Ophævelse af afgørelse i sag om offentlighedens adgang ad skovsti i Favrskov Kommune

Sagen omhandler en skovsti i Favrskov Kommune, som en lodsejer ønskede at nedlægge. Lodsejeren kontaktede kommunen i 2019 med tvivl om stiens oprindelse og mente, den var et arbejdsspor, der senere blev brugt af offentligheden. Favrskov Kommune vurderede i første omgang, at stien var etableret efter en mundtlig aftale med kommunen omkring 2004 og derfor lovligt kunne nedlægges.

Kommunens afgørelse og klagen

Den 13. marts 2021 traf Favrskov Kommune afgørelse om, at stien kunne nedlægges i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 26 a, stk. 5, jf. § 23, stk. 10. Kommunen baserede sin afgørelse på, at stien ikke var synlig på historiske kort før 2004, og at den derfor måtte være etableret som led i en aftale om offentlig adgang. Lodsejer havde i mellemtiden etableret et alternativt stiforløb.

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen med følgende hovedpunkter:

• Stien har eksisteret i over 50 år og har stor rekreativ værdi, bl.a. som en del af en historisk rute gennem ”Sølvdalen”.
• Stien er ikke omfattet af undtagelsen i naturbeskyttelseslovens § 26 a, stk. 5, da den eksisterede før en eventuel aftale i 2004.
• Klager anførte, at kommunen burde have vurderet stiens rekreative betydning, før nedlæggelse blev tilladt.

Kommunens bemærkninger til klagen

Favrskov Kommune fastholdt sin vurdering og henviste til, at klager selv tidligere havde oplyst, at stien blev etableret i perioden 2004-2006. Kommunen anerkendte, at den oprindelige sti var mere interessant end den nye, men mente ikke at kunne forhindre nedlæggelsen på grund af bestemmelsen i Naturbeskyttelsesloven § 26 a, stk. 5.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Favrskov Kommunes afgørelse. Nævnet fandt, at den pågældende skovsti ikke lovligt kunne nedlægges med henvisning til undtagelsesbestemmelsen for aftalebaserede stier.

Retligt grundlag

Offentlighedens adgang til private skove er reguleret i Naturbeskyttelsesloven § 23, som sikrer færdsel til fods og på cykel ad veje og stier. Nedlæggelse af visse veje og stier, herunder dem der giver adgang til en skovs øvrige stisystem, kræver anmeldelse til kommunen, som kan modsætte sig nedlæggelsen, hvis stien har væsentlig rekreativ betydning, jf. Naturbeskyttelsesloven § 26 a, stk. 1-3. En undtagelse findes i Naturbeskyttelsesloven § 26 a, stk. 5, som tillader nedlæggelse, hvis ejeren kan godtgøre, at stien udelukkende er etableret som led i en aftale om offentlig adgang.

Nævnets vurdering

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at stiforløbet er en permanent, menneskeskabt færdselsbane omfattet af naturbeskyttelsesloven. Nævnet lagde vægt på, at luftfotos fra 1968 og frem viser et stiforløb på stedet, og at det har været anvendt af offentligheden i en længere årrække. Det forhold, at stien delvist kan være opstået som et kørespor, ændrer ikke ved dens status som en sti i lovens forstand.

Afgørende for sagen var, om undtagelsen i § 26 a, stk. 5, fandt anvendelse. Nævnet konkluderede, at dette ikke var tilfældet. Begrundelsen var, at stien kunne konstateres på luftfotos før den formodede aftaleindgåelse i 2004/2005. Der var således ikke bevis for, at stien udelukkende var etableret som led i en aftale. Nævnet ophævede derfor kommunens afgørelse, da betingelserne for at nedlægge stien efter denne bestemmelse ikke var opfyldt.