensyn

Kommunens skønsmæssige vurdering skal være baseret på saglige og planlægningsmæssigt relevante hensyn. Kommunen havde lagt vægt på, at projektet indordnede sig den harmoniske helhed og visuelle sammenhæng med de øvrige boligenheder. Planklagenævnet fandt, at dette var baseret på saglige og planlægningsmæssigt relevante hensyn og kunne ikke efterprøve kommunens skønsmæssige vurdering af områdets karakter og ensartethed.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet ophævede den del af Jammerbugt Kommunes afgørelse, der vedrørte dispensation fra lokalplanens § 4, stk. 10, da denne dispensation var unødvendig. For den resterende del af klagen kunne Planklagenævnet ikke give medhold, hvilket betyder, at kommunens afgørelse om dispensation fra lokalplanens § 4, stk. 8, står ved magt. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4.