Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Sagen omhandler en skovsti i Favrskov Kommune, som en lodsejer ønskede at nedlægge. Lodsejeren kontaktede kommunen i 2019 med tvivl om stiens oprindelse og mente, den var et arbejdsspor, der senere blev brugt af offentligheden. Favrskov Kommune vurderede i første omgang, at stien var etableret efter en mundtlig aftale med kommunen omkring 2004 og derfor lovligt kunne nedlægges.
Den 13. marts 2021 traf Favrskov Kommune afgørelse om, at stien kunne nedlægges i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 26 a, stk. 5, jf. § 23, stk. 10. Kommunen baserede sin afgørelse på, at stien ikke var synlig på historiske kort før 2004, og at den derfor måtte være etableret som led i en aftale om offentlig adgang. Lodsejer havde i mellemtiden etableret et alternativt stiforløb.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen med følgende hovedpunkter:
Favrskov Kommune fastholdt sin vurdering og henviste til, at klager selv tidligere havde oplyst, at stien blev etableret i perioden 2004-2006. Kommunen anerkendte, at den oprindelige sti var mere interessant end den nye, men mente ikke at kunne forhindre nedlæggelsen på grund af bestemmelsen i Naturbeskyttelsesloven § 26 a, stk. 5.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Favrskov Kommunes afgørelse. Nævnet fandt, at den pågældende skovsti ikke lovligt kunne nedlægges med henvisning til undtagelsesbestemmelsen for aftalebaserede stier.
Offentlighedens adgang til private skove er reguleret i Naturbeskyttelsesloven § 23, som sikrer færdsel til fods og på cykel ad veje og stier. Nedlæggelse af visse veje og stier, herunder dem der giver adgang til en skovs øvrige stisystem, kræver anmeldelse til kommunen, som kan modsætte sig nedlæggelsen, hvis stien har væsentlig rekreativ betydning, jf. Naturbeskyttelsesloven § 26 a, stk. 1-3. En undtagelse findes i , som tillader nedlæggelse, hvis ejeren kan godtgøre, at stien er etableret som led i en aftale om offentlig adgang.
Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede, at stiforløbet er en permanent, menneskeskabt færdselsbane omfattet af naturbeskyttelsesloven. Nævnet lagde vægt på, at luftfotos fra 1968 og frem viser et stiforløb på stedet, og at det har været anvendt af offentligheden i en længere årrække. Det forhold, at stien delvist kan være opstået som et kørespor, ændrer ikke ved dens status som en sti i lovens forstand.
Afgørende for sagen var, om undtagelsen i § 26 a, stk. 5, fandt anvendelse. Nævnet konkluderede, at dette ikke var tilfældet. Begrundelsen var, at stien kunne konstateres på luftfotos før den formodede aftaleindgåelse i 2004/2005. Der var således ikke bevis for, at stien udelukkende var etableret som led i en aftale. Nævnet ophævede derfor kommunens afgørelse, da betingelserne for at nedlægge stien efter denne bestemmelse ikke var opfyldt.

Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Senere rejste Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening sag om fredning af Stevns Klint.



Sagen omhandler en klage over Skanderborg Kommunes afgørelse af 11. juni 2019, der afslog en ejers anmodning om at nedlægge en markvej på matr. nr. F F2 og påbød retablering af vejen. Markvejen, der ligger i landzone nord for Knudsø, har ifølge lokale beboere i mange år givet offentligheden adgang til skoven nord for Tulstrup og er blevet benyttet som udsigtspunkt over Knudsø.
Skanderborg Kommune modtog den 10. april 2019 en henvendelse fra 15 lokale beboere, der oplyste, at markvejen var blevet oppløjet. Kommunen besigtigede området og varslede påbud, da vejen ikke var lovligt nedlagt uden forudgående anmeldelse. Kommunen vurderede, at markvejen fremstod tydelig på luftfotos mindst 20 år tilbage i tid, hvilket indikerede en permanent karakter, og at den havde væsentlig rekreativ betydning som del af en rundtur i området.
En ejendomsejer er blevet dømt for at opsætte ulovlige skræmmeskilte og kæder, der hindrede offentlighedens adgang til klitområder og et fyrtårn.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Ejeren påklagede kommunens afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 5. juli 2019. Klageren anførte, at der var tale om et midlertidigt arbejdsspor, der ikke var gennemgående, ikke havde rekreativ betydning, og at der fandtes en tilfredsstillende alternativ adgangsvej til skoven via A2. Klageren fremsendte desuden en rapport fra en planteavlskonsulent, der understøttede, at sporet lå på en dyrket mark og ikke var belagt med grus eller flis.

Sagen omhandler en klage over Horsens Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til en etableret grusvej gennem et §...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Gentofte Kommunes afgørelse af 31. januar 2020, der afslog en ansøgning om at lukke et str...
Læs mere
Klage over ændring af lovliggørende dispensation vedrørende delvis nedlæggelse af beskyttede diger