Planklagenævnets afgørelse om kommuneplantillæg vedrørende bymidteafgrænsning i Marstal, Ærø Kommune

På baggrund af ovenstående kunne Planklagenævnet ikke give medhold i klagepunktet.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist at behandle sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret den afgørelse, der er klaget over. Dette er i overensstemmelse med Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.

Kommuneplantillæg nr. 13

Kommuneplantillægget ændrede rammeområderne FL-R3 (kystlinjen) og FL-R7 (lystbådehavn), så de fremover også omfattede vandområder i Faxe Bugt. Rammeområde FL-R3 forblev landzone, mens FL-R7 blev byzone. Begge områder blev fastsat til rekreativt område. Tillægget redegjorde for, at projektet var en del af Faxe Kommunes erhvervsstrategi for at fremme turisme og skabe en attraktiv strand med rekreative faciliteter. Det fremgik ikke af tillægget, hvilke præcise arealer på søterritoriet, der ønskedes opfyldt eller etableret anlæg på.

Lokalplan nr. 300-46

Lokalplanen muliggjorde udvidelse af lystbådehavnen med nye moler og op til 80 nye bådpladser samt 60 gæstebådspladser. Den gav også mulighed for etablering af en strandpromenade med aktivitetsplatforme og de to store betonkonstruktioner, "De Hvide Dronninger", samt tre ponton-øer på søterritoriet. Lokalplanen indeholdt specifikke bestemmelser om anvendelse, bebyggelsens omfang og placering, herunder byggefelter for De Hvide Dronninger (G og I) og ponton-øerne (H, J og K).

Klagens Hovedpunkter

Klageren anførte flere punkter mod kommunens afgørelser:

• Planlægning på søterritoriet: Klageren gjorde gældende, at planloven som udgangspunkt kun gælder for landarealer, og at kommunen ikke havde hjemmel til at planlægge for den fysiske anvendelse af søterritoriet, herunder udlægning af byggefelter på havet, da der ikke var tale om et byomdannelsesområde. Dette vedrørte især De Hvide Dronninger og ponton-øerne.
• Kystnærhedszonen: Klageren anførte, at planerne ikke opfyldte kravet i Planloven § 5 b, stk. 1, nr. 1 om en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering af anlæg og inddragelse af nye arealer i byzone. Klageren mente, at De Hvide Dronninger primært tjente rekreative formål og ikke var kystnærhedsafhængige. Desuden savnedes begrundelse for placering af promenaden på stranden og inddragelse af fredede områder til parkering.
• Udlæg af ny byzone: Klageren anførte, at kommuneplantillægget ikke overholdt kravene i Planloven § 11 a, stk. 6 og Planloven § 11 a, stk. 7 vedrørende udlæg af nye byzonearealer, da der ikke var redegjort for behovet eller sket omfordeling af arealer.
• Overensstemmelse med kommuneplan: Klageren mente, at betonkonstruktionerne stred mod kommuneplanens retningslinje 4.3.4.8 om at hindre udsyn fra udpegede oplevelsesområder.

Lovforslag om fremme af vedvarende energi i planlægningen og effektivisering af klagenævn